Source:
Mémoires concernant Christine, reine de Suède, volume 3, page 230, compiled and edited by Johan Arckenholtz, 1759; original at the National Library of Naples (Biblioteca Nazionale Vittorio Emanuele III)
"De retour de Suède à Hambourg, la Reine écrivit une Lettre au jeune Comte Corvitz Ulfeld (Il étoit fils de l'infortuné Corwitz Ulfeld, Grand-Maître de la Cour de Dannemarc. V. les Mém. de Christine T. I. p. 205. &c. T. II. p. 64. &c.), Gentilhomme de sa Chambre, à qui elle conseilla d'accepter la Soutane que le Cardinal Barbérini lui avoit offerte. Elle lui dit (Hambourg le 30. Mars 1661. v. Neg. di Pol. p. 252. & 253.)..."
"On her return to Hamburg from Sweden, the Queen wrote a letter to the young Count Corfitz Ulfeldt (He was the son of the unfortunate Corfitz Ulfeldt, grand master of the court of Denmark. See Mémoires de Christine, volume I, page 205, etc.; volume II, page 64, etc.), a gentleman of her chamber, whom she advised to accept the soutane that Cardinal Barberini had offered her. She said to him (Hamburg, March 30, 1661. See Negoziati di Polonia, pages 252 and 253.)..."
The letter:
Ceux qui vous ont persuadé, Monsieur le Comte, que la Soutane vous rendroit inhabile à mon service, se sont trompés, ou vous ont voulu tromper. Je suis si éloignée de ce sentiment, qu'au contraire je vous assure qu'elle ajoutera de l'éclat aux autres qualités qui vous rendent digne du poste que vous occupez dans ma Chambre. Et puisque vous demandez ma permission pour accepter la grace que mon Cousin, le Cardinal Barberini, vous veut faire; je vous la donne non seulement avec joie, mais je ne manquerai pas de l'en remercier moi-même, aussitôt que je saurai qu'il aura exécuté le favorable dessein qu'il a pour vous, qui est si digne de sa vertu & de sa générosité; & vous pouvez l'assurer que je lui en serai autant redevable qu'on le peut être. Je prie Dieu qu'il vous ait &c.
Danish translation of the original (my own; using the archaic formal 2nd person pronouns "I/Eder" rather than the modern "De/Deres"):
De, der har overtalt Eder, herre greve, om, at soutanen ville gøre Eder uværdig til min tjeneste, har taget fejl eller har ønsket at bedrage Eder. Jeg er så langt fra denne følelse, at jeg tværtimod forsikrer Eder om, at det vil give glans til de andre kvaliteter, der gør Eder værdig til den stilling, I beklæder i mit kammer. Og da I beder om min tilladelse til at modtage den nåde, som min fætter, kardinal Barberini, ønsker, at I skal gøre, giver jeg Eder den ikke blot med glæde, men jeg vil ikke undlade at takke ham selv, så snart jeg ved, at han vil have udført den gunstige dessein, han har for Eder, som er så værdigt til hans dyd og hans generøsitet; og I kan forsikre ham om, at jeg vil være ham så taknemmelig, som man kan være. Jeg beder til Gud om, at han må give Eder, osv.
Swedish translation (my own):
De som har övertalat Er, herr greve, att sutanen skulle göra Er otillbörliga för min tjänst har misstagit sig eller velat lura Er. Jag är så långt ifrån denna känsla att jag tvärtom försäkrar Er att den kommer att ge glans åt de andra egenskaper som gör Er värdiga den post Ni innehar i min kammare. Och eftersom Ni ber om mitt tillstånd att ta emot den nåd som min kusin, kardinal Barberini, vill att Ni skall göra, ger jag Er den inte bara med glädje, utan jag kommer inte att underlåta att tacka honom själv, så snart jag vet att han kommer att ha genomfört den gynnsamma dessäng han har för Er, som är så värdig hans dygd och hans generositet; och Ni kan försäkra honom om att jag kommer att vara honom så tacksam som man kan vara. Jag ber till Gud att han skall ha Er osv.
English translation (my own):
Those who have persuaded you, my Lord Count, that the soutane would make you disqualified from my service have been mistaken or have wanted to deceive you. I am so far removed from this feeling that, on the contrary, I assure you that it will add luster to the other qualities which make you worthy of the post you occupy in my chamber. And since you are asking for my permission to accept the grace that my cousin, Cardinal Barberini, wants you to do, I give it to you not only with joy, but I will not fail to thank him myself, as soon as I know that he will have executed the favourable design he has for you, which is so worthy of his virtue and of his generosity; and you can assure him that I will be as endebted to him as much as one can be. I pray to God that He have you, etc.
Notes: In accordance with the nobility's ideals in the early modern era, kings and queens considered themselves siblings; when talking to someone of a lower rank than their own, they would refer to that person as "my cousin", regardless of whether or not they were related.
This letter has sadly since been lost from the Montpellier Collection.
No comments:
Post a Comment