Source:
Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 100 to 105, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library
The letter:
Wy Christian den Fierde med Guds Naade Danmarchis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Sleswig, Holsteen, Stormarn och Dytmarschen, Greffue udi Oldenborg och Delmenhorst; Tilbiude den Stormegtige Höybaarne Förstinde och Fröchen, Fröchen Christina, Stoerförstinde till Findland, Hertuginde udy Estland och Carelen, Fröchen offuer Ingermanna Land, woris Elskelige kiere Frenche, Naboe och synderlige gode wen, woris nabowenlig Helssen, sampt huad meere kiert och got vi formaae med Gud Alsommegtigste tilforn. Stormegtige Höybaarne Förstinde, Elskelige kiere Frenche, Naboe och synderlige gode Ven; Oss er Eders Kierligheds naboe-wenlig Skriffuelse, den sidste Augusti i neruerendis Aar afferdiget, for nogen tiid siden wel tilstillet, indeholdendis, at Eders Khd. for adtskillige Forhindringer och Sagens Vigtighed iche saa lettelig och snart haffuer kundt svaret paa woris forrige Schriffuelse, efftersom Naturen Eders Krl. med sin Fru Moder saaledis haffuer conjungerit, at Ede[r]s Krl. hende icke kand forgiette, ey heller formener nogen aff Eders Krlh. Elskelige Formyndere och Raad Hendis Krlh. jo med Raad och Daad at schulle haffue willet tienne, och udi ingen Maade giffuen nogen Aarsage till saadan Hendis Krlh. Bortreise aff Landet, och derfore gierne det haffde forekommet, at ingen Eders Krlh. Ven och Frende schulle dermed haffue bleffuet graveret, saasom hendis Krlh. wed sin Liffgedings Rettighied med al respect er bleffuen erholden och snarest derfore kunde siunis Eders Krlh. at haffue forglemt och forlat, och ingen uden sig selff och andre at haffue derfore at tache, om Hendis Krlh. lider nogen Nöd; Tachendis Oss, at Wi hendis Krl. haffde ladet til Oss biude, och derforuden Eders Krl. sig erchleret, at dersom Eders Krlhds Frumoder kunde det hoss hans Krlh. Churfyrsten aff Brandenburg saauiit formaa, at Hans Krlhd. vilde Hendis Krlh. i dess faderlig Huuss tiil sig tage, da at wille med Hans Krlhd. Churfyrsten aff Brandenburg forligis om Hendis Krlhs. tilbörlig Ophold, med widere, som udi Ederss Krlhds. wenlige Schriffuelse witlöftigen udföris: Saa tache wi Eders Krlhd. naboewenligen, at Eders Krlhd. woris wenlig Paamindelse och Begiering saawiit haffuer willet ladet hoss sig gielde, at Eders Krl. med Churfyrsten aff Brandenburg om Eders Krls. Fru Moders tilbörlig Ophold haffuer sig erkleret at wille forligis, om Hans Krl. Churfyrsten derhen kunde disponeris: Imens effterdi Wi aff Hans Krlds. seeniste Schriffuelse nochsom erfarer, sligt adskillige difficulteter [endnu att were undergiffuen, hos hans Krl. Churfyrsten aff Brandenburg det med det förste saaledis wille lade behandle, att Eders Krlds. Frumoder kunde wide sig forsikret, huad derfra waar att forwente och huor wiit derpaa waar att bygge, eller och om sligt enten betencheligt eller besuerligt wilde falde att bringe til Veie, Eders Krlhd, daa] med sine Elskelige fornemme Formyndere och Raad Sagen widere wille efftertenche, och giöre den billig Anordning, at Hendis Krlhd. sin Liffgedings intrade motte till egen Disposition och Eders Krlheds myndige Aar, i huor och hendis Krl. hos Swerigs Crones Venner sig wilde opholde, worde fölgagtig; deraff kunde al Verden icke dömme, at noget Sweriges Chrone disreputerlig eller præjudicerlig, waar beuilgitt, mens langt meere, at Eders Krl. som en Dronning berömmeligen haffde tempereret de Raad, som Naturen och den daatterlig affection med saa höye fundamenter haffue billig Mact til at persvadere. Hendis Krl. siunis jo icke saa höyt at kunde straffis, at Liffgedings Rettighed schulle derfore were forbrutt, fordi Hendis Krl. sig till sine och Swerrigis Chronis Venner hafver begiffuett, saa meriterer och snarere Hendis Krl. bedröffuelige Enchestand, och meest paa de Steder, om nogit Menneskeligt kand vere forefalden, en mild och medlidelig interpretation, end at alle actiones schulle paa det skarpeste igiennemledis och censureris. Wi tuiffler derfore ingenlunde, at Eders Krl. io nochsom eragter Swerrigis Chrone langt reputerligere at were, at Eders Krls. Fru Moder sin disputerede Indkomst at dispensere w-formeent beholder, end, for aff sine egne at were forlat, nödis till andenstetz sin Ophold at söge, och at denne woris naboewenlig Erindring saaledis worder optagen, som den Eders Krlhd. till Ære och Eders Krlhds. Frumoder till contentement allene aff wenlig intention er meent och dirigerit. I huad Maade Wi ellers Eders Krlh. kunde till naboelig Wenschab nogit formaa, dertill findes wi al- altid [sic] willig och beredde. Befalendis Eders Krlh. hermed naboe-wenligen till lychelig Regiering och ynschelig Velstand under Guds den Allerhöyestis megtig Beschermelse och protection. Schreffuet den 25 December Ao. 1641 i Glychsborg.
With modernised spelling:
Vi Christian den fjerde, med Guds nåde Danmarks, Norges, Vendes och Gotes konning, hertug udi Slesvig-Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, tilbyde den stormægtige, højbårne fyrstinde och frøken, frøken Kristina, storfyrstinde til Finland, hertuginde udi Estland og Karelen, frøken over Ingermanland, Vores elskelige, kære Frænke, nabo og synderlige gode ven, Vores nabovenlig hilsen, samt hvad mere kært og godt Vi formå med Gud Alsmægtigste tilforn.
Stormægtige, højbårne fyrstinde,
Elskelige kære Frænke, nabo og synderlige gode ven,
Os er Eders Kærligheds nabovenlig skrivelse, den sidste augusti i nærværendes år affærdiget, for nogen tid siden vel tilstillet, indeholdendes, at Eders Kærlighed for adskillige forhindringer og sagens vigtighed ikke så lettelig og snart haver kundt svaret på Vores forrige skrivelse, eftersom naturen Eders Kærlighed med sin Frue Moder således haver konjungeret, at Eders Kærlighed hende ikke kan forgætte, ej heller formener nogen af Eders Kærligheds elskelige formyndere og råd Hendes Kærlighed jo med råd og dåd at skulle have villet tjene, og udi ingen måde given nogen årsage til sådan Hendes Kærligheds bortrejse af landet, og derfore gerne det havde forekommet, at ingen Eders Kærligheds ven og frænde skulle dermed have blevet graveret, såsom Hendes Kærlighed ved sin livgedings rettighed med al respekt er bleven erholden og snarest derfore kunne synes Eders Kærlighed at have forglemt og forladt, og ingen uden sig selv og andre at have derfore at takke, om Hendes Kærlighed lider nogen nød; takkendes Os, at Vi Hendes Kærlighed havde ladet til Os byde, och derforuden Eders Kærlighed sig erklæret, at dersom Eders Kærligheds Frue Moder kunne det hos Hans Kærlighed kurfyrsten af Brandenborg så vidt formå, at Hans Kærlighed ville Hendes Kærlighed i des faderlig hus til sig tage, da at ville med Hans Kærlighed kurfyrsten af Brandenborg forliges om Hendes Kærligheds tilbørlig ophold, med videre, som udi Eders Kærligheds venlige skrivelse vidtløftigen udføres.
Så takke Vi Eders Kærlighed nabovenligen, at Eders Kærlighed Vores venlig påmindelse og begæring så vidt haver villet ladet hos sig gælde, at Eders Kærlighed med kurfyrsten af Brandenborg om Eders Kærligheds Frue Moders tilbørlig ophold haver sig erklæret, at ville forliges, om Hans Kærlighed kurfyrsten derhen kunne disponeres; imens efterdi Vi af Hans Kærligheds seneste skrivelse noksom erfarer, sligt adskillige diffikulteter [endnu at være undergiven, hos Hans Kærlighed kurfyrsten af Brandenborg det med det første således ville lade behandle, at Eders Kærligheds Frue Moder kunne vide sig forsikret, hvad derfra var at forvente och hvor vidt derpå var at bygge, eller og om sligt enten betænkeligt eller besværligt ville falde at bringe til veje, Eders Kærlighed, da] med sine elskelige fornemme formyndere og råd sagen videre ville eftertænke, og gøre den billig anordning, at Hendes Kærlighed sin livgedings intrade måtte til egen disposition og Eders Kærligheds myndige år, i hvor og Hendes Kærlighed hos Sveriges Krones venner sig ville opholde, vorde følgagtig; deraf kunne al verden ikke dømme, at noget Sveriges Krone disreputerlig eller præjudicerlig, var bevilget, mens langt mere, at Eders Kærlighed som en dronning berømmeligen havde tempereret de råd, som naturen og den datterlig affektion med så høje fundamenter have billig magt til at persuadere.
Hendes Kærlighed synes jo ikke så højt at kunne straffes, at livgedings rettighed skulle derfore være forbrudt, fordi Hendes Kærlighed sig til sine og Sveriges Krones venner haver begivet, så meriterer og snarere Hendes Kærligheds bedrøvelige enkestand, og mest på de steder, om noget menneskeligt kan være forefalden, en mild og medlidelig interpretation, end at alle actiones skulle på det skarpeste igennemledes og censureres.
Vi tvivler derfore ingenlunde, at Eders Kærlighed jo noksom eragter Sveriges Krone langt reputerligere at være, at Eders Kærligheds Frue Moder sin disputerede indkomst at dispensere uforment beholder, end, for af sine egne at være forladt, nødes til andensteds sin ophold at søge, og at denne Vores nabovenlig erindring således vorder optagen, som den Eders Kærlighed til ære og Eders Kærligheds Frue Moder til kontentement alene af venlig intention er ment og dirigeret. I hvad måde Vi ellers Eders Kærlighed kunne til nabolig venskab noget formå, dertil findes Vi altid villig og beredde; befalendes Eders Kærlighed hermed nabovenligen til lykkelig regering og ønskelig velstand under Guds den Allerhøjestes mægtig beskærmelse og protektion. Skrevet den 25. december anno 1641 i Glyksborg.
French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):
Nous Christian IV, par la grâce de Dieu, roi des Danois, des Norvégiens, des Vandales et des Goths, duc de Slesvig-Holsace, de Stormarn et de Dithmarse, comte d'Oldenbourg et de Delmenhorst, offrons à la très puissante et noble princesse et demoiselle, demoiselle Christine, grande princesse de Finlande, duchesse d'Estonie et de Carélie, dame d'Ingrie, Notre chère cousine, voisine et très bonne amie, Nos salutations amicales et tout le bien que Nous pouvons faire de plus auprès de Dieu Tout-Puissant.
Très puissante et noble princesse,
Notre très chère cousine, voisine et très bonne amie,
La lettre de bon voisinage et d'amitié de Votre Dilection, envoyée le dernier août de cette année, Nous a été bien livrée il y a quelque temps, déclarant que Votre Dilection, en raison de plusieurs obstacles et de l'importance de l'affaire, n'a pas été en mesure de répondre aussi facilement et rapidement à Notre précédente, car la nature s'est tellement conjuguée avec Votre Dilection et sa Mère qu'elle ne peut pas l'oublier, et aucun des très chers régents et conseillers de Votre Dilection ne semble avoir voulu servir Sa Dilection avec conseils et actions, et il n'est en aucune façon donné de raison pour le départ de Sa Dilection du pays, et il serait donc souhaitable qu'aucun ami et parent de Votre Dilection n'ait été ainsi accablé, car Sa Dilection a été entretenue par ses domaines de douaire avec tout le respect et elle pourrait donc bientôt sembler avoir oublié et abandonné Votre Dilection, et Sa Dilection n'aurait à remercier personne d'autre qu'elle-même et les autres si elle devait souffrir du besoin; Nous remerciant d'avoir invité Sa Dilection à venir chez Nous, et Votre Dilection a en outre déclaré que si sa Mère pouvait jusqu'à persuader Sa Dilection l'électeur de Brandebourg qu'il prendrait Sa Dilection dans la maison de son père, alors elle se réconciliera avec Sa Dilection l'électeur de Brandebourg au sujet du séjour approprié de Sa Dilection là-bas, etc., comme cela est détaillé dans la lettre amicale de Votre Dilection.
Nous remercions donc Votre Dilection, de manière amicale et de bon voisinage, d'avoir bien voulu accepter Notre aimable rappel et Notre demande jusqu'à présent, que Votre Dilection a déclaré avec l'électeur de Brandebourg au sujet du séjour approprié de la Mère de Votre Dilection qu'ils se réconcilieraient si Sa Dilection l'électeur pouvait être disposé à le faire; en attendant, comme Nous apprenons de la dernière lettre de Sa Dilection qu'il y a encore plusieurs difficultés à surmonter, Sa Dilection l'électeur de Brandebourg ferait d'abord en sorte que la Mère de Votre Dilection puisse savoir avec certitude à quoi s'attendre à partir de là et jusqu'où construire dessus, ou si une telle chose serait douteuse ou difficile à réaliser, Votre Dilection, avec ses régents et conseillers bien-aimés et distingués, examinerait alors la question plus en détail et prendrait l'arrangement raisonnable que Sa Dilection entrerait dans ses domaines de douaire à sa propre disposition et à l'âge de la majorité de Votre Dilection, de manière que Sa Dilection résiderait également et par conséquent chez les amis de la Couronne de Suède, d'où tout le monde ne pourrait pas juger que quelque chose de déshonorant ou de préjudiciable à la Couronne de Suède ait été accordé, tandis que bien plus encore que Votre Dilection, en tant que reine, avait tempéré de manière célèbre les conseils que la nature et l'affection filiale avec de si hautes fondations ont le pouvoir de persuader.
Sa Dilection ne semble pas pouvoir être punie si sévèrement que son droit à ses biens de dot soit violé, car Sa Dilection s'est donnée à elle et aux amis de la Couronne de Suède, donc le triste veuvage de Sa Dilection, et surtout dans ces endroits, si quelque chose d'humain [fatal] pouvait se produire, mérite une interprétation douce et compatissante, plutôt que de voir toutes ses actions être sévèrement examinées et censurées.
Nous ne doutons donc pas que Votre Dilection considère qu'il serait bien plus honorable pour la Couronne de Suède que sa Mère puisse se passer sans entrave de ses revenus litigieux plutôt que d'être abandonnée par les siens et contrainte de chercher refuge ailleurs. Nous prenons donc acte de ce souvenir amical, car il est uniquement destiné à l'honneur de Votre Dilection et au contentement de sa Mère. Nous sommes toujours disposés à faire quelque chose pour Votre Dilection, dans un esprit de bon voisinage et d'amitié, et Nous la recommandons par la présente, dans un esprit de bon voisinage et d'amitié, à un règne heureux et à une prospérité désirable, sous la puissante protection de Dieu le Très-Haut. Écrit le 25 décembre 1641 à Glucksbourg.
English translation (my own):
We Christian IV, by the grace of God King of the Danes, Norwegians, Vandals and Goths, Duke of Schleswig-Holstein, Stormarn and Dithmarschen, Count of Oldenburg and Delmenhorst, do offer to the Most Powerful, High-Born Princess and Lady, Lady Kristina, Grand Princess of Finland, Duchess of Estonia and Karelia, Lady of Ingria, Our dearly beloved cousin, neighbour and very good friend Our neighbourly greetings and what more dear and good We can do with God Almighty.
Most Powerful, High-Born Princess,
Our dearly beloved cousin, neighbour and very good friend,
Your Lovingness's neighbourly and amicable letter, sent on the last of August of this year, was well delivered to Us some time ago, stating that Your Lovingness, due to several obstacles and the importance of the matter, has not been able to reply so easily and quickly to Our previous letter, as nature has so conjugated with Your Lovingness and your Lady Mother that you cannot forget her, nor do any of Your Lovingness's well-beloved regents and councilmen seem to have wanted to serve Her Lovingness with rede and deed, and there is in no way given any reason for Her Lovingness's departure from the country, and it would therefore be desirable that no friend and kinsman of Your Lovingness should have been thereby burdened, as Her Lovingness has been maintained by her dower estates with all respect and she could soon therefore seem to have forgotten and abandoned Your Lovingness, and Her Lovingness would have to thank no one but herself and others if she were to suffer any need; thanking Us that We had invited Her Lovingness to come to Us, and Your Lovingness has furthermore declared that if your Lady Mother could so far as to persuade His Lovingness the Elector of Brandenburg that he would take Her Lovingness into his father's house, then to be reconciled with His Lovingness the Elector of Brandenburg about Her Lovingness's proper stay there, etc., as is detailed in Your Lovingness's amicable letter.
So We thank Your Lovingness, in a neighbourly and amicable manner, that you have been willing to accept Our kind reminder and request so far, that Your Lovingness has declared with the Elector of Brandenburg about the proper stay of Your Lovingness's Lady Mother that they would be reconciled if His Lovingness the Elector could be disposed to do so; in the meantime, as We learn from His Lovingness's latest letter that there are still several difficulties to be overcome, His Lovingness the Elector of Brandenburg would first have it dealt with in such a way that Your Lovingness's Lady Mother could know for certain what to expect from there and how far to build on it, or if such a thing would be either doubtful or difficult to bring about, Your Lovingness, with your well-beloved and distinguished regents and councilmen, would then consider the matter further and make the reasonable arrangement that Her Lovingness should enter her dower estates at her own disposal and in Your Lovingness's age of majority, in how Her Lovingness would also and consequently reside with the friends of the Crown of Sweden, from which all the world could not judge that anything disreputable or prejudicial to the Crown of Sweden had been granted, while far more that Your Lovingness, as a queen, had famously tempered the advice which nature and daughterly affection with such high foundations have fair power to persuade.
Her Lovingness does not seem to be able to be so severely punished that her right to her dower estates should therefore be violated, because Her Lovingness has given herself to her and the Crown of Sweden's friends, so Her Lovingness's sad widowhood, and especially in those places, if something human [fatal] might occur, merits a gentle and compassionate interpretation, rather than that all her actions should be most sharply reviewed and censured.
We therefore do not doubt that Your Lovingness probably considers it to be far more reputable to the Crown of Sweden that your Lady Mother may dispense with her disputed income unhindered rather than be abandoned by her own family and be forced to seek her residence elsewhere, and that this Our friendly remembrance is thus taken up, as it is meant and directed solely by amicable intention for Your Lovingness's honour and your Lady Mother's contentment. In whatever other way We might do something for Your Lovingness in a neighbourly and amicable manner, We are always willing and prepared, We hereby commending Your Lovingness in a neighbourly and amicable way to happy reign and desirable prosperity under the mighty protection of God the Most High. Written on December 25, 1641 in Glücksburg.
Above: Kristina.
Above: Maria Eleonora.
Above: King Christian IV of Denmark.
Notes: In Danish and the other main Continental Scandinavian languages, "råd og dåd" literally means "counsel or deed". However, "råd" is cognate to the archaic English word "rede", which means "advice" or "counsel" and in its modern pronunciation rhymes with "deed", so I have wanted to maintain the rhyme of the words in both languages.
_-_Nationalmuseum_-_39839.tif.jpg)
