King Christian IV of Denmark's letter to Kristina (her regency), dated June 16/26 (Old Style), 1641

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 84 to 87, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

Kristina's regency's reply letter in her name, dated August 31/September 10 (Old Style), 1641, is here:

https://kingkristina.blogspot.com/2019/11/kristinas-letter-to-king-christian-iv.html

The letter:

Wi Christian then Fierde tilbyde den Stormegtige Höybaarne Förstinde och Fröchen, Fröchen Christina, Suerrigis Gottis, och Wendis vdkaarne Dronning och Arffförstinde, Stoerförstinde till Findland, Hertuginde udi Estland och Carelen, Fröchen offuer Ingermanland, vor Elschelige kiere Frenche, Naboe och synderlig gode Ven, wores Naboewenlig Hilsen sampt huis mere kært och gott wi formaa, med Gud allmechtigste altid tilforn. Stormegtige Höybaarne Förstinde, Elschelig kiere Frenche, Naboe och synderlig gode Ven. Efftersom then höybaarne Fyrstinde och Frue, Maria Eleonora, Eders Kiærligheds Frue Moder, for nogen Tid siden i forgangen Sommer her i wore Riger och Lande er ankommen, och först woris Elschelig kiere Sön Hertug Christian then wdualde Printz visitere och besöge, och sig siden derfra til woris Elschelig kiere Systersön, den höibaarne Fyrste och Herre, Hertug Fredrich til Holsten har begiffuet, och sig der en tid lang opholtt, och Vi disimidlertid baade for Naboeskab, Swogerskab och den höye Respect, Vi billigen saadan fornemme Fyrstinde wdi holde, wel haffde hafft baade Intention och Aarsag, hendis Kierligh. til Oss att lade bede och invitere, dersom Vi det icke, alle mistenkelig Discurser och widerlige Udtydninger att forekomme, haffde efterlatt; saa, effterdi Vi nu formerke, saadan wores welmeente Betenckende langt imod wores Intention att bliffue optagen, haffue Vi Os icke lengere aff slig Consideration wild lade forhindre, att Vi jo til wores venlig Affections Demonstration hendes Kierligh. til Os wille lade indbyde. Och, eftersom Vi for nogen tid wel haffuer erfahrett, att hendis Kierligh. vdi Swerig om nogen Undsettning til sin billig och skyldig Underholdning i all Venlighed med tienlige Motiver forgeffuis haffuer ladet anholde, saa, endog Vi hendis Kierligh. altid bestandig haffuer fraraad, sig icke saaledis aff Swerig ud att begiffue, och Vi for den Skyld wel haffde Aarsag, Os hermed inted att befatte, saa kunde Vi dog icke andet end formode, att hendis Kierligh. som saadan en fornemme Potentats Enckedronning i Fremtiden ikke saa alldeelis bliffuer negligeret och forglemt, att hendis Kierligh. for Underholdnings Middel Nöd skulle lide; da paa det hendis Kierligh. disimidlertid icke skulle siunis aff alle att were forlatt, haffue Vi icke efterlade kunde[t], hendis Kierligh. nu dertil wenligen att formaa, att hendis Kierligh. sig wille befalde lade, en tid lang hos Os att tage til Tacke, wisselig formodendis, att, huis Vi saaledis i beste Mening hendis Kierligh. til Ehre giöre, saasom och alle Enckedronninger i saa Maader formenis berettigitt att were, ligesaa wel off Os worder til Tache optagett, som Vi aff jo saa god och oprictig Intention som nogen aff alle Eders Krlhz. Venner Os herudinden willig och wel affectioneret lader befinde, efftersom Vi i denne och alle andre Occasioner inted wille mangle lade, huormed Vi Eders Kierlighed all bestandig Venskab och Behagelighed kunde betee och beuise. Befalendis Eders Kierlighed til all lyckelig Regierings och Welstandz Continuation under Gud den Allerhöiestes Beskiermelse, naboewenligen.

Kiöbenh. then 16 Jun. An. 1641.

With modernised spelling:

Vi Christian den fjerde tilbyde den stormægtige, højbårne fyrstinde och frøken, frøken Kristina, Sveriges, Gotes och Vendes udkårne dronning och arffyrstinde, storfyrstinde til Finland, hertuginde udi Estland og Karelen, frøken over Ingermanland, Vor elskelige, kære Frænke, nabo og synderlig gode ven, Vores nabovenlig hilsen samt hvis mere kært og godt Vi formå, med Gud Almægtigste altid tilforn.

Stormægtige, højbårne fyrstinde, Elskelig, kære Frænke, nabo og synderlig gode ven,

Eftersom den højbårne fyrstinde og frue, Maria Eleonora, Eders Kærligheds Frue Moder, for nogen tid siden i forgangen sommer her i Vore riger og lande er ankommen, og først Vores elskelig, kære søn hertug Christian, den udvalde prins visitere og besøge, og sig siden derfra til Vores elskelig, kære systersøn, den højbårne fyrste og herre, hertug Frederik til Holsten, har begivet, og sig der en tid lang opholdt, og Vi desimidlertid både for naboskab, svågerskab og den høje respekt, Vi billigen sådan fornemme fyrstinde udi holde, vel havde haft både intention og årsag, Hendes Kærlighed til Os at lade bede og invitere, dersom Vi det ikke, alle mistænkelig diskurser og viderlige udtydninger at forekomme, havde efterladt; så, efterdi Vi nu formærke, sådan Vores velmente betænkende langt imod Vores intention at blive optagen, have Vi Os ikke længere af slig konsideration vil lade forhindre, at Vi jo til Vores venlig affektions demonstration Hendes Kærlighed til Os ville lade indbyde.

Og, eftersom Vi for nogen tid vel haver erfaret, at Hendes Kærlighed udi Sverige om nogen undsætning til sin billig og skyldig underholdning i al venlighed med tjenlige motiver forgæves haver ladet anholde, så, endog Vi Hendes Kærlighed altid bestandig haver frarådt, sig ikke således af Sverige ud at begive, og Vi for den skyld vel havde årsag, Os hermed intet at befatte, så kunne Vi dog ikke andet end formode, at Hendes Kærlighed som sådan en fornemme potentats enkedronning i fremtiden ikke så aldeles bliver negligeret og forglemt, at Hendes Kærlighed for underholdningsmiddel nød skulle lide; da, på det Hendes Kærlighed desimidlertid ikke skulle synes af alle at være forladt, have Vi ikke efterlade kunne[t] Hendes Kærlighed nu dertil venligen at formå, at Hendes Kærlighed sig ville befalde lade en tid lang hos Os at tage til takke, visselig formodendes, at, hvis Vi således i bedste mening Hendes Kærlighed til ære gøre, såsom og alle enkedronninger i så måder formenes berettiget at være ligesåvel af Os vorder til takke optaget, som Vi af jo så god og oprigtig intention som nogen af alle Eders Kærligheds venner Os herudinden villig og vel affektioneret lader befinde, eftersom Vi i denne og alle andre okkasioner intet ville mangle lade, hvormed Vi Eders Kærlighed al bestandig venskab og behagelighed kunne bete og bevise; befalendes Eders Kærlighed til al lykkelig regerings och velstands kontinuation under Gud den Allerhøjestes beskærmelse nabovenligen.

København, den 16. juni anno 1641.

French translation (my own):

Nous, Christian IV, offrons à la très puissante et noble princesse et demoiselle, demoiselle Christine, reine élue et princesse héréditaire des Suédois, des Goths et des Vandales, grande princesse de Finlande, duchesse d'Estonie et de Carélie et dame d'Ingrie, Notre très chère cousine, voisine et très bonne amie, Nos salutations les plus amicales et tout le bien que Nous pouvons faire de plus auprès du Dieu Tout-Puissant.

Très puissante et noble princesse,

Notre très chère cousine, voisine et très bonne amie,

Considérant que la princesse et dame de haute naissance, Marie-Éléonore, la Mère de Votre Dilection, est arrivée il y a quelque temps, l'été dernier, ici dans Nos royaumes et terres et a d'abord visité Notre très cher fils, le duc Christian, le prince élu, puis est allée de là chez notre très cher neveu sororal, le prince et seigneur de haute naissance, le duc Frédéric de Holsace, et y est restée longtemps, et que, cependant, tant par bon voisinage et affinité que par le grand respect que Nous portons à juste titre à une princesse si distinguée, Nous avons bien eu l'intention et le motif que Sa Dilection soit invitée à venir chez Nous — Nous ne l'avions pas négligé afin d'éviter tous discours suspects et interprétations désagréables; ainsi, comme Nous voyons maintenant que Notre considération bien intentionnée est loin de Notre intention d'être acceptée, Nous ne permettrons pas plus longtemps à une telle considération de Nous empêcher d'inviter et de témoigner notre affection amicale à Sa Dilection.

Et comme Nous avons appris il y a quelque temps que Sa Dilection a été retenue en vain en Suède pour toute aide à son entretien juste et dû en toute gentillesse avec des motifs serviles, ainsi bien que Nous ayons toujours conseillé à Sa Dilection de ne pas quitter la Suède de cette façon, et pour cette raison Nous avions certainement des raisons de ne pas Nous en préoccuper, Nous ne pouvons que supposer que Sa Dilection, en tant que reine veuve d'un potentat aussi distingué, ne sera pas si complètement négligée et oubliée à l'avenir qu'elle souffrira du besoin de moyens d'entretien; afin que Sa Dilection ne paraisse pas abandonnée de tous, Nous n'avons pas pu Nous empêcher de supposer amicalement qu'elle se ferait un plaisir de Nous remercier de lui avoir permis de séjourner longtemps parmi Nous. Si Nous honorons Sa Dilection de la meilleure façon possible, comme toutes les reines douairières y ont droit, et qu'elle soit également contentée de Nous, Nous avons la bonne et sincère intention, autant que n'importe lequel des amis des amis de Votre Dilection, de Nous montrer bienveillants et bienveillants envers elle, car en cette occasion comme en toute autre, Nous ne manquerons pas de moyens pour témoigner et prouver à Votre Dilection toute Notre amitié et Notre amabilité constantes; recommandant par la présente Votre Dilection, dans un esprit de bon voisinage et d'amitié, à la continuation de tout gouvernement heureux et de toute prospérité sous la protection de Dieu le Très-Haut.

Copenhague, le 16 juin 1641.

English translation (my own):

We Christian IV do offer the Most Powerful, High-Born Princess and Lady, Lady Kristina, elected Queen and Hereditary Princess of the Swedes, Goths and Vandals, Grand Princess of Finland, Duchess of Estonia and Karelia and Lady of Ingria, Our dearly beloved cousin, neighbour and very good friend, Our neighbourly greetings and what more loving and good We can do with God Almighty.

Most Powerful, High-Born Princess, Our dearly beloved cousin, neighbour and very good friend,

Whereas the High-Born Princess and Lady, Maria Eleonora, Your Lovingness's Lady Mother, arrived some time ago in this past summer here in Our realms and lands and first visited Our dearly beloved son, Duke Christian, the elected Prince, and then went from there to Our dearly beloved sororal nephew, the High-Born Prince and Lord, Duke Friedrich of Holstein, and stayed there for a long time, and We, in the meantime, both out of the neighbourliness and affinity as well as the high respect We justly hold such a distinguished princess in, have well had both intention and cause to have Her Highness be asked and invited to come to Us — we had not neglected it so as to prevent all suspicious discourses and unpleasant interpretations; so, as we now note that Our well-intentioned consideration is far from Our intention to be accepted, We will no longer allow such consideration to prevent Us from inviting and demonstrating Our friendly affection to Her Lovingness.

And as We learned some time ago that Her Lovingness has been detained in Sweden in vain for any help with her just and owed maintenance in all kindness with servile motives, so although We have always advised Her Lovingness not to leave Sweden in this way, and for that reason We certainly had cause not to concern Ourself with this, We cannot but assume that Her Lovingness, as the widow queen of such a distinguished potentate, will not be so completely neglected and forgotten in the future that she will suffer need for a means of maintenance; then, so that Her Lovingness in the meantime should not seem abandoned by everyone, We have amicably not been able to refrain from assuming that Her Lovingness would now let herself be pleased to thank Us for allowing her to stay with Us for a long time, certainly assuming that, if We thus do Her Lovingness honour in the best possible way, as all dowager queens are thus deemed to be entitled to, and let her be equally contented by Us, it is Our good and sincere intention as much as any of all the friends of Your Lovingness's friends to let Ourself be willing and well-affectionate towards you, as on this and all other occasions We will not lack the means with which We may show and prove all constant friendship and pleasantness to Your Lovingness; hereby commanding Your Lovingness in a neighbourly and amicable manner to the continuation of all happy government and prosperity under the protection of God the Most High.

Copenhagen, June 16, 1641.

Above: Kristina.

Above: Maria Eleonora.

Above: King Christian IV of Denmark.

Note: Duke Friedrich of Holstein = Friedrich III of Holstein-Gottorp (1597-1659), the son of Duke Johann Adolf of Holstein-Gottorp (1575-1616) and Christian's younger sister Princess Augusta of Denmark (1580-1639), and the father of, among others, Hedwig Eleonore (Hedvig Eleonora) of Holstein-Gottorp (1636-1715), future queen consort of Sweden, Karl Gustav's future wife, and Kristina's future cousin-in-law.

King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated June 16/26 (Old Style), 1641

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, page 84, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

The letter:

Herhuos haffuer du et Breff tiil Dronningen aff Suerrig att emphange, som angaaer hindes Frumoder, huilckid du udaff huosföiede Copia haffuer att erfahre; Och skaldtu om Suaar paa samme Breff fliitig urgere.

Köben. Slott, den 16 Junij 1641.

Christian.

With modernised spelling:

Herhos haver du et brev til dronningen af Sverige at empfange, som angår hendes frue moder, hvilket du udaf hosføjede copia haver at erfare; og skaltu om svar på samme brev flittig urgere.

København slot, den 16. juni 1641.

Christian.

French translation (my own):

Tu as ci-joint une lettre destinée à la reine de Suède concernant sa mère, dont tu prendras connaissance par la copie ci-jointe; tu devras insister pour obtenir une réponse à cette lettre.

Château de Copenhague, le 16 juin 1641.

Christian.

English translation (my own):

Herewith you have a letter for the Queen of Sweden to receive, concerning her lady mother, which you will learn from the enclosed copy; and you shall diligently urge an answer to the same letter.

Copenhagen Castle, June 16, 1641.

Christian.

Above: Kristina.

Above: Maria Eleonora.

Above: Peder Vibe.

Above: King Christian IV of Denmark.

King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated May 25/June 4 (Old Style), 1641

Sources:

Dannemarks Riges Historie, volume 2, page 823 and footnote (a), by Ludvig Holberg, 1733; original at The British Library

https://books.google.com/books?id=zONKLbMt8pUC&newbks=0&dq=holberg+Dannemarks+Riges+Historie&source=gbs_navlinks_s

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 82 to 83, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

The letter:

Eptherdi jeg kommer y Erfahring, at Regeringen y Suerrig y den regerende Dronnings Naffn haffuer tackiid H. Friderich af Holstein, att hand Frumoderen haffuer huos siig, och hinde med Underholding forsörgiid, der hun aff alle uar forladt, som du aff huosföiede copia haffuer at fornemme; da skaldtu huos samme Dronning om Audiens anholde, och y deris presens, som pro tempore ere ued Haanden, paa myne Vegne anbringe, att eptherdi jeg er kommen y Erfahring om ded, som Regeringen haffuer skreffuid H. aff Holstein till, och ieg inted gerne uylle fyndis yblandt dennem, som haffde forladt hindes Frumoder, daa haffuer jeg nu indrömdt hinde ett aff myne Husse, hvorpaa hun med siin comitat aff mig med Nottürfft skall bliiffue forsörgiit, indtil ded bliiffuer Verden bekendt, aff huem hun bliiffuer forladt. Huilckit lenge siiden haffde skeed, om jeg icke haffde fornommen, at ded aff Regeringen icke saa heel ilde haffde uerit optagen, at jeg Frumoderen med myne Skiib lod före icke aff Suerrig, mens aff myne egne Lande; inted thuifflendis, at sliigdt, som Frumoderen aff mig y dy Maade skeer, hinde icke allene er kierdt at fornemme, mens ochsaa siig som hindis eniste Baarn lader uere angelegen, att disponere Riigens Raad och Stenderne, at dii icke ehre yblandt dem, som Regeringen y deris skriiffuelse tiil H. af Holstein taler om.

Aff Glyckxborg, den 25 Maij Anno 1641.

Christian.

With modernised spelling:

Efterdi jeg kommer i erfaring, at regeringen i Sverige i den regerende dronnings navn haver takket hertug Frederik af Holsten, at han frue moderen haver hos sig og hende med underholding forsørget, der hun af alle var forladt, som du af hosføjede copia haver at fornemme; da skaltu hos samme dronning om audiens anholde og i deres præsens, som pro tempore ere ved hånden, på mine vegne anbringe, at efterdi jeg er kommen i erfaring om det, som regeringen haver skrevet hertugen af Holsten til, og jeg intet gerne ville findes iblandt dennem, som havde forladt hendes frue moder, da haver jeg nu indrømt hende et af mine huse, hvorpå hun med sin komitat af mig med nødtørft skal blive forsørget, indtil det bliver verden bekendt, af hvem hun bliver forladt.

Hvilket længe siden havde sket, om jeg ikke havde fornummen, at det af regeringen ikke så hel ilde havde været optagen, at jeg frue moderen med mine skib lod føre ikke af Sverige, mens af mine egne lande; intet tvivlendes, at sligt, som frue moderen af mig i de måde sker, hende ikke alene er kært at fornemme, mens også sig som hendes eneste barn lader være angelegen at disponere Rigens Råd och Stænderne, at de ikke ere iblandt dem, som regeringen i deres skrivelse til hertugen af Holsten taler om.

Af Glyksborg, den 25. maj anno 1641.

Christian.

French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):

Puisque j'ai appris que la régence de Suède, au nom de la reine régnante, a remercié le duc Frédéric de Holsace d'avoir accueilli sa dame mère auprès de lui et de lui avoir fourni un entretien, puisqu'elle a été abandonnée de tous, comme tu as à apercevoir par la copie ci-jointe; alors tu demanderas une audience auprès de la même reine et en leur présence, qui sont là en ce moment, et tu déclareras de ma part que, puisque j'ai appris ce que la régence a écrit au duc de Holsace, et que je ne voudrais trouver personne parmi eux qui ait abandonné la mère, alors je lui ai maintenant accordé une de mes maisons, après quoi elle et sa suite seront pourvues par moi du nécessaire jusqu'à ce que le monde sache par qui elle a été abandonnée.

Cela serait arrivé depuis longtemps si je n'avais appris que la régence n'aurait pas été si mal accueillie que j'aie fait conduire la mère avec mes navires non pas de Suède, mais de mes propres terres, sans doute que non seulement il lui [la reine] est cher d'apprendre de ma bouche qu'un tel événement est arrivé à sa mère, mais aussi que, étant son unique enfant, elle se permet de se préoccuper de disposer du Conseil et des États du Royaume de telle sorte qu'ils ne soient pas parmi ceux dont la régence parle dans sa lettre au duc de Holsace.

De Glucksbourg, le 25 mai 1641.

Christian.

English translation (my own):

Since I have come to know that the regency of Sweden, in the reigning Queen's name, has thanked Duke Frederik of Holstein for having her lady mother with him and providing her with maintenance, since she was abandoned by everyone, as you have to perceive from the copy here attached; then you shall ask for an audience with the same Queen and in their presence, who are there at present, and you shall state on my behalf that since I have come to know of what the regency has written to the Duke of Holstein, and as I would not like to find anyone among them who had abandoned the lady mother, then I have now granted her one of my houses, whereupon she and her retinue shall be provided with necessities by me until it becomes known to the world by whom she has been abandoned.

This would have happened long ago if I had not learned that it would not have been so badly taken by the regency that I had the lady mother led with my ships not from Sweden, but from my own lands, not doubting that not only is it dear to her [the Queen] to learn of such a thing happening to her lady mother from me in that way, but also that, as her only child, she allows herself to be concerned to dispose the Council and Estates of the Realm that they are not among those of whom the regency speaks in their letter to the Duke of Holstein.

From Glücksburg, May 25, 1641.

Christian.

Above: Kristina.

Above: Maria Eleonora.

Above: Peder Vibe.

Above: King Christian IV of Denmark.

Note:  Duke Friedrich of Holstein = Friedrich III of Holstein-Gottorp (1597-1659), the son of Duke Johann Adolf of Holstein-Gottorp (1575-1616) and Christian's younger sister Princess Augusta of Denmark (1580-1639), and the father of, among others, Hedwig Eleonore (Hedvig Eleonora) of Holstein-Gottorp (1636-1715), future queen consort of Sweden, Karl Gustav's future wife, and Kristina's future cousin-in-law.

Excerpts from King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated May 3/13 (Old Style), 1641

Sources:

Dannemarks Riges Historie, volume 2, page 822 and footnote (a); page 824 and footnote (a), by Ludvig Holberg, 1733; original at The British Library

https://books.google.com/books?id=zONKLbMt8pUC&newbks=0&dq=holberg+Dannemarks+Riges+Historie&source=gbs_navlinks_s

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 79 to 80, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpts:

Vdaff dyn siiste haffuer jeg forstanden, huorledis ded med Drosten y Suerrigs Election er tylgangen. Att Chanseleren inted gerne seer Nogen y Regeringen huos siig uden syne Egne, derpaa er inted at thuyffle. Och skal man erfahre, att samme Election skal tage paa hans Helbred, aldenstund den samme uaar hannem saa megiid ymod. Ded er mig kierdt, at ded er gangen som ded er, huylckiid du under Haanden kandt lade Drosten forstaa. Dii maa skamme dem, att dii tracterer deris Dronnings Frumoder, som dii gör. Hindis Herre uar all Verden for sneeuer, och nu maa hun leffue aff andriis Naade. ...

Aff Köben. Slott, den 3 Maj Anno 1641.

Christian.

With modernised spelling:

Udaf din sidste haver jeg forstanden, hvorledes det med drosten i Sveriges elektion er tilgangen. At kansleren intet gerne ser nogen i regeringen hos sig uden sine egne, derpå er intet at tvivle; og skal man erfare, at samme elektion skal tage på hans helbred, aldenstund den samme var hannem så meget imod.

Det er mig kært, at det er gangen som det er, hvilket du under hånden kant lade drosten forstå. De må skamme dem, at de trakterer deres dronnings frue moder, som de gør. Hendes herre var al verden for snæver, og nu må hun leve af andres nåde. ...

Af Københavns slot, den 3. maj anno 1641.

Christian.

French translation (my own):

D'après votre dernière lettre, j'ai compris comment s'est déroulée l'élection du drost en Suède. Il ne fait aucun doute que le chancelier n'apprécie la présence d'aucun membre de son gouvernement, hormis ses proches; et on constatera que cette même élection aura des conséquences néfastes sur sa santé, malgré son opposition farouche.

Il m'est cher que les choses se soient passées ainsi, et vous pouvez le faire savoir en secret au drost. Ils devraient avoir honte de traiter ainsi la mère de leur reine. Le monde était trop étroit pour son seigneur, et maintenant elle doit vivre de la grâce d'autrui. …

Du château de Copenhague, le 3 mai 1641.

Christian.

English translation (my own):

From your last letter I have understood how it has gone with the election of the Steward in Sweden. That the Chancellor does not like to see anyone with him in his government except his own relations, there is no doubt about that; and one will find that the same election will take its toll on his health, even though he was so much against it.

It is dear to me that this is the way it has gone, which you can let the Steward know in secret. They should be ashamed that they treat their Queen's lady mother as they do. The world was too narrow and small for her lord, and now she has to live on the grace and mercy of others. ...

From Copenhagen Castle, May 3, 1641.

Christian.

Above: Maria Eleonora.

Above: Per Brahe.

Above: Axel Oxenstierna.

Above: Peder Vibe.

Above: King Christian IV of Denmark.

Note: Per Brahe the Younger (1602-1680) had been elected as Grand Steward of the Realm (Riksdrotsen) on April 14/24 (Old Style), 1641. His predecessor, Gabriel Gustafsson Oxenstierna (born 1587), had passed away on November 27/December 7 (Old Style), 1640, at 53 years old, and had held the office since June 13/23 (Old Style), 1634, his own predecessor being Magnus Brahe (1564-1633).

King Christian IV of Denmark's letter to Kristina (her regency), dated December 25, 1641/January 4, 1642 (Old Style)

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 100 to 105, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

The letter:

Wy Christian den Fierde med Guds Naade Danmarchis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Sleswig, Holsteen, Stormarn och Dytmarschen, Greffue udi Oldenborg och Delmenhorst; Tilbiude den Stormegtige Höybaarne Förstinde och Fröchen, Fröchen Christina, Stoerförstinde till Findland, Hertuginde udy Estland och Carelen, Fröchen offuer Ingermanna Land, woris Elskelige kiere Frenche, Naboe och synderlige gode wen, woris nabowenlig Helssen, sampt huad meere kiert och got vi formaae med Gud Alsommegtigste tilforn. Stormegtige Höybaarne Förstinde, Elskelige kiere Frenche, Naboe och synderlige gode Ven; Oss er Eders Kierligheds naboe-wenlig Skriffuelse, den sidste Augusti i neruerendis Aar afferdiget, for nogen tiid siden wel tilstillet, indeholdendis, at Eders Khd. for adtskillige Forhindringer och Sagens Vigtighed iche saa lettelig och snart haffuer kundt svaret paa woris forrige Schriffuelse, efftersom Naturen Eders Krl. med sin Fru Moder saaledis haffuer conjungerit, at Ede[r]s Krl. hende icke kand forgiette, ey heller formener nogen aff Eders Krlh. Elskelige Formyndere och Raad Hendis Krlh. jo med Raad och Daad at schulle haffue willet tienne, och udi ingen Maade giffuen nogen Aarsage till saadan Hendis Krlh. Bortreise aff Landet, och derfore gierne det haffde forekommet, at ingen Eders Krlh. Ven och Frende schulle dermed haffue bleffuet graveret, saasom hendis Krlh. wed sin Liffgedings Rettighied med al respect er bleffuen erholden och snarest derfore kunde siunis Eders Krlh. at haffue forglemt och forlat, och ingen uden sig selff och andre at haffue derfore at tache, om Hendis Krlh. lider nogen Nöd; Tachendis Oss, at Wi hendis Krl. haffde ladet til Oss biude, och derforuden Eders Krl. sig erchleret, at dersom Eders Krlhds Frumoder kunde det hoss hans Krlh. Churfyrsten aff Brandenburg saauiit formaa, at Hans Krlhd. vilde Hendis Krlh. i dess faderlig Huuss tiil sig tage, da at wille med Hans Krlhd. Churfyrsten aff Brandenburg forligis om Hendis Krlhs. tilbörlig Ophold, med widere, som udi Ederss Krlhds. wenlige Schriffuelse witlöftigen udföris: Saa tache wi Eders Krlhd. naboewenligen, at Eders Krlhd. woris wenlig Paamindelse och Begiering saawiit haffuer willet ladet hoss sig gielde, at Eders Krl. med Churfyrsten aff Brandenburg om Eders Krls. Fru Moders tilbörlig Ophold haffuer sig erkleret at wille forligis, om Hans Krl. Churfyrsten derhen kunde disponeris: Imens effterdi Wi aff Hans Krlds. seeniste Schriffuelse nochsom erfarer, sligt adskillige difficulteter [endnu att were undergiffuen, hos hans Krl. Churfyrsten aff Brandenburg det med det förste saaledis wille lade behandle, att Eders Krlds. Frumoder kunde wide sig forsikret, huad derfra waar att forwente och huor wiit derpaa waar att bygge, eller och om sligt enten betencheligt eller besuerligt wilde falde att bringe til Veie, Eders Krlhd, daa] med sine Elskelige fornemme Formyndere och Raad Sagen widere wille efftertenche, och giöre den billig Anordning, at Hendis Krlhd. sin Liffgedings intrade motte till egen Disposition och Eders Krlheds myndige Aar, i huor och hendis Krl. hos Swerigs Crones Venner sig wilde opholde, worde fölgagtig; deraff kunde al Verden icke dömme, at noget Sweriges Chrone disreputerlig eller præjudicerlig, waar beuilgitt, mens langt meere, at Eders Krl. som en Dronning berömmeligen haffde tempereret de Raad, som Naturen och den daatterlig affection med saa höye fundamenter haffue billig Mact til at persvadere. Hendis Krl. siunis jo icke saa höyt at kunde straffis, at Liffgedings Rettighed schulle derfore were forbrutt, fordi Hendis Krl. sig till sine och Swerrigis Chronis Venner hafver begiffuett, saa meriterer och snarere Hendis Krl. bedröffuelige Enchestand, och meest paa de Steder, om nogit Menneskeligt kand vere forefalden, en mild och medlidelig interpretation, end at alle actiones schulle paa det skarpeste igiennemledis och censureris. Wi tuiffler derfore ingenlunde, at Eders Krl. io nochsom eragter Swerrigis Chrone langt reputerligere at were, at Eders Krls. Fru Moder sin disputerede Indkomst at dispensere w-formeent beholder, end, for aff sine egne at were forlat, nödis till andenstetz sin Ophold at söge, och at denne woris naboewenlig Erindring saaledis worder optagen, som den Eders Krlhd. till Ære och Eders Krlhds. Frumoder till contentement allene aff wenlig intention er meent och dirigerit. I huad Maade Wi ellers Eders Krlh. kunde till naboelig Wenschab nogit formaa, dertill findes wi al- altid [sic] willig och beredde. Befalendis Eders Krlh. hermed naboe-wenligen till lychelig Regiering och ynschelig Velstand under Guds den Allerhöyestis megtig Beschermelse och protection. Schreffuet den 25 December Ao. 1641 i Glychsborg.

With modernised spelling:

Vi Christian den fjerde, med Guds nåde Danmarks, Norges, Vendes och Gotes konning, hertug udi Slesvig-Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, tilbyde den stormægtige, højbårne fyrstinde och frøken, frøken Kristina, storfyrstinde til Finland, hertuginde udi Estland og Karelen, frøken over Ingermanland, Vores elskelige, kære Frænke, nabo og synderlige gode ven, Vores nabovenlig hilsen, samt hvad mere kært og godt Vi formå med Gud Alsmægtigste tilforn.

Stormægtige, højbårne fyrstinde,

Elskelige kære Frænke, nabo og synderlige gode ven,

Os er Eders Kærligheds nabovenlig skrivelse, den sidste augusti i nærværendes år affærdiget, for nogen tid siden vel tilstillet, indeholdendes, at Eders Kærlighed for adskillige forhindringer og sagens vigtighed ikke så lettelig og snart haver kundt svaret på Vores forrige skrivelse, eftersom naturen Eders Kærlighed med sin Frue Moder således haver konjungeret, at Eders Kærlighed hende ikke kan forgætte, ej heller formener nogen af Eders Kærligheds elskelige formyndere og råd Hendes Kærlighed jo med råd og dåd at skulle have villet tjene, og udi ingen måde given nogen årsage til sådan Hendes Kærligheds bortrejse af landet, og derfore gerne det havde forekommet, at ingen Eders Kærligheds ven og frænde skulle dermed have blevet graveret, såsom Hendes Kærlighed ved sin livgedings rettighed med al respekt er bleven erholden og snarest derfore kunne synes Eders Kærlighed at have forglemt og forladt, og ingen uden sig selv og andre at have derfore at takke, om Hendes Kærlighed lider nogen nød; takkendes Os, at Vi Hendes Kærlighed havde ladet til Os byde, och derforuden Eders Kærlighed sig erklæret, at dersom Eders Kærligheds Frue Moder kunne det hos Hans Kærlighed kurfyrsten af Brandenborg så vidt formå, at Hans Kærlighed ville Hendes Kærlighed i des faderlig hus til sig tage, da at ville med Hans Kærlighed kurfyrsten af Brandenborg forliges om Hendes Kærligheds tilbørlig ophold, med videre, som udi Eders Kærligheds venlige skrivelse vidtløftigen udføres.

Så takke Vi Eders Kærlighed nabovenligen, at Eders Kærlighed Vores venlig påmindelse og begæring så vidt haver villet ladet hos sig gælde, at Eders Kærlighed med kurfyrsten af Brandenborg om Eders Kærligheds Frue Moders tilbørlig ophold haver sig erklæret, at ville forliges, om Hans Kærlighed kurfyrsten derhen kunne disponeres; imens efterdi Vi af Hans Kærligheds seneste skrivelse noksom erfarer, sligt adskillige diffikulteter [endnu at være undergiven, hos Hans Kærlighed kurfyrsten af Brandenborg det med det første således ville lade behandle, at Eders Kærligheds Frue Moder kunne vide sig forsikret, hvad derfra var at forvente och hvor vidt derpå var at bygge, eller og om sligt enten betænkeligt eller besværligt ville falde at bringe til veje, Eders Kærlighed, da] med sine elskelige fornemme formyndere og råd sagen videre ville eftertænke, og gøre den billig anordning, at Hendes Kærlighed sin livgedings intrade måtte til egen disposition og Eders Kærligheds myndige år, i hvor og Hendes Kærlighed hos Sveriges Krones venner sig ville opholde, vorde følgagtig; deraf kunne al verden ikke dømme, at noget Sveriges Krone disreputerlig eller præjudicerlig, var bevilget, mens langt mere, at Eders Kærlighed som en dronning berømmeligen havde tempereret de råd, som naturen og den datterlig affektion med så høje fundamenter have billig magt til at persuadere.

Hendes Kærlighed synes jo ikke så højt at kunne straffes, at livgedings rettighed skulle derfore være forbrudt, fordi Hendes Kærlighed sig til sine og Sveriges Krones venner haver begivet, så meriterer og snarere Hendes Kærligheds bedrøvelige enkestand, og mest på de steder, om noget menneskeligt kan være forefalden, en mild og medlidelig interpretation, end at alle actiones skulle på det skarpeste igennemledes og censureres.

Vi tvivler derfore ingenlunde, at Eders Kærlighed jo noksom eragter Sveriges Krone langt reputerligere at være, at Eders Kærligheds Frue Moder sin disputerede indkomst at dispensere uforment beholder, end, for af sine egne at være forladt, nødes til andensteds sin ophold at søge, og at denne Vores nabovenlig erindring således vorder optagen, som den Eders Kærlighed til ære og Eders Kærligheds Frue Moder til kontentement alene af venlig intention er ment og dirigeret. I hvad måde Vi ellers Eders Kærlighed kunne til nabolig venskab noget formå, dertil findes Vi altid villig og beredde; befalendes Eders Kærlighed hermed nabovenligen til lykkelig regering og ønskelig velstand under Guds den Allerhøjestes mægtig beskærmelse og protektion. Skrevet den 25. december anno 1641 i Glyksborg.

French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):

Nous Christian IV, par la grâce de Dieu, roi des Danois, des Norvégiens, des Vandales et des Goths, duc de Slesvig-Holsace, de Stormarn et de Dithmarse, comte d'Oldenbourg et de Delmenhorst, offrons à la très puissante et noble princesse et demoiselle, demoiselle Christine, grande princesse de Finlande, duchesse d'Estonie et de Carélie, dame d'Ingrie, Notre chère cousine, voisine et très bonne amie, Nos salutations amicales et tout le bien que Nous pouvons faire de plus auprès de Dieu Tout-Puissant.

Très puissante et noble princesse,

Notre très chère cousine, voisine et très bonne amie,

La lettre de bon voisinage et d'amitié de Votre Dilection, envoyée le dernier août de cette année, Nous a été bien livrée il y a quelque temps, déclarant que Votre Dilection, en raison de plusieurs obstacles et de l'importance de l'affaire, n'a pas été en mesure de répondre aussi facilement et rapidement à Notre précédente, car la nature s'est tellement conjuguée avec Votre Dilection et sa Mère qu'elle ne peut pas l'oublier, et aucun des très chers régents et conseillers de Votre Dilection ne semble avoir voulu servir Sa Dilection avec conseils et actions, et il n'est en aucune façon donné de raison pour le départ de Sa Dilection du pays, et il serait donc souhaitable qu'aucun ami et parent de Votre Dilection n'ait été ainsi accablé, car Sa Dilection a été entretenue par ses domaines de douaire avec tout le respect et elle pourrait donc bientôt sembler avoir oublié et abandonné Votre Dilection, et Sa Dilection n'aurait à remercier personne d'autre qu'elle-même et les autres si elle devait souffrir du besoin; Nous remerciant d'avoir invité Sa Dilection à venir chez Nous, et Votre Dilection a en outre déclaré que si sa Mère pouvait jusqu'à persuader Sa Dilection l'électeur de Brandebourg qu'il prendrait Sa Dilection dans la maison de son père, alors elle se réconciliera avec Sa Dilection l'électeur de Brandebourg au sujet du séjour approprié de Sa Dilection là-bas, etc., comme cela est détaillé dans la lettre amicale de Votre Dilection.

Nous remercions donc Votre Dilection, de manière amicale et de bon voisinage, d'avoir bien voulu accepter Notre aimable rappel et Notre demande jusqu'à présent, que Votre Dilection a déclaré avec l'électeur de Brandebourg au sujet du séjour approprié de la Mère de Votre Dilection qu'ils se réconcilieraient si Sa Dilection l'électeur pouvait être disposé à le faire; en attendant, comme Nous apprenons de la dernière lettre de Sa Dilection qu'il y a encore plusieurs difficultés à surmonter, Sa Dilection l'électeur de Brandebourg ferait d'abord en sorte que la Mère de Votre Dilection puisse savoir avec certitude à quoi s'attendre à partir de là et jusqu'où construire dessus, ou si une telle chose serait douteuse ou difficile à réaliser, Votre Dilection, avec ses régents et conseillers bien-aimés et distingués, examinerait alors la question plus en détail et prendrait l'arrangement raisonnable que Sa Dilection entrerait dans ses domaines de douaire à sa propre disposition et à l'âge de la majorité de Votre Dilection, de manière que Sa Dilection résiderait également et par conséquent chez les amis de la Couronne de Suède, d'où tout le monde ne pourrait pas juger que quelque chose de déshonorant ou de préjudiciable à la Couronne de Suède ait été accordé, tandis que bien plus encore que Votre Dilection, en tant que reine, avait tempéré de manière célèbre les conseils que la nature et l'affection filiale avec de si hautes fondations ont le pouvoir de persuader.

Sa Dilection ne semble pas pouvoir être punie si sévèrement que son droit à ses biens de dot soit violé, car Sa Dilection s'est donnée à elle et aux amis de la Couronne de Suède, donc le triste veuvage de Sa Dilection, et surtout dans ces endroits, si quelque chose d'humain [fatal] pouvait se produire, mérite une interprétation douce et compatissante, plutôt que de voir toutes ses actions être sévèrement examinées et censurées.

Nous ne doutons donc pas que Votre Dilection considère qu'il serait bien plus honorable pour la Couronne de Suède que sa Mère puisse se passer sans entrave de ses revenus litigieux plutôt que d'être abandonnée par les siens et contrainte de chercher refuge ailleurs. Nous prenons donc acte de ce souvenir amical, car il est uniquement destiné à l'honneur de Votre Dilection et au contentement de sa Mère. Nous sommes toujours disposés à faire quelque chose pour Votre Dilection, dans un esprit de bon voisinage et d'amitié, et Nous la recommandons par la présente, dans un esprit de bon voisinage et d'amitié, à un règne heureux et à une prospérité désirable, sous la puissante protection de Dieu le Très-Haut. Écrit le 25 décembre 1641 à Glucksbourg.

English translation (my own):

We Christian IV, by the grace of God King of the Danes, Norwegians, Vandals and Goths, Duke of Schleswig-Holstein, Stormarn and Dithmarschen, Count of Oldenburg and Delmenhorst, do offer to the Most Powerful, High-Born Princess and Lady, Lady Kristina, Grand Princess of Finland, Duchess of Estonia and Karelia, Lady of Ingria, Our dearly beloved cousin, neighbour and very good friend Our neighbourly greetings and what more dear and good We can do with God Almighty.

Most Powerful, High-Born Princess,

Our dearly beloved cousin, neighbour and very good friend,

Your Lovingness's neighbourly and amicable letter, sent on the last of August of this year, was well delivered to Us some time ago, stating that Your Lovingness, due to several obstacles and the importance of the matter, has not been able to reply so easily and quickly to Our previous letter, as nature has so conjugated with Your Lovingness and your Lady Mother that you cannot forget her, nor do any of Your Lovingness's well-beloved regents and councilmen seem to have wanted to serve Her Lovingness with rede and deed, and there is in no way given any reason for Her Lovingness's departure from the country, and it would therefore be desirable that no friend and kinsman of Your Lovingness should have been thereby burdened, as Her Lovingness has been maintained by her dower estates with all respect and she could soon therefore seem to have forgotten and abandoned Your Lovingness, and Her Lovingness would have to thank no one but herself and others if she were to suffer any need; thanking Us that We had invited Her Lovingness to come to Us, and Your Lovingness has furthermore declared that if your Lady Mother could so far as to persuade His Lovingness the Elector of Brandenburg that he would take Her Lovingness into his father's house, then to be reconciled with His Lovingness the Elector of Brandenburg about Her Lovingness's proper stay there, etc., as is detailed in Your Lovingness's amicable letter.

So We thank Your Lovingness, in a neighbourly and amicable manner, that you have been willing to accept Our kind reminder and request so far, that Your Lovingness has declared with the Elector of Brandenburg about the proper stay of Your Lovingness's Lady Mother that they would be reconciled if His Lovingness the Elector could be disposed to do so; in the meantime, as We learn from His Lovingness's latest letter that there are still several difficulties to be overcome, His Lovingness the Elector of Brandenburg would first have it dealt with in such a way that Your Lovingness's Lady Mother could know for certain what to expect from there and how far to build on it, or if such a thing would be either doubtful or difficult to bring about, Your Lovingness, with your well-beloved and distinguished regents and councilmen, would then consider the matter further and make the reasonable arrangement that Her Lovingness should enter her dower estates at her own disposal and in Your Lovingness's age of majority, in how Her Lovingness would also and consequently reside with the friends of the Crown of Sweden, from which all the world could not judge that anything disreputable or prejudicial to the Crown of Sweden had been granted, while far more that Your Lovingness, as a queen, had famously tempered the advice which nature and daughterly affection with such high foundations have fair power to persuade.

Her Lovingness does not seem to be able to be so severely punished that her right to her dower estates should therefore be violated, because Her Lovingness has given herself to her and the Crown of Sweden's friends, so Her Lovingness's sad widowhood, and especially in those places, if something human [fatal] might occur, merits a gentle and compassionate interpretation, rather than that all her actions should be most sharply reviewed and censured.

We therefore do not doubt that Your Lovingness probably considers it to be far more reputable to the Crown of Sweden that your Lady Mother may dispense with her disputed income unhindered rather than be abandoned by her own family and be forced to seek her residence elsewhere, and that this Our friendly remembrance is thus taken up, as it is meant and directed solely by amicable intention for Your Lovingness's honour and your Lady Mother's contentment. In whatever other way We might do something for Your Lovingness in a neighbourly and amicable manner, We are always willing and prepared, We hereby commending Your Lovingness in a neighbourly and amicable way to happy reign and desirable prosperity under the mighty protection of God the Most High. Written on December 25, 1641 in Glücksburg.

Above: Kristina.

Above: Maria Eleonora.

Above: King Christian IV of Denmark.

Notes: In Danish and the other main Continental Scandinavian languages, "råd og dåd" literally means "counsel or deed". However, "råd" is cognate to the archaic English word "rede", which means "advice" or "counsel" and in its modern pronunciation rhymes with "deed", so I have wanted to maintain the rhyme of the words in both languages.

Excerpt from King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated August 21/31 (Old Style), 1641

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, page 91, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpt:

... Dy gode herrer y Suerrig haffuer endnu ingen Aarsag til att tencke pa nogen Revansi paa mig, förend jeg faar Beskeen paa ded Breff, Enckedronningen angaar.

Aff Hadersleffhus, den 21 Augusti Anno 1641.

Christian.

With modernised spelling:

... De gode herrer i Sverige haver endnu ingen årsag til at tænke på nogen revanche på mig, førend jeg får beskeden på det brev, enkedronningen angår.

Af Haderslevhus, den 21. augusti anno 1641.

Christian.

French translation (my own):

... Les bons seigneurs de Suède n'ont aucune raison de songer à se venger de moi tant que je n'aurai pas reçu d'informations sur la lettre concernant la reine douairière.

De Haderslevhus, le 21 août 1641.

Christian.

English translation (my own):

... The good lords in Sweden have no reason yet to think of any revenge on me until I receive information about the letter concerning the Dowager Queen.

From Haderslevhus, August 21, 1641.

Christian.

Above: Maria Eleonora.

Above: King Christian IV of Denmark.

Above: Peder Vibe.

Excerpts from King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated August 7/17 (Old Style), 1641

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 87 to 89, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library

https://books.google.com/books?id=47oEAAAAQAAJ&dq=Christina+estlandh&source=gbs_navlinks_s

https://books.google.com/books?id=CAD5kZ60ofUC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Det+skandinaviske+Litteraturselskabs+Skrifter,+syvende+Aargang:+1811&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpt:

Aff dyn Skriffuelse, dateret den 24 Julij, haffuer jeg erfaren den uformodendis Affection, dij Suenske haffuer ladid siig mercke med ijmod Greff Woldemar Christian; Gud giiffue, att den maa lenge waare.

Enckedronningen angaaendis, da skal hun heel wel uere tilfriidtz, naar hun kann naae ded, som der talis om y Suerrig; qvo modo ded kan bliiffue tylueiebracht, hoc nihil ad me. ...

Af Glyckxborg, den 7 Augusti Anno 1641.

Christian.

With modernised spelling:

Af din skrivelse, dateret den 24. juli, haver jeg erfaren den uformodendes affektion, de svenske haver ladet sig mærke med imod greve Valdemar Christian; Gud give, at den må længe vare.

Enkedronningen angåendes, da skal hun hel vel være tilfreds, når hun kan nå det, som der tales om i Sverige; quo modo det kan blive tilvejebragt, hoc nihil ad me. ...

Af Glyksborg, den 7. augusti anno 1641.

Christian.

French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):

Par ta lettre du 24 juillet, j'ai appris l'affection inattendue que les Suédois ont témoignée au comte Valdemar Christian; Dieu veuille qu'elle dure longtemps.

Quant à la reine douairière, elle sera pleinement satisfaite d'obtenir ce dont on parle en Suède; quant aux moyens d'y parvenir, cela ne me regarde pas…

De Glucksbourg, le 7 août 1641.

Christian.

English translation (my own):

From your letter, dated July 24, I have learned the unexpected affection that the Swedes have shown towards Count Valdemar Christian; God grant that it may last long.

As for the Dowager Queen, she will be quite satisfied when she can achieve what is being talked about in Sweden; as for what way it can be achieved, this has nothing to do with me.. ...

From Glücksburg, August 7, 1641.

Christian.

Above: Maria Eleonora.

Above: Prince Valdemar Christian of Denmark.

Above: King Christian IV of Denmark.

Above: Peder Vibe.

Jean Catteau-Calleville on Sweden and Brandenburg

Sources:

Histoire de Christine, reine de Suède, volume 1, pages 181 to 183, by Jean Catteau-Calleville, 1815

https://archive.org/details/bub_gb_leuSxprne3MC/page/n191/mode/2up

Drottning Christinas historia, pages 62 to 63, by Jean Catteau-Calleville, translated by unknown translator, 1821

https://archive.org/details/drottningchristi00catt/page/62/mode/2up

The account:

De nouvelles tentatives pour la pacification ayant échoué comme les précédentes, l'alliance, entre la France et la Suède, avait été renouvelée en 1641, pour tout le temps que durerait la guerre. Peu après moururent Richelieu et Louis XIII. Mazarin ne changea point le système du cabinet, et l'une des premières transactions politiques de la minorité de Louis XIV, fut la confirmation de l'alliance. Le chancelier Oxenstiern, dont le coup d'œil embrassait l'Europe entière, et qui tenait dans ses mains tous les fils de la politique, négocia avec Ragotzki, prince de Transylvanie. Ce prince déclara la guerre à l'empereur, et l'attaqua du côté de la Hongrie. Quoique cette diversion ne pût produire de grands résultats, elle fixa quelque temps l'attention de la cour de Vienne, et occupa quelques troupes. Une autre circonstance amena un changement dans la marche des événemens militaires, et dans les rapports politiques.

George-Guillaume, électeur de Brandebourg, était mort en 1640. Son ministre principal, le comte de Swartzenberg, avait toujours favorisé les vues de l'empereur, et avait souvent suscité de grands obstacles aux Suédois. Frédéric Guillaume, fils et successeur de George-Guillaume, suivit un système différent. Il aspirait à une plus grande indépendance politique, et un motif particulier l'engageait à se montrer favorable à la Suède. Frédéric-Guillaume se flattait de devenir l'époux de Christine. Cette union avait été projetée par Gustave-Adolphe lui-même, et dans plusieurs circonstances, le chancelier avait montré du penchant à faire exécuter le projet du roi. Les qualités personnelles de l'électeur, qui se distinguait par ses connaissances, sa sagesse autant que par son courage, les services qu'il pouvait rendre à la Suède, les liens qui existaient déjà entre sa maison et celle de Wasa, et l'appui que lui donnaient toutes les puissances protestantes, semblaient justifier son vœu et autoriser ses prétentions. En 1645, saisissant le prétexte que lui fournissait la situation où se trouvait à cette époque Marie-Éléonore, sa tante, et mère de Christine, il envoya à Stockholm une ambassade composée de son chancelier et de vingt-huit personnes d'un rang distingué. La régence de Suède se prêta aux demandes qu'on fit en faveur de Marie-Éléonore; mais elle se montra moins facile, lorsqu'il fut question du mariage de l'électeur avec la jeune reine. Les grandes familles craignaient de voir un prince étranger sur le trône; les titres même que pouvait faire valoir Frédéric-Guillaume, étaient un objet de jalousie et de méfiance pour leur ambition, et s'il en eût eu moins, peut-être l'eût-on favorisé davantage. Pour prévenir des incidens contraires à ses vues, la régence avait engagé Christine à faire un voyage dans l'intérieur du pays. La réponse qu'on donna fut peu satisfaisante. On allégua l'âge de la reine, les circonstances, et l'on déclara qu'il fallait attendre le moment de la paix et la majorité de Christine, dont la destinée ne pouvait être dirigée avec trop de prudence. Cependant l'électeur ne renonça pas à tout espoir; il continua de ménager la Suède dont les troupes occupaient la Poméranie, et qu'il voulait engager à lui céder cette province.

Swedish translation (by anonymous translator):

Då nya försök till fredsstiftningen hade, likasom de föregående, misslyckats, blef alliansen mellan Frankrike och Sverige förnyad 1641, för all den tid kriget skulle räcka. Kort derpå dogo Richelieu och LUDVIG XIII. Mazarin förhandlade icke kabinettets system, och en af de första politiska afhandlingar under LUDVIG XIV:s minderårighet, blef alliansens bekräftande. Kansleren Oxenstjerna, hvilkens blick omfattade hela Europa, och som höll i sina händer alla politikens trådar, underhandlade med Ragotzki, Furste af Transylvanien. Denne Furste förklarade Kejsaren krig och anföll honom från Ungerska sidan. Ehuru denna diversion icke kunde alstra stora följder, fästade den dock till en tid Wienska hofvets uppmärksamhet och sysselsatte några troppar. En annan omständighet medförde en förändring i krigshändelsernas gång och i de politiska förhållanden.

Kurfursten af Brandenburg GEORG WILHELM, blef död 1640. Hans förste Minister Grefve Swartzenburg, hade alltid gynnat Kejsarens afsigter och ofta uppväckt stora hinder för Svenskarna. FREDRIK WILHELM, GEORG WILHELMS son och efterträdare, följde ett olika system. Han eftersträfvade en större politisk oafhängighet och ett enskildt skäl förbandt honom att visa sig gynnande för Sverige. FREDRIK WILHELM smickrade sig att blifva CHRISTINAS gemål. Denna förmälning hade GUSTAF ADOLPH sjelf föreslagit, och Kansleren hade vid flera tillfällen visat sig hugad att låta verkställa Konungens förslag. Kurfurstens personliga egenskaper, hvilken lika utmärkte sig genom sina insigter, sin klokhet, som sitt hjeltemod, de tjenster han kunde göra Sverige, de samband som redan voro mellan hans och Wasas hus, och det stöd alla protestantiska makter gåfvo honom, tycktes rättvisa hans önskan och göra hans anspråk gällande. Med den anledning, MARIA ELEONORAS ställning vid denna tidpunkt gaf honom, skickade han till Stockholm en Ambassad, bestående af hans Kansler och 28 personer af en utmärkt rang. Sveriges regering samtyckte till de andraganden man gjorde till MARIA ELEONORAS fördel; men hon visade sig mindre böjd, då fråga uppstod om Kurfurstens förmälning med den unga Drottningen. De stora familjerna fruktade att se en utländsk furste på thronen; äfven de rättigheter, som FREDRIK WILHELM kunde göra gällande, voro ett föremål till afund och misstroende för deras ärelystnad, och kanhända skulle man, om han haft mindre sådana, mera gynnat honom. Att förekomma tillfälligheter, stridiga för sina afsigter, hade regeringen förmått CHRISTINA att göra en resa i det inre af riket. Det svar man gaf, var föga tillfredsställande. Man åberopade Drottningens ålder, närvarande omständigheter och förklarade, att freden och CHRISTINAS myndiga år borde afvaktas, enär hennes framtida öde icke med nog försiktighet kunde ledas. Imellertid afstod icke Kurfursten från allt hopp; han fortfor att skona Sverige, hvars troppar innehade Pommern, och ville förmå Sverige att till sig afträda denna provins.

English translation (my own):

New attempts at pacification having failed like the preceding ones, the alliance between France and Sweden had been renewed in 1641, for the whole time that the war should last. Shortly after died Richelieu and Louis XIII. Mazarin did not change the system of the cabinet, and one of the first political transactions of the minority of Louis XIV was the confirmation of the alliance.

Chancellor Oxenstierna, whose glance embraced the whole of Europe, and who held in his hands all the threads of politics, negotiated with Rákóczi, the prince of Transylvania. This prince declared war on the Emperor and attacked him on the side of Hungary. Although this diversion could not produce great results, it fixed for a time the attention of the court of Vienna, and occupied some troops. Another circumstance brought about a change in the course of military events, and in political relations.

Georg Wilhelm, the Elector of Brandenburg, had died in 1640. His chief minister, Count Schwarzenberg, had always favoured the views of the Emperor, and had often raised great obstacles to the Swedes. Friedrich Wilhelm, the son and successor of Georg Wilhelm, followed a different system. He aspired to greater political independence, and a particular motive induced him to show himself favourable to Sweden.

Friedrich Wilhelm flattered himself that he would become Kristina's husband. This union had been projected by Gustav Adolf himself, and on several occasions the Chancellor had shown a disposition to carry out the King's project. The personal qualities of the Elector, who was distinguished by his knowledge, his wisdom as much as by his courage, the services he could render to Sweden, the connections which already existed between his house and that of Vasa, and the support which all the Protestant powers gave him, seemed to justify his wish and authorise his pretensions.

In 1645, seizing the pretext furnished him by the situation in which Maria Eleonora, his aunt, and Kristina's mother, found herself at that time, he sent to Stockholm an embassy composed of his chancellor and twenty-eight persons of distinguished rank. The Swedish regency lent itself to the requests which were made in Maria Eleonora's favour; but it showed itself less easy when it was a question of the marriage of the Elector with the young Queen.

The great families feared seeing a foreign prince on the throne. Even the titles that Friedrich Wilhelm could assert were an object of jealousy and distrust for their ambition, and if he had had fewer, perhaps he would have been favoured more. To prevent incidents contrary to its views, the regency had urged Kristina to make a journey into the interior of the country. The answer that was given was not very satisfactory. The Queen's age and the circumstances were alleged, and it was declared that it was necessary to await the moment of peace and Kristina's majority, whose destiny could not be directed with too much prudence.

However, the Elector did not give up all hope. He continued to spare Sweden, whose troops occupied Pomerania, and whom he wanted to induce to cede this province to him.

Above: Kristina.

Jacques Lacombe on Kristina as a teenager and beginning to be allowed to participate in administrative and political life

Source:

Histoire de Christine, reine de Suede, pages 65 to 66, by Jacques Lacombe, 1762

https://archive.org/details/histoiredechris00lacogoog/page/n83/mode/2up

Kristina's letter of April 3/13 (Old Style) to Johan Kasimir is here:

https://kingkristina.blogspot.com/2021/04/kristinas-letter-to-count-palatine.html

The account:

Un des principaux Chefs de la Régence mourut au commencement de cette année [1641]: les Sénateurs déférerent la nomination de son successeur à la jeune Reine, qui approchoit de l'âge de majorité. On eut lieu de louer, dans cette occasion délicate, sa prudence, pour ne point marquer de prédilection, & pour prévenir les plaintes de la jalousie. Elle écrivit au Prince Palatin Jean Casimir, son oncle, les raisons qui la déterminoient à ne point appeller nommément à la Régence Charles Gustave, fils de ce Prince, malgré la liaison du sang & de l'amitié, & parcequ'en effet il étoit à craindre de l'approcher trop près du Trône sur lequel il pouvoit avoir des vues. Christine se fit désigner tous ceux qui avoient droit de prétendre à la dignité vacante, & elle en laissa la décision au sort, qui se déclara en faveur du Comte de Brahé. Peu de temps après, le Sénat invita la jeune Reine à venir présider à ses assemblées: elle y fut très assidue. Elle quittoit avec joie ses amusemens, pour se livrer à la discussion des affaires les plus graves & les plus épineuses, avec de vieux & sages Conseillers & des politiques profonds, qu'elle ravissoit par la vivacité de son esprit, & la pénétration de son jugement.

Swedish translation (my own; I cannot find any digitisation of the 1765 Swedish translation by Erik Ekholm):

En av förmyndarregeringens främsta chefer dog i början av detta år [1641]. Rådsmännen sköt upp nomineringen av hans efterträdare till den unga drottningen, som närmade sig myndig ålder. Det fanns anledning att vid detta känsliga tillfälle berömma hennes försiktighet att inte visa förkärlek och att förhindra klagomål om avundsjuka. Hon skrev till pfalzgreven Johan Kasimir, hennes farbror, skälen som beslöt henne att inte kalla Karl Gustav, denne furstes son, till förmyndarregeringen, trots sambandet av blod och vänskap, och för att det i själva verket skulle fruktas att föra honom för nära tronen som han kunde ha mönster på.

Kristina lät utpeka alla som hade rätt att göra anspråk på den lediga värdigheten, och hon lämnade beslutet åt ödet, som förklarade sig till förmån för greve Brahe. Kort därefter bjöd Rådet in den unga drottningen att komma och presidera vid dess församlingar; hon var väldigt idog där. Hon lämnade med glädje sina nöjen för att ägna sig åt diskussionen om de allvarligaste och svåraste angelägenheterna med gamla och kloka rådsmän och djupsinniga politiker, som hon gladde av sitt sinnes livlighet och sitt omdömes penetration.

English translation (my own):

One of the principal heads of the regency died at the beginning of this year [1641]. The senators deferred the nomination of his successor to the young Queen, who was approaching the age of majority. There was reason to praise, on this delicate occasion, her prudence in not showing predilection and in preventing complaints of jealousy. She wrote to the Prince Palatine Johan Kasimir, her uncle, the reasons which determined her not to namely call Karl Gustav, this prince's son, to the regency, in spite of the connection of blood and friendship, and because in fact it was to be feared to bring him too close to the throne on which he could have designs.

Kristina had all those designated who had the right to claim the vacant dignity, and she left the decision to fate, which declared itself in favour of Count Brahe. Shortly afterwards, the Senate invited the young Queen to come and preside at its assemblies; she was very assiduous there. She joyfully left her amusements to devote herself to the discussion of the most grave and thorny affairs with old and wise councilmen and profound politicians, whom she delighted by the vivacity of her mind and the penetration of her judgement.

Above: Kristina.

Notes: The Grand Steward who had passed away was Gabriel Gustafsson Oxenstierna. He had actually died on November 27/December 7 (Old Style), 1640 and was buried at Tyresö Church on March 9/19 (Old Style), 1641.

Kristina attended her first council meeting on May 12/22 (Old Style), 1643, five months after turning sixteen.

Excerpt from Bengt Baaz's letter to Johan Kasimir, dated July 10/20 (Old Style), 1641

Source:

Historiska Samlingar, part 1, page 240, Johan A. Carlbohm, 1793

https://books.google.com/books?id=k1hfAAAAcAAJ&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false

The letter excerpt:

Stockholm den 10 Julii 1641.
... Förgången onssdagh den 7 Julii woro 4 Strålsundische gesandter för middagen til audientz hooss H. K. M:tt præsente Regimine ut antea, tå war C G inne hooss H. M:tt och the andre til thess gesanterna kunde wara öfuer Rijkz Salen kompne, och emädan alla stälte sigh i order, eij tilbiudandess honom någon platz eller ställe, giorde han sitt reuerentz och gick vth, mötandes legaterna i innersta förmaket, doch eij saluterandess. Hoc facto stötte Cancellarius på Feltherren, män H. N:de Gref Peder och H. N:de Rijkz Admiralis bytte fergor och rönnade i ansichtet: Sedan frågade regni Mareschallus, hwarföre det skedde, swarade C G sigh eij weeta hwar han skulle stå, och sedan at det skulle blifua långa orationer dem han ståendess eij kunde vthbida: der om hafuer ingen wijdare talat. Nominati legati begära uno verbo, renovationem et prolongationem confœderationis. Och emädan iagh wiste i detta audientz något sådant förefalla, lät iagh H. F. N:de Hertigh Adolph inthet gå öfuer förr än til måltidz; sic privati sunt utroque Principum: Män derass F. N. Frökerna woro tilstädes. ...

With modernised spelling:

Stockholm, den 10 juli 1641.
... Förgången onsdag, den 7 juli, voro 4 strålsundska gesandter förr middagen till audiens hos Hennes Kungliga Majestät, præsente regimine ut antea. Då var Karl Gustav inne hos Hennes Majestät och de andra till dess gesanterna kunde vara över Rikssalen komna, och emedan alla stälte sig i order, ej tillbjudandes honom någon plats eller ställe, gjorde han sitt reverens och gick ut, mötandes legaterna i innersta förmaket, dock ej saluterandes.

Hoc facto stötte cancellarius på fältherren, män Hans Nåde greve Peder och Hans Nåde riksadmiralis bytte färgor och rödnade i ansiktet. Sedan frågade regni mareschallus varför det skedde. Svarade Karl Gustav sig ej veta var han skulle stå, och sedan at det skulle bliva långa orationer, dem han ståendes ej kunde utbida; därom haver ingen vidare talat.

Nominati legati begära uno verbo, renovationem et prolongationem confœderationis. Och emedan jag visste i detta audiens något sådant förefalla, lät jag Hans Furstliga Nåde hertig Adolf inte gå över förrän till måltids; sic privati sunt utroque principum; men Deras Furstliga Nåder frökerna voro tillstädes. ...

French translation (my own):

Stockholm, le 10 juillet 1641.
... Mercredi dernier, le 7 juillet, 4 envoyés de Stralsund ont eu une audience avant midi avec Sa Majesté Royale, dans le gouvernement actuel comme auparavant. Charles Gustave était alors à l'intérieur avec Sa Majesté et les autres jusqu'à ce que les envoyés puissent entrer dans la salle d'État, et parce que tout le monde était en ordre, aucune place ne lui étant offerte, il fit sa révérence et sortit, rencontrant les ambassadeurs dans le plus intime vestibule, mais sans les saluer.

Ceci étant fait, le Grand Chancelier heurta le Maréchal, mais Sa Grâce le Comte Pierre et Sa Grâce le Grand Amiral devinrent rouges au visage. Ensuite, le Grand Maréchal du Royaume a demandé pourquoi cela s'était produit. Charles Gustave a répondu qu'il ne savait pas où il devait se tenir, et puis qu'il y aurait de longs discours, qu'il ne pouvait pas prononcer debout; personne n'en parlait plus.

Les ambassadeurs susnommés désirent, en un mot, le renouvellement et la prolongation de la confédération. Et parce que je savais que quelque chose comme ça arriverait pendant cette audience, je n'ai pas laissé Sa Grace le duc Adolphe passer jusqu'au déjeuner; ainsi ils sont privés des deux princes; mais Leurs Grâces les dames étaient présentes. ...

English translation (my own):

Stockholm, July 10, 1641.
... Last Wednesday, the 7th of July, 4 envoys from Stralsund had an audience before noon with Her Royal Majesty, in the present government as before. Karl Gustav was then inside with Her Majesty and the others until the envoys could come into the Hall of State, and because everyone was positioned in order, no place being offered him, he made his reverence and went out, meeting the ambassadors in the innermost vestibule, but without saluting them.

This being done, the Grand Chancellor bumped into the Field Marshal, but His Grace Count Per and His Grace the Grand Admiral got red in the face. Then the Grand Marshal of the Realm asked why it happened. Karl Gustav replied that he did not know where he should stand, and then that there would be long speeches, which he could not deliver while standing; no one spoke about it further.

The aforementioned ambassadors desire, in a word, the renewal and prolongation of the confederation. And because I knew that something like that would come up during this audience, I did not let His Princely Grace Duke Adolf go over until luncheon; thus they are deprived of both the princes; but Their Princely Graces the Ladies were present. ...

Above: Kristina.

Above: Karl Gustav.

Above: Johan Kasimir.