H. E. Friis on Kristina's departure from Brussels, her travel through Cologne and Frankfurt am Main, her meeting with the future King Charles II of England, and her friendly relations with the Ulfeldt family

Source:

Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, pages 81 to 84, published by H. E. Friis, 1896; original at Harvard University

https://archive.org/details/DronningChristinaAfSverrig/page/n87/mode/2up

The account:

I September 1655 forlod Dronning Christina Bryssel i et festligt Optog paa omtrent 200 Personer i alt. Blandt disse indtog Don Pimentelli den første Plads, dels som betroet Afsending fra Kong Philip d. 4de af Spanien og dels som Dronning Christinas personlige Ven fra tidligere Dage. Næsten alle de øvrige Herrer i Rejseselskabet vare Venner af nyt Bekendtskab; de fleste vare Spaniere, og iblandt disse var der Grev Cueva og dennes Frue, hvilke begge i særdeles høj Grad havde vundet Dronning Christinas Yndest og Fortrolighed i den korte Tid, hun havde kendt dem. I det hele Følge var det blot fire Svenskere, og de indtog endda kun en ringe Rang og Stilling deri. De Svenskere, der forud havde været ansatte i højere Charger ved Dronning Christinas Hof, vare ved hendes Trosforandring straks vendte tilbage til Sverrig eller bleve efterladte af hende ved Afrejsen fra Bryssel.

Da det var særdeles bekosteligt at rejse med saa stort Følge, saasom det nu foreløbigt skulde leve paa Dronning Christinas Bekostning, maatte der ikke alene pantsættes en Del af hendes Juveler, men der blev endogsaa optaget Forskud paa de fra Sverrig ventede Aarspenge. Saa meget mere kneb det nu for Dronning Christina, da hun kort før sin Afrejse fra Bryssel havde foræret Ærkehertugen en prægtig opsadlet, ædel svensk Hest og nu desforuden skulde udrede de store Udgifter til Afskedsgaver til hans Hoffolk, Gaver, der maatte staa i Forhold til al den Opmærksomhed og Opvartning, hun havde nydt under sit lange Ophold i Bryssel.

Den Dag, da Dronning Christina med Følge forlod Bryssel, fulgte Ærkehertugen, tilligemed Hoffets og Ridderskabets Damer, hende et Par Mil paa Vej ad Byen Løewen til. Istedetfor derfra at rejse til Brøndene ved Spaa, som foregivet, forandredes nu Kurs, og Vejen fulgtes til Köln og derfra til Frankfurt a. M. — Frankfurts Borgere, som med Taknemmelighed erindrede Gustav Adolfs milde Regimente og gode Mandstugt fra 1631, hvor den svenske Okkupation endog var saa lempelig, at de katolske Præster fra Prædikestolen i Frankfurt udtalte deres Ros over den beundringsværdige Gustav Adolfske Krigshær og især over selve Kong Gustav Adolf, som end ikke, efterat det var paagrebet en med en Dolk væbnet Snigmorder i hans Soveværelse, forandrede sit hidtidige gode Forhold over for den overvundne Stad. Ligesom Frankfurt havde huset Dronning Christinas Forældre for 24 Aar siden, idet Dronning Maria Eleonora kom at besøge sin Gemal, Gustav Adolf, da han mod Slutningen af Aaret 1631 gik i Vinterkvarter der, saaledes vilde Frankfurt nu ogsaa gerne huse Datteren Christina og se at formaa hende til et længere Ophold der; men det laa nu engang udenfor Dronning Christinas Rejseplan, saa hun rejste derfor snarest muligt videre.

I eller ved Frankfurt talte Dronning Christina med den fordrevne engelske Prins, den senere Konge Carl d. 2den af England — en besynderlig Kontrast til Dronning Christina —, den fordrevne engelske Prins, der af al Magt stræbte efter en Krone, og den unge, svenske Dronning, som frivilligt havde lagt sin Krone ned. Der var Forskel paa Dronning Christina og Kong Carl d. 2den i mere end denne ydre Henseende, idet de ogsaa ellers vare hinanden saa ulige som vel muligt, især med Hensyn til Taknemmelighed for tidligere oppebaarne Tjenester. Begge havde de laant store Summer af Corfitz Ulfeld. Vel var Dronning Christina ude af Stand til at tilbagebetale, efter at hun var traadt ned fra Tronen, saasom hendes Penge efter den Tid aldrig kunde slaa til for hende, men vi have tidligere berettet, hvorledes hun altid senere følte sig gældbunden til Ulfeldts Børn, saaledes, at hun ved egen og andres Hjælp støttede og hjalp dem, da deres Forældre ej vare i Stand dertil. Kong Carl d. 2den af England brugte derimod en anden Fremgangsmaade overfor Ulfeldts Familie, uagtet han meget godt kunde betale, da han i Aaret 1660 var bleven Konge i England. I Aaret 1663 sendte Corfitz Ulfeldt nemlig sin Hustru, Eleonore Christine, fra Brügge over til England for at kræve Kong Carl d. 2den for nogle af de tidligere laante, store Summer. Istedetfor at betale lod Kong Carl d. 2den Eleonore Christine lumpent fængsle og udlevere til Danmark. Saaledes kom denne ædle Kvinde ved denne Kong Carl d. 2dens Niddingsdaad til at hensmægte i 22 Aars haardt Fængsel, og, føjer Holberg til i sin Danmarkshistorie: «Og kan denne hans Gerning tjene til at bevise alt det onde, som skrives om ham.»

With modernised spelling:

I september 1655 forlod dronning Kristina Bryssel i et festligt optog på omtrent 200 personer i alt. Blandt disse indtog don Pimentelli den første plads, dels som betroet afsending fra kong Filip den Fjerde af Spanien og dels som dronning Kristinas personlige ven fra tidligere dage. Næsten alle de øvrige herrer i rejseselskabet vare venner af nyt bekendtskab; de fleste vare spaniere, og iblandt disse var der grev Cueva og dennes frue, hvilke begge i særdeles høj grad havde vundet dronning Kristinas yndest og fortrolighed i den korte tid, hun havde kendt dem.

I det hele følge var det blot fire svenskere, og de indtog endda kun en ringe rang og stilling deri. De svenskere, der forud havde været ansatte i højere charger ved dronning Kristinas hof, vare ved hendes trosforandring straks vendte tilbage til Sverige eller bleve efterladte af hende ved afrejsen fra Bryssel.

Da det var særdeles bekosteligt at rejse med så stort følge, såsom det nu foreløbigt skulle leve på dronning Kristinas bekostning, måtte der ikke alene pantsættes en del af hendes juveler, men der blev endogså optaget forskud på de fra Sverige ventede årspenge. Så meget mere kneb det nu for dronning Kristina, da hun kort før sin afrejse fra Bryssel havde foræret ærkehertugen en prægtig opsadlet, ædel svensk hest og nu desforuden skulle udrede de store udgifter til afskedsgaver til hans hoffolk, gaver, der måtte stå i forhold til al den opmærksomhed og opvartning, hun havde nydt under sit lange ophold i Bryssel.

Den dag, da dronning Kristina med følge forlod Bryssel, fulgte ærkehertugen, tilligemed hoffets og ridderskabets damer, hende et par mil på vej ad byen Leuven til. I stedet for derfra at rejse til brøndene ved Spa, som foregivet, forandredes nu kurs, og vejen fulgtes til Köln og derfra til Frankfurt am Main. —

Frankfurts borgere, som med taknemmelighed erindrede Gustav Adolfs milde regimente og gode mandstugt fra 1631, hvor den svenske okkupation endog var så lempelig, at de katolske præster fra prædikestolen i Frankfurt udtalte deres ros over den beundringsværdige gustavadolfske krigshær og især over selve kong Gustav Adolf, som end ikke, efterat det var pågrebet en med en dolk væbnet snigmorder i hans soveværelse, forandrede sit hidtidige gode forhold over for den overvundne stad.

Ligesom Frankfurt havde huset dronning Kristinas forældre for 24 år siden, idet dronning Maria Eleonora kom at besøge sin gemal, Gustav Adolf, da han mod slutningen af året 1631 gik i vinterkvarter der, således ville Frankfurt nu også gerne huse datteren Kristina og se at formå hende til et længere ophold der; men det lå nu engang udenfor dronning Kristinas rejseplan, så hun rejste derfor snarest muligt videre.

I eller ved Frankfurt talte dronning Kristina med den fordrevne engelske prins, den senere konge Karl den Anden af England — en besynderlig kontrast til dronning Kristina —, den fordrevne engelske prins, der af al magt stræbte efter en krone, og den unge, svenske dronning, som frivilligt havde lagt sin krone ned.

Der var forskel på dronning Kristina og kong Karl den Anden i mere end denne ydre henseende, idet de også ellers vare hinanden så ulige som vel muligt, især med hensyn til taknemmelighed for tidligere oppebårne tjenester. Begge havde de laant store summer af Corfitz Ulfeldt.

Vel var dronning Kristina ude af stand til at tilbagebetale, efter at hun var trådt ned fra tronen, såsom hendes penge efter den tid aldrig kunne slå til for hende, men vi have tidligere berettet, hvorledes hun altid senere følte sig gældbunden til Ulfeldts børn, således, at hun ved egen og andres hjælp støttede og hjalp dem, da deres forældre ej vare i stand dertil.

Kong Karl den Anden af England brugte derimod en anden fremgangsmåde overfor Ulfeldts familie, uagtet han meget godt kunne betale, da han i året 1660 var bleven konge i England. I året 1663 sendte Corfitz Ulfeldt nemlig sin hustru, Eleonora Christina, fra Brügge over til England for at kræve kong Karl den Anden for nogle af de tidligere lånte, store summer.

I stedet for at betale lod kong Karl den Anden Eleonora Christina lumpent fængsle og udlevere til Danmark. Således kom denne ædle kvinde ved denne kong Karl den Andens niddingsdåd til at hensmægte i 22 års hårdt Fængsel, og, føjer Holberg til i sin Danmarkshistorie: «Og kan denne hans gerning tjene til at bevise alt det onde, som skrives om ham.»

English translation (my own):

In September 1655, Queen Kristina left Brussels in a festive procession of about 200 people in total. Among these, Don Pimentel took the first place, partly as a trusted envoy of King Philip IV of Spain and partly as Queen Kristina's personal friend from earlier days. Almost all the other gentlemen in the traveling party were friends of new acquaintance; most were Spaniards, and among these were Count [de la] Cueva and his wife, both of whom had won Queen Kristina's favour and confidence to a very high degree in the short time she had known them.

In the entire retinue there were only four Swedes, and they even occupied only a low rank and position in it. The Swedes who had previously been employed in higher positions at Queen Kristina's court immediately returned to Sweden after her change of faith or were left behind by her on her departure from Brussels.

As it was extremely expensive to travel with such a large suite, as it was now to live for the time being at Queen Kristina's expense, not only did part of her jewels have to be pledged, but an advance was even taken on the annual allowance expected from Sweden. This made it all the more difficult for Queen Kristina, since shortly before her departure from Brussels she had presented the Archduke with a splendid saddled, noble Swedish horse and now, in addition, had to cover the large expenses for farewell gifts for his courtiers — gifts that had to be in proportion to all the attention and attendance she had enjoyed during her long stay in Brussels.

On the day Queen Kristina and her suite left Brussels, the Archduke, together with the ladies of the court and the nobility, followed her a few miles on the way to the city of Leuven. Instead of traveling from there to the wells at Spa, as had been supposed, the course was now changed, and the road was followed to Cologne and from thence to Frankfurt am Main. —

The citizens of Frankfurt, who gratefully remembered Gustav Adolf's mild rule and good discipline from 1631, when the Swedish occupation was even so lenient that the Catholic priests from the pulpit in Frankfurt expressed their praise for Gustav Adolf's admirable army and especially for King Gustav Adolf himself, who did not change his previous good relationship with the conquered city even after an assassin armed with a dagger was caught in his bedroom.

Just as Frankfurt had housed Queen Kristina's parents 24 years earlier, when Queen Maria Eleonora came to visit her husband, Gustav Adolf, when he went into winter quarters there towards the end of 1631, Frankfurt now also wanted to house their daughter Kristina and try to persuade her to stay there for a longer period; but this was outside Queen Kristina's travel plan, so she therefore left as soon as possible.

In or near Frankfurt, Queen Kristina spoke with the exiled English prince, the later King Charles II of England — a strange contrast to Queen Kristina — the exiled English prince, who was striving with all his might for a crown, and the young Swedish queen, who had voluntarily laid down her crown.

There was a difference between Queen Kristina and King Charles II in more than this external respect, as they were also otherwise as unlike each other as possible, especially with regard to gratitude for previous services received. Both had borrowed large sums from Corfitz Ulfeldt.

Queen Kristina was certainly unable to pay him back after she had stepped down from the throne, as her money could never suffice for her after that time, but we have previously reported how she always later felt indebted to Ulfeldt's children, so that she supported and helped them with her own and others' help when their parents were unable to do so.

King Charles II of England, on the other hand, used a different approach towards Ulfeldt's family, despite the fact that he was very well able to pay when he became king of England in 1660. In 1663, Corfitz Ulfeldt sent his wife, Leonora Christina, from Bruges to England to demand some of the large sums previously borrowed from King Charles II.

Instead of paying, King Charles II had Leonora Christina summarily imprisoned and extradited to Denmark. Thus, this noble woman, through this act of King Charles II's insolence, languished in 22 years of harsh imprisonment, and, Holberg adds in his History of Denmark: "And this deed of his can serve to prove all the evil that is written about him."

Above: Kristina.

Above: Antonio Pimentel.

Above: Leopold Wilhelm, Archduke of Austria.

Above: King Charles II of England.

Above: Corfitz Ulfeldt.

Above: Leonora Christina Ulfeldt.

Henrietta Maria of France's letter to Azzolino, dated October 20/30 (New Style), 1662

Source:

HENRIETTE MARIE DE FRANCE (1609-1669) Reine d'Angleterre,..., Lot n° 128 in Autographes & Manuscrits, 17 juin 2009, at gazette-drouot.com:

https://www.gazette-drouot.com/lots/1035481-henriette-marie-de-france---

The letter:

Mon Cousin, ayant a cœur plus que chose quelconqz le bien et Soulagem[en]t des pauures Catholiqz de ces Roÿaumes Je vous le recommende tres instamment par le porteur de la presente, le sieur Besling, qui est pleinement instruit de ce qui les regarde: Et comme il n'y rien qu'y peut plus contribuer, que le bon issuë de ce que Madame la Royne Madame ma belle fille et moy faisont instance a Sa Sainteté, en faueur de mon Cousin Mons[ieu]r D'Aubigny, Je vous prie de contribuer de vostre part tout ce que vous iugerés necessaire aupres de nostre tres S[ain]t Pere, pour faire reussir ses pretensions. Le Roy Monsieur mon fils en receura vne tres grande satisfaction, à qui la parenté de mon dit Cousin, et ses autres merites le rendent tres considerable. ce me seroit extremement sensible, si Sa Ma[ies]té n'y receuroit le contentement qu'il desire. Je vous prie de croire que Je ne manqueray iamais aux resentiments des bons offices que vous y rendrés, et seray tousiours,

Mon Cousin

Vostre bien bonne cousine

henriette Marie R

de Londre[s] ce 30:em d'Octobre 1662

With modernised spelling:

Mon cousin,

Ayant à cœur plus que chose quelconque le bien et soulagement des pauvres catholiques de ces royaumes, je vous le recommande très instamment par le porteur de la présente, le sieur Besling, qui est pleinement instruit de ce qui les regarde; et comme il n'y rien qu'y peut plus contribuer que le bon issue de ce que la reine, Madame ma belle-fille, et moi faisant instance à Sa Sainteté en faveur de mon cousin Monsieur d'Aubigny, je vous prie de contribuer de votre part tout ce que vous jugerez nécessaire auprès de Notre Très Saint Père pour faire réussir ses prétensions.

Le roi, Monsieur mon fils, en recevra une très grande satisfaction, à qui la parenté de mon dit cousin et ses autres mérites le rendent très considérable. Ce me serait extrêmement sensible si Sa Majesté n'y recevrait le contentement qu'il désire. Je vous prie de croire que je ne manquerai jamais aux ressentiments des bons offices que vous y rendrez, et [je] serai toujours,

mon cousin,

votre bien bonne cousine

Henriette-Marie, reine.

De Londres, ce 30 d'octobre 1662.

Italian translation (my own):

Mio cugino,

Avendo a cuore più di ogni altra cosa il benessere e il sollievo dei poveri cattolici di questi regni, ve lo raccomando con tutto il cuore tramite il latore di questa lettera, il signor Besling, che è pienamente informato di ciò che li riguarda; e poiché nulla può contribuire più del buon esito di ciò che la regina, madama mia nuora ed io stiamo chiedendo a Sua Santità per conto di mio cugino, il signor d'Aubigny, vi prego di contribuire da parte vostra a tutto ciò che riterrete necessario al Nostro Santissimo Padre per garantire il successo delle sue pretese.

Il re, mio signore figlio, ne trarrà grande soddisfazione, poiché la parentela del mio suddetto cugino e i suoi altri meriti lo rendono molto importante. Sarebbe estremamente sensibile per me se Sua Maestà non ricevesse la contentezza che desidera. Vi prego di credere che non mancherò mai di apprezzare i buoni uffici che mi rendete, e sarò sempre,

mio cugino,

vostra cugina buonissima

Enrichetta Maria, regina.

Da Londra, 30 ottobre 1662.

Swedish translation (my own):

Min kusin,

Med tanke på de fattiga katolikernas välfärd och hjälp i dessa konungadömen framför allt, rekommenderar jag det innerligt till Er genom bäraren av detta brev, herr Besling, som är fullt informerad om vad som angår dem; och eftersom det inte finns något som kan bidra mer än det goda resultatet av vad drottningen, min fru svärdotter och jag vädjar till Hans Helighet å min kusins, monsieur d'Aubignys, vägnar, ber jag Er att bidra från Er sida med vad Ni anser nödvändigt till Vår Allraheligaste Fader för att säkerställa att hans anspråk lyckas.

Konungen, min herr son, kommer att finna stor tillfredsställelse i detta, ty förhållandet till min nämnde kusin och hans andra förtjänster gör det mycket viktigt. Det skulle vara ytterst känsligt för mig om Hans Majestät inte fick den tillfredsställelse han önskar. Jag ber Er att tro att jag aldrig kommer att misslyckas med att uppskatta de goda tjänster Ni utför, och jag kommer alltid att vara,

min kusin,

Er mycket goda kusin

Henrietta Maria, drottning.

Från London, den 30 oktober 1662.

English translation (my own):

My cousin,

Having at heart more than anything else the welfare and relief of the poor Catholics of these kingdoms, I most earnestly recommend it to you through the bearer of this letter, Mr. Besling, who is fully informed of what concerns them; and as there is nothing that can contribute more than the good outcome of what the Queen, my lady daughter-in-law, and I are petitioning His Holiness on behalf of my cousin, Monsieur d'Aubigny, I beg you to contribute on your part whatever you deem necessary to Our Most Holy Father to ensure his pretensions succeed.

The King, my lord son, will receive great satisfaction from this, for the relationship of my said cousin and his other merits make it very important. It would be extremely sensitive to me if His Majesty did not receive the contentment he desires. I beg you to believe that I will never fail to appreciate the good offices you render, and I will always be,

my cousin,

your very good cousin

Henrietta Maria, Queen.

From London, October 30, 1662.

Above: Henrietta Maria.

Above: Her daughter-in-law, Catarina (Catherine) of Braganza.

Above: Cardinal Decio Azzolino.

Note: In accordance with the nobility's ideals in the early modern era, kings and queens considered themselves siblings; when talking to someone of a lower rank than their own, they would refer to that person as "my cousin", regardless of whether or not they were related.

Excerpt from Thomas Dodson's letter to Dr. Henry Jones, dated August 8/18 (Old Style), 1657

Source:

A Collection of the State Papers of John Thurloe, Esq;, volume 6, pages 454 to 455, published by Thomas Birch, 1742; original at the University of Michigan

https://books.google.com/books?id=cJYjAQAAMAAJ&newbks=1&newbks_redir=0&dq=state+papers+of+john+thurloe+1657&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpt:

Cashell, 8 Aug. 1657.

RIGHT HONORABLE,

... The newes come from the Irish, banished bishops beyond seas, to the relicts of their clergie heere in Irland, is, that by means of the queene of Swede, and of her chancellor, a Jesuit, a discoverie should be made of some plott his royall highnes the king of Swede and others had for to destroy the catholique religion in all Europ; and to prevent the same, the studdie of the poope, of the house of Austria, and their allies, and of all the church of France, and their faction, to procure a peace between France and Spaine, and then to fall uppon England, Irland, and Scotland, as being the cheefest places to maintaine the protestant religion. It is not in favour of Charles Steeward, butt for their owne intrest this is spread amongst the people. ...

Your assured, most faithfull and humble servant,

THOMAS DODSON.

With modernised spelling:

Cashel, 8 August 1657.

Right Honourable,

... The news come from the Irish, banished bishops beyond seas, to the relicts of their clergy here in Ireland is that, by means of the Queen of Swede and of her chancellor, a Jesuit, a discovery should be made of some plot His Royal Highness the King of Swede and others had for to destroy the Catholic religion in all Europe and to prevent the same, the study of the Pope, of the House of Austria and their allies, and of all the Church of France and their faction to procure a peace between France and Spain, and then to fall upon England, Ireland and Scotland as being the chiefest places to maintain the Protestant religion. It is not in favour of Charles Stuart, but for their own interest this is spread amongst the people. ...

Your assured, most faithful and humble servant,

Thomas Dodson.

French translation (my own):

Cashel, le 8 août 1657.

Très honorable Monsieur,

... La nouvelle, venue des évêques irlandais bannis au-delà des mers, et adressée aux reliques de leur clergé ici en Irlande, est que, par l'intermédiaire de la reine de Suède et de son chancelier, un jésuite, on découvrirait un complot ourdi par Son Altesse Royale le roi de Suède et d'autres pour détruire la religion catholique dans toute l'Europe et l'empêcher, à l'étude du pape, de la maison d'Autriche et de ses alliés, ainsi que de toute l'Église de France et de ses factions, afin d'obtenir la paix entre la France et l'Espagne, puis de s'attaquer à l'Angleterre, à l'Irlande et à l'Écosse, considérées comme les principaux lieux de maintien de la religion protestante. Ce n'est pas en faveur de Charles Stuart, mais dans leur propre intérêt, cette information est répandue parmi le peuple. ...

Votre assuré, très fidèle et humble serviteur,

Thomas Dodson.

Swedish translation (my own):

Cashel, den 8 augusti 1657.

Ers Ärevördighet,

... Nyheten från de irländska, förvisade biskoparna bortom haven, till deras överblivna präster här i Irland, är att, med hjälp av drottningen av Sverige och hennes kansler, en jesuit, en upptäckt skulle göras av någon komplott som Hans Kungliga Höghet konungen av Sverige och andra hade för att förgöra den katolska religionen i hela Europa och för att förhindra densamma, studiet av påven, huset Österrike och deras allierade, och hela den franska Kyrkan och deras fraktion för att uppnå fred mellan Frankrike och Spanien, och sedan angripa England, Irland och Skottland som de viktigaste platserna för att upprätthålla den protestantiska religionen. Det är inte till förmån för Karl Stuart, utan för deras eget intresse sprids detta bland folket. ...

Er säkraste, trognaste och ödmjukaste tjänare,

Thomas Dodson.

Above: Kristina.

Summary of Peder Juel's letter to Christoffer Urne, the Grand Chancellor of Denmark, and the government of Denmark in Copenhagen, dated November 29/December 9 (Old Style), 1653

Source:

Handlingar rörande Sverges historia, volume 1, page 99, published by Anders Fryxell, 1836

https://runeberg.org/afhandlsve/1/0105.html

https://books.google.com/books?id=o0wCAAAAYAAJ&newbks=1&newbks_redir=0&dq=drottning+christina+1664&source=gbs_navlinks_s

The letter summary:

... [Stockholm] 29 Nov. 1653. Kristinas bref till kungen af England. — M. G. De la Gardies faute och disgrace.

With modernised spelling:

... [Stockholm] 29 november 1653. Kristinas brev till kungen av England. — Magnus Gabriel de la Gardies faute och disgrâce.

English translation (my own):

... Stockholm, November 29, 1653. Kristina's letter to the King of England. — Magnus Gabriel de la Gardie's fault and disgrace.

Above: Kristina.

Above: Christoffer Urne.

Kristina's handwritten letter to King James II of England, condoling him on the passing of his brother King Charles II and congratulating him on his accession to the throne, year 1685

Source:

Bibliothèque interuniversitaire (Montpellier); Manuscrits de la reine Christine; VII: Lettere della regina a principi; Lettres au roi d'Angleterre; 161: Christine de Suède à Jacques II, [s. l.], [s. d.] (digitisation page 144v-146r)

https://calames.abes.fr/pub/#details?id=Calames-20191125161150393

Christine (1626-1689 ; reine de Suède), Manuscrits de la reine Christine : Lettere della regina a principi, 1601-1700.

[En ligne sur https://ged.scdi-montpellier.fr/florabium45/jsp/nodoc.jsp?NODOC=2023_DOC_MONT_MBUM_92] (consulté le 30/01/2025 06:09).

The Foli@ online digital heritage library is here:

https://ged.biu-montpellier.fr/florabium/jsp/portal/index_patrimoine.jsp

Copyright SCDI-UPV - Collections Université de Montpellier (shelfmark H 258).

The letter:

au Roy dA[n]gleterre

Je Vous [...] prie destre presvade que iay receu auec douleur la part qve Vous me donnes de la mort du feu roy Vostre frere et que mais quen mesme temps Vostre succession a la Couronne ma donne toutte la ioye et Consolation et ioye dont peut [e]stre Capable mon amitie pour Vous, Je prie dieu quil Vous donne vn long et heureux et glorieux regne, [...] et quil me face naistre les occasions de Vous tesmoinger que ie suis sincerement

Monsieur Mon frere

Vostre bien affcetionee Soeur

—

Badate al sigillo alla sua

ed ad ogni altra Cosa pertar la mia

simile in tutto. alla sua

With modernised spelling (with Kristina's spelling mistakes preserved as much as possible):

Au roi d'A[n]gleterre.

Je vous prie d'être presuadé [sic] que j'ai reçu avec douleur la part que vous me donnez de la mort du feu roi votre frère, mais qu'en même temps votre succession à la Couronne m'a donné toute la consolation et joie dont peut [ê]tre capable mon amitié. Je prie Dieu qu'il vous donne un long, heureux et glorieux règne et qu'il me fasse naître les occasions de vous témoinger [sic] que je suis sincèrement,

Monsieur mon Frère,

Votre bien affcetionnée [sic] Sœur... —

Badate al sigillo alla sua ed ad ogni altra cosa pertar la mia simile in tutto alla sua.

With modernised spelling:

Au roi d'Angleterre.

Je vous prie d'être persuadé que j'ai reçu avec douleur la part que vous me donnez de la mort du feu roi votre frère, mais qu'en même temps votre succession à la Couronne m'a donné toute la consolation et joie dont peut être capable mon amitié. Je prie Dieu qu'il vous donne un long, heureux et glorieux règne et qu'il me fasse naître les occasions de vous témoigner que je suis sincèrement,

Monsieur mon Frère,

Votre bien affectionnée Sœur... —

Badate al sigillo alla sua ed ad ogni altra cosa pertar la mia simile in tutto alla sua.

Swedish translation (my own):

Till konungen av England.

Jag ber Er övertyga Er om att jag med smärta har mottagit den underrättelse Ni ger mig av den salige konungens, Er brors, död, men att Er efterföljd till Kronan på samma gång har givit mig all den tröst och glädje som min vänskap är kapabel. Jag ber till Gud att han skall ge Er en lång, lycklig och härlig regeringstid och att han låter mig föda möjligheter så att jag kan betyga Er att jag är uppriktigt,

min herr Bror,

Er tillgivnaste Syster... —

Se till att passa sigillen ihop med hans och, som för allt annat, att göra min i alla avseenden lik hans.

English translation (my own):

To the King of England.

I beg you to be persuaded that I have received with pain the part you give me of the death of the late King, your brother, but that at the same time your succession to the Crown has given me all the consolation and joy of which my friendship is capable. I pray God that He grant you a long, happy and glorious reign and that He let opportunities be born to me so as that I may testify to you that I am sincerely,

my Lord Brother,

Your most affectionate Sister... —

Take care to match the seal to his and, as for everything else, to make mine similar in all respects to his.

Above: Kristina.

Above: King Charles II of England.

Above: King James II of England and VII of Scotland.

Note: King Charles II of England passed away suddenly after an apoplectic fit on February 6, 1685. It is believed that his main cause of death was uraemia (high levels of urea in the blood, often caused by kidney failure), worsened by mercury poisoning and some of the bizarre and painful but commonplace medical treatments of the time — bloodletting, purging and cupping.

Kristina's letter to King Charles II of England, in favour of Restaino Cantelmo-Stuart, 8th Duke of Pópoli, dated September 22/October 2 (New Style), 1680

Source:

Bibliothèque interuniversitaire (Montpellier); Manuscrits de la reine Christine; Lettere della regina a principi; Lettres au roi d'Angleterre; 160: Christine de Suède à Charles II, Rome, 2 octobre 1680 (digitisation pages NP-144r to 144v-146r)

https://calames.abes.fr/pub/#details?id=Calames-20191125161150392

Christine (1626-1689 ; reine de Suède), Manuscrits de la reine Christine : Lettere della regina a principi, 1601-1700.

[En ligne sur https://ged.scdi-montpellier.fr/florabium45/jsp/nodoc.jsp?NODOC=2023_DOC_MONT_MBUM_92] (consulté le 23/12/2024 21:38).

The Foli@ online digital heritage library is here:

https://ged.biu-montpellier.fr/florabium/jsp/portal/index_patrimoine.jsp

Copyright SCDI-UPV - Collections Université de Montpellier (shelfmark H 258).

The letter (with Kristina's handwriting in italics):

Au Roy d'Angleterre.

Monsieur Mon frere, L'ancienne Maison des Cantelmes qui Vante la gloire de Son origine de la Royale Tige de l'Escosse, est Si illustre icy, et en Jtalie, et Sur tout dans le Royaume de Naples, que Je n'ay peu refuser au present Duc de Populi Chef de la dite Maison la faveur du tesmoignage qu'il m'a demandè aupres de V. M. en l'asseurant que l'on m'en a fait Voir les [a]dorn[e]ments, qui m'ont parus tres autentiques Sur ce Suiet, et dignes de l'honneur, et de la grace, dont il Supplie V. M. qui est de Vouloir bien les authoriser de Son adveu; Jls ont creu que mon Jntercession ne leur Seroit pas inutile aupres de V. M. et Je Voudrois qu'elle fust de toute l'efficace necessaire pour leur obtenir cette grace de Vous; Mais Je crois que la iustice de leur pretention persuadera mieux V. M. en leur faveur, Si toutefois Mon Jntercession y peut adiouster quelque poids, Je Ceray à part des obligations que cette Jllustre Maison aura à la justice, et bontè de V. M. d'ailleurs le Duc de Populi est Si digne de ma protection par luy mesme aussi bien que par Ses Neueux Ses proches pare[nts] il y a deux Prelats, qui Sont mes Amis, gens de merite, et d'vne grande expectation en cette Cour, et prie aüsi - V. M. ne doit pas estre Surprise a ce que Je m'interesse si fortement en cette affaire puisque Je leur dois le plus l'occasion, qu'ils m'ont fourny de renovueller à V. M. la memoire de Mon estime, et amitie. Je Suis

Monsieur Mon frere

Vostre bonne Soeur

Rome 2. Oct[ob]re 1680 –

Au Roy de la gran Bertagne [sic]

Monsieur Mon frere

a Londres

With modernised spelling:

Au roi d'Angleterre.

Monsieur mon Frère,

L'ancienne Maison des Cantelmes, qui vante la gloire de son origine de la royale tige de l'Écosse, est si illustre ici et en Italie et surtout dans le royaume de Naples que je n'ai pu refuser au présent duc de Pópoli, chef de ladite Maison, la faveur du témoignage qu'il m'a demandé auprès de Votre Majesté, en l'assurant que l'on m'en a fait voir les [a]dorn[e]ments, qui m'ont parus très authentiques sur ce sujet et dignes de l'honneur et de la grâce dont il supplie Votre Majesté, qui est de vouloir bien les autoriser de son aveu.

Ils ont cru que mon intercession ne leur serait pas inutile auprès de Votre Majesté, et je voudrais qu'elle fût de toute l'efficace nécessaire pour leur obtenir cette grâce de vous; mais je crois que la justice de leur prétention persuadera mieux Votre Majesté en leur faveur. Si toutefois mon intercession y peut ajouter quelque poids, je serai à part des obligations que cette illustre Maison aura à la justice et bonté de Votre Majesté. D'ailleurs, le duc de Pópoli est si digne de ma protection par lui-même aussi bien que par ses proches pare[nts]. Il y a deux prélats qui sont mes amis, gens de mérite et d'une grande expectation en cette cour; aussi Votre Majesté ne doit pas être surprise à ce que je m'intéresse si fortement en cette affaire, puisque je leur dois le plus l'occasion qu'ils m'ont fourni de renouveler à Votre Majesté la mémoire de mon estime et amitié. Je suis,

Monsieur mon Frère,

votre bonne Sœur.

Rome, 2 octobre 1680. —

Au roi de la Grand Bretagne, Monsieur mon Frère, à Londres.

Swedish translation (my own):

Till konungen av England.

Min herr Bror,

Det antika Huset Cantelmo, som stoltserar med sin härlighet från den kungliga linjen i Skottland, är så berömd här och i Italien och särskilt i konungariket Neapel att jag inte har kunnat vägra den nuvarande hertigen av Pópoli, chef för nämnda Huset, gunst av det vittnesbörd som han har bett mig att ge till Ers Majestät, för att försäkra er att man har visat mig de utsmyckningar som har framstått som mycket autentiska för mig om detta ämne och värdiga den ära och nåd som han ber Ers Majestät för, som skall vara vänlig nog att bemyndiga dem med Ert samtycke.

De har trott att min förbön hos Ers Majestät inte skulle vara värdelös för dem, och jag skulle vilja att det skulle vara av all nödvändig effekt att få denna nåd från Er; men jag tror att rättvisan i deras anspråk bättre kommer att övertyga Ers Majestät till deras fördel. Om emellertid min förbön kan tillföra den en viss tyngd, kommer jag att skilja mig från de skyldigheter som detta illustra Hus kommer att ha gentemot Ers Majestäts rättvisa och vänlighet. Dessutom är hertigen av Pópoli så värd mitt skydd av sig själv såväl som av sina nära släktingar. Det finns två prelater som är mina vänner, män av förtjänst och stor förväntan vid detta hov; även Ers Majestät får inte förvånas över att jag är så starkt intresserad av denna sak, ty jag är skyldig dem mest det tillfälle de har givit mig att förnya Ers Majestät minnet av min aktning och vänskap. Jag är,

min herr Bror,

Er goda Syster.

Rom, den 2 oktober 1680. —

Till konungen av Storbritannien, min herr Bror, i London.

English translation (my own):

To the King of England.

My Lord Brother,

The ancient House of Cantelmo, which boasts the glory of its origin from the royal line of Scotland, is so illustrious here and in Italy and especially in the Kingdom of Naples that I have not been able refuse the present Duke of Pópoli, head of the said House, the favour of the testimony that he has begged me to give to Your Majesty, in assuring you that one has shown me the adornments which have appeared very authentic to me on this subject and worthy of the honour and grace that he begs Your Majesty for, who is to be kind enough to authorise them with your consent.

They have believed that my intercession with Your Majesty would not be useless to them, and I would like it to be of all the necessary efficacy to obtain this grace from you; but I believe that the justice of their pretension will better persuade Your Majesty in their favour. If, however, my intercession can add some weight to it, I will be apart from the obligations that this illustrious House will have to Your Majesty's justice and kindness. In addition, the Duke of Pópoli is so worthy of my protection by himself as well as by his close relatives. There are two prelates who are my friends, men of merit and great expectation in this court; also Your Majesty must not be surprised that I am interested so strongly in this matter, as I owe them the most the occasion they have provided me to renew to Your Majesty the memory of my esteem and friendship. I am,

my Lord Brother,

your good Sister.

Rome, October 2, 1680. —

To the King of Great Britain, my Lord Brother, in London.

Above: Kristina.

Above: King Charles II of England.

Note: In accordance with the nobility's ideals in the early modern era, kings and queens considered themselves siblings.

Excerpt from Lord Thomas Somerset's letter to King Charles II of England, dated March 3/13 (New Style), 1659

Source:

State Papers Collected by Edward, Earl of Clarendon, volume 3, page 439, published by The Clarendon Printing House, 1786

https://books.google.com/books?id=4tmfRRlCUL8C&newbks=1&newbks_redir=0&dq=vanity+of+the+french+levity+is+most+suitable+to+her+wandering+humour&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpt:

May it please your Majesty,

... The Queen of Sweden is out of favour quite with the Pope, who now will scarce admit her to an audience, whereas before she commanded all: he taxed her lately with little less than cabal against him in her Court to time of his sickness, and she not wholly innocent, or guilty of some free speeches amongst her light (if not right) beloved French gallants, who are her sole entertainment, could not handsomely deny, but fearing to discover herself more evidently, took her leave of the Pope suddenly, not having had one quarter of an hour's audience, whereas formerly it was used to pass hours, and would have continued so still, if she had had judgment to make use of the conjuncture hugely favourable to her, but she saw it not; for the vanity of the french levity, more suitable to her wandering humour, cast a mist before her eyes, which she will sorely repent hereafter. ...

Yours &c ...

March 13. 1659.

French translation (my own):

Puisse-t-il plaire à Votre Majesté,

... La reine de Suède n'a plus les faveurs du pape, qui ne souhaite plus guère l'admettre en audience, alors qu'avant, elle commandait tout. Il l'a récemment accusée d'un peu moins qu'une cabale contre lui à sa cour pendant sa maladie, et elle, pas tout à fait innocente ni coupable de quelques discours libres parmi ses galants français légèrement (sinon bien) aimés, qui sont son seul divertissement, ne le pourrait nier pas généreusement; mais, craignant de se découvrir plus évidemment, elle prit brusquement congé du pape, n'ayant pas eu un quart d'heure d'audience, alors qu'autrefois elles duraient des heures, et elles auraient continué ainsi si elle avait eu le jugement de profiter de la conjoncture extrêmement favorable pour elle, mais elle ne s'en rendit pas compte. Car la vanité de la légèreté française, plus convenable à son humeur vagabonde, jetait devant ses yeux un brouillard dont elle se repentira douloureusement désormais. ...

Votre, etc...

Le 13 mars 1659.

Swedish translation (my own):

Må det behaga Ers Majestät,

... Sveriges drottning är alldeles i onåd hos påven, som nu knappast vill släppa in henne i audiens, medan hon förr befallde alla. Han anklagade henne nyligen för lite mindre än en kabal mot honom i hennes hov under hans sjukdom, och hon, inte helt oskyldig eller skyldig till några fria diskurser bland sina lätt (om inte väl) älskade franska galanter, som är hennes enda underhållning, kunde inte vackert förneka det; men av rädsla för att upptäcka sig själv tydligare, tog hon plötsligt avsked med påven, efter att inte ha haft en kvarts audiens, medan de tidigare brukade vara i timmar, och de skulle fortfarande ha fortsatt så om hon hade haft bedömningen att använda konjunkturen som var oerhört gynnsam för henne, men hon såg det inte. För den franska lättsjukhetens fåfänga, mer passande för hennes vandrande humör, kastade en dimma för hennes ögon, som hon härefter kommer att ångra sig. ...

Er osv...

Den 13 mars 1659.

Above: Kristina.

Above: Pope Alexander VII.

Above: King Charles II of England.

Excerpt from Sir Edward Hyde's letter to secretary Sir Edward Nicholas, dated April 16/26 (New Style), 1650

Source:

State Papers Collected by Edward, Earl of Clarendon, volume 3, page 18, published by The Clarendon Printing House, 1786

https://books.google.com/books?id=4tmfRRlCUL8C&newbks=1&newbks_redir=0&dq=vanity+of+the+french+levity+is+most+suitable+to+her+wandering+humour&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpt:

Dear Mr. Secretary,

... I have seen from other hands, though you write me nothing of it, that the King hath received an invitation from the Queen of Sweden to come thither; if that should prove so, much might follow; send me word what you know of it. ...

Dear Mr. Secretary,

Your own most affectionate humble Servant.

Madrid, this 26th of April, 1650.

French translation (my own):

Monsieur, le cher secrétaire,

... J'ai vu d'autres mains, bien que vous ne m'en écriviez rien, que le roi a reçu une invitation de la reine de Suède à y venir; si cela s’avérait vrai, beaucoup de choses pourraient s'ensuivre; faites-moi savoir ce que vous en savez. ...

Monsieur le cher secrétaire,

Votre humble serviteur le plus affectueux.

Madrid, ce 26 avril 1650.

Swedish translation (my own):

Käre herr sekreterare,

... Jag har sett från andra händer, fastän Ni inte skriver mig något därom, att konungen fått en inbjudan från Sveriges drottning att komma dit; om det skulle visa sig sant, kan mycket följa; sänd mig vad Ni vet om det. ...

Käre herr sekreterare,

Er egen mest tillgivne, ödmjuke tjänare.

Madrid, den 26 april 1650.

Above: Kristina.

Above: King Charles II of England.

Above: Sir Edward Hyde, 1st Earl of Clarendon.

Above: Sir Edward Nicholas.

Excerpt from Sir Edward Hyde's letter to secretary Sir Edward Nicholas, dated May 6/16 (New Style), 1653

Source:

State Papers Collected by Edward, Earl of Clarendon, volume 3, page 166, published by The Clarendon Printing House, 1786

https://books.google.com/books?id=4tmfRRlCUL8C&newbks=1&newbks_redir=0&dq=vanity+of+the+french+levity+is+most+suitable+to+her+wandering+humour&source=gbs_navlinks_s

The letter excerpt:

Dear Mr. Secretary,

... I think I have told you in some former letter that Sir Wil. Ballendine is going into Sweden about his private business (that's the ground and pretence) but he hath a letter from the King to that Queen to be delivered at discretion. The King and most other men have a great opinion of him, and I must confess upon conference with him of all old matters I am very well satisfied with him and take him to be a very honest, able man: I know he will wait on you, and I am confident he will be very free with you and I pray be so with him. We shall from him shortly know the true temper of that Queen and Court, and it is possible this great revolution in England may make some alterations likewise abroad. ... God preserve you. I am

Dear Mr. Secretary, Your own, &c.

Paris, this 16th of May, 1653.

French translation (my own):

Monsieur, le cher secrétaire,

... Je pense vous avoir dit dans une lettre précédente que le sieur Guillaume Ballentine se rend en Suède pour ses affaires privées (c'est le motif et le prétexte de cela), mais il a une lettre du roi à cette reine à remettre à discrétion. Le roi et la plupart des autres hommes ont une grande opinion de lui, et je dois avouer, après avoir discuté avec lui de toutes les vieilles questions, que je suis très satisfait de lui et que je le considère comme un homme très honnête et compétent. Je sais qu'il vous attendra, et je suis sûr qu'il sera très libre avec vous, et je vous prie de l'être avec lui. Grâce à lui, nous connaîtrons bientôt le véritable caractère de cette reine et de cette cour, et il est possible que cette grande révolution en Angleterre puisse aussi apporter quelques changements à l'étranger. ... Dieu vous conserve. Je suis

Monsieur le cher secrétaire, votre, etc.

Paris, ce 16 mai 1653.

Swedish translation (my own):

Käre herr sekreterare,

... Jag tror att jag har berättat för Er i något tidigare brev att herr William Ballentine skall resa till Sverige om sina privata affärer (det är grunden och påståendet om det), men han har ett brev från konungen till den drottningen som skall överlämnas efter gottfinnande. Konungen och de flesta andra män har en stor uppfattning om honom, och jag måste vid konferensen med honom erkänna alla gamla saker att jag är mycket nöjd med honom och anser honom vara en mycket ärlig, duktig man; jag vet att han kommer att vänta på Er, och jag är övertygad om att han kommer att vara mycket fri med Er, och jag ber Er att vara det med honom. Vi kommer snart att få veta av honom det sanna humöret hos den drottningen och hovet, och det är möjligt att denna stora revolution i England kan göra några förändringar också utomlands. ... Gud bevare Er. Jag är

Käre herr sekreterare, Er egen osv.

Paris, den 16 maj 1653.

Above: Kristina.

Above: Sir Edward Hyde, 1st Earl of Clarendon.

Above: Sir Edward Nicholas.

Peder Juel's letter to Peder Charisius, dated November 29/December 8 (Old Style), 1653

Source:

Bidrag til Dronning Christinas, det svenske Hofs og Corfitz Ulfeldts Historie, i Aarene 1651-1655, af Peder Juul's utrykte Breve til Charisius, article by Christian Molbech in Historisk tidsskrift, volume 5, pages 361 to 362, published by Den Danske Historiske Forening, 1844

https://books.google.com/books?id=hZBvHpda3WkC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Historisk+tidsskrift,+V&source=gbs_navlinks_s

The letter:

Den 29de Novbr. "Jeg haver endnu ei kunnet bragt Dronningen til at svare paa Hans Maj. Skrivelse om den Alliance mellem Danmark, Sverrige og Holland; talte med hende derom endnu for faa Dage siden, da hun lovede det som tilforn. Den længe ventede engelske Ambassadeur er nu til Gottenborg ankommen, med 100 Personer og 30 Heste. Commandanten her lod det strax notificere til Hove, og derpaa blev der resolveret, at Introducteuren med nogle Hofjunkere, skulde bemeldte Whitlock modskikkes, at defrayere ham hid. Om anden Dagen kom Lagerfeldts Secretarius hid, som var kommen med Whitlock fra London. Da blev besluttet, at han intet videre skulde modskikkes, end som mod andre Ambassadeurs. Saa skriver ogsaa Dronningen med denne Post et meget obligeant Brev til Kongen af England. Grev Magnus haver i disse Dage forsøgt Begyndelsen af en disgrace; eftersom han besværede sig, at Grev Tott, heller Hofstalmesteren Stenberg, skulde have forført ham for Dronningen, hvilket Dronningen negtede, og befalede Grev Magnus under sin Naades Fortabelse, at nævne den, som havde sagt dette, ligesom og befalede ham at give Stenberg Reparation, fordi han havde mest injurieret ham. Grev Magnus nævnede Overskienken Sliffenbach; hvorledes videre vil afgaae, lærer Tiden."

With modernised spelling:

Den 29. november. "Jeg haver endnu ej kunnet bragt dronningen til at svare på Hans Majestæts skrivelse om den alliance mellem Danmark, Sverige og Holland; talte med hende derom endnu for få dage siden, da hun lovede det som tilforn.

Den længe ventede engelske ambassadør er nu til Gothenborg ankommen, med 100 personer og 30 heste. Kommandanten her lod det straks notificere til hove, og derpå blev der resolveret, at introduktøren med nogle hofjunkere, skulle bemeldte Whitelocke modskikkes, at defrayere ham hid. Om anden dagen kom Lagerfeldts secretarius hid, som var kommen med Whitelocke fra London. Da blev besluttet, at han intet videre skulle modskikkes, end som mod andre ambassadeurs. Så skriver også dronningen med denne post et meget obligeant brev til kongen af England.

Grev Magnus haver i disse dage forsøgt begyndelsen af en disgrâce, eftersom han besværede sig, at grev Tott, eller hofstaldmesteren Steinberg, skulle have forført ham for dronningen, hvilket dronningen nægtede, og befalede grev Magnus, under sin nådes fortabelse, at nævne den, som havde sagt dette, ligesom og befalede ham at give Steinberg reparation, fordi han havde mest injurieret ham. Grev Magnus nævnede overskænken Schliffenbach; hvorledes videre vil afgå, lærer tiden."

English translation (my own):

November 29. "I have not yet been able to get the Queen to answer His Majesty's letter about the alliance between Denmark, Sweden and Holland; I spoke to her about it only a few days ago, when she promised it as before.

The long-awaited English ambassador has now arrived at Gothenburg, with 100 persons and 30 horses. The commandant here immediately notified the court, and then it was resolved that the introductor, with some court junkers, should be sent to the aforementioned Whitelocke to defray him here. On the second day, Lagerfeldt's secretary came here, who had come with Whitelocke from London. It was then decided that he should not further be sent except to other ambassadors. Then also the Queen writes by this post a very obliging letter to the King of England.

Count Magnus has in these days attempted the beginning of a disgrace, as he took pains that Count Tott, or the court equerry Steinberg, was supposed to have slandered him in front of the Queen, which the Queen denied, and commanded Count Magnus, under pain of the loss of her grace, to name the one who had said this, and she also commanded him to make reparation to Steinberg, because he had injured him the most. Count Magnus named the chief cup bearer Schliffenbach; how it will further go off, time will tell."

Above: Kristina.

Above: King Frederik III of Denmark.

Above: Bulstrode Whitelocke.

Above: King Charles II of England.

Above: Magnus Gabriel de la Gardie.

Jean Nicolas de Parival on Kristina's letter to King Charles II of England, early 1650s

Source:

Abrège de l'histoire de ce siècle de fer, volume 2, pages 227 to 228, by Jean Nicolas de Parival, 1665

https://books.google.com/books?id=OT9hAAAAcAAJ&source=gbs_book_similarbooks

The account:

Ce pauure Roy [d'Angleterre], à qui la fortune est marâtre, enuoya par tout ses Ambassadeurs, mais ils ne moissonnerent que du vent, & des complimens. Puis que nous sommes en Suede, entendons la responce qu'eut celuy qui estoit allé trouuer cette Reine, le soleil du Septentrion, lequel dans son eclypse doit apporter vne obscurité par tout le Royaume. La lettre que cette Princesse escriuit au Roy, tesmoigne assez qu'en ce Siecle de fer les interests ne se peuuent amolir à la compassion, & ne s'eschauffent que par l'vtilité. En voicy la teneur.

Elle confesse que son Ambassadeur a agy en sa commission en homme d'honneur, qu'il ne luy doit imputer le mauuais succez de sa negotiation mais à la vicissitude du temps qui rend ses maux incurables, «aux quels», dit-elle, «ie me trouue en estat de n'y pouuoir apporter aucun remede, & m'en estime malheureuse. Vous aurez sans doute la bonté de souffrir que vos amis ayent soin de leurs interests, lors qu'ils se iugent inutiles aux vostres. Ie vous auouë auec regret que ie le suis plus que personne, & que ie ne puis consentir aux propositions que vous me faites sans preiudicier au bien d'vn Estat, dont les interests me douient estre chers par dessus toute autre consideration. Ie souhaite cependant que le temps qui apporte des remedes à tous les maux, finisse enfin vos aduersitez, & qu'il me face naitre des occasions de les soulager, sans contreuenir aux obligations qui peuuent tout sur moy. Ie suis.
Vostre affectionnée Sœur.
CHRISTINE.» ...

With modernised spelling:

Ce pauvre roi [d'Angleterre], à qui la fortune est marâtre, envoya partout ses ambassadeurs, mais ils ne moissonnèrent que du vent et des compliments. Puisque nous sommes en Suède, entendons la réponse qu'eut celui qui était allé trouver cette reine, le soleil du Septentrion, lequel dans son eclipse doit apporter une obscurité par tout le royaume. La lettre que cette princesse écrivit au roi témoigne assez qu'en ce siècle de fer les intérêts ne se peuvent amolir à la compassion et ne s'échauffent que par l'utilité. En voici la teneur:

Elle confesse que son ambassadeur a agi en sa commission en homme d'honneur, qu'il ne lui doit imputer le mauvais succès de sa négociation mais à la vicissitude du temps qui rend ses maux incurables, «auxquels», dit-elle, «je me trouve en état de n'y pouvoir apporter aucun remède et m'en estime malheureuse. Vous aurez sans doute la bonté de souffrir que vos amis aient soin de leurs intérêts lorsqu'ils se jugent inutiles aux vôtres. Je vous avoue avec regret que je le suis plus que personne et que je ne puis consentir aux propositions que vous me faites sans préjudicier au bien d'un État, dont les intérêts me dovient être chers par-dessus toute autre considération. Je souhaite cependant que le temps, qui apporte des remèdes à tous les maux, finisse enfin vos adversités et qu'il me fasse naître des occasions de les soulager, sans contrevenir aux obligations qui peuvent tout sur moi. Je suis
votre affectionnée Sœur
Christine.» ...

Swedish translation (my own):

Denne stackars konung [av England], till vilken lyckan är den onda styvmodern, sände sina ambassadörer överallt, men de skördade bara vind och komplimanger. Såsom vi är i Sverige, låt oss höra svaret från den som gick för att finna denna drottning, den nordliga solen, som i sin förmörkelse måste bringa mörker i hela riket. Brevet som denna prinsessa skrev till konungen vittnar tillräckligt om att intressen i denna järnålder inte kan mildras av medkänsla och bara upphettas av nytta. Här är innehållet:

Hon erkänner att hennes ambassadör har agerat på hans uppdrag som en hedersman, att han inte får tillskriva henne den dåliga framgången med sin förhandling, utan till de skiftningar i tiden som gör hennes sjukdomar obotliga, »till vilka«, säger hon, »jag finner mig själv oförmögen att tillhandahålla något botemedel, och jag anser mig vara olycklig för det. Ni kommer utan tvekan att vara vänlig nog att låta Era vänner ta hand om sina egna intressen när de bedömer sig själva vara värdelösa för Era. Jag erkänner för Er med beklagande att jag är mer ångerfull än någon annan och att jag inte kan samtycka till de förslag Ni lämnar till mig utan att skada en Stat vars intressen måste ligga mig kära framför alla andra hänsyn. Tiden, som har botemedel till alla sjukdomar, äntligen kommer att sätta stopp för Era motgångar och att den kommer att ge mig möjligheter att lindra dem, utan att bryta mot de skyldigheter som kan drabba mig. Jag är
Er tillgivna syster
Kristina." ...

English translation (my own):

This poor King [of England], to whom fortune is the wicked stepmother, sent his ambassadors everywhere, but they reaped only wind and compliments. As we are in Sweden, let us hear the response given by the one who went to find this Queen, the northern sun, which in its eclipse must bring darkness throughout the kingdom. The letter that this princess wrote to the King sufficiently testifies that, in this age of iron, interests cannot be softened by compassion and are only heated by utility. Here is the content:

She confesses that her ambassador has acted on his commission as a man of honour, that he must not attribute the poor success of his negotiation to her, but to the vicissitudes of time which makes her illnesses incurable, "to which", she says, "I find myself unable to provide any remedy, and I esteem myself unhappy for it. You will no doubt be kind enough to allow your friends to take care of their own interests when they judge themselves to be useless to yours. I admit to you with regret that I am more regretful than anyone and that I cannot consent to the proposals you make to me without prejudicing the good of a State whose interests must be dear to me above all other considerations. However, I hope that time, which brings remedies to all ills, will finally put an end to your adversities and that it will give me opportunities to relieve them, without contravening the obligations that can affect me. I am
your affectionate Sister
Kristina." ...

Above: Kristina.

Above: King Charles II of England.

Note: In accordance with the nobility's ideals in the early modern era, kings and queens considered themselves siblings.

Summary of Peder Juel's letter to the government of Denmark in Copenhagen, dated March 30/April 9 (Old Style), 1650

Source:

Handlingar rörande Sverges historia, volume 1, pages 89 to 90, published by Anders Fryxell, 1836

http://runeberg.org/afhandlsve/1/0095.html

https://books.google.com/books?id=o0wCAAAAYAAJ&newbks=1&newbks_redir=0&dq=drottning+christina+1664&source=gbs_navlinks_s

The letter summary:

... [Stockholm] 30 Mars 1650. Drottningen resolverat att medla mellan konungen och parlamentet af Skottland. — Universitet i Verden. — Drottningen och riksmarskalkens discurs om Salmasio.

With modernised spelling:

... [Stockholm] 30 mars 1650. Drottningen resolverat att medla mellan konungen och Parlamentet av Skottland. — Universitet i Verden. — Drottningen och riksmarskalkens diskurs om Salmasio.

English translation (my own):

... Stockholm, March 30, 1650. The Queen has resolved to mediate between the King and the Parliament of Scotland. — The university in Verden. — The Queen's and the Grand Marshal's discourse on Saumaise.

Above: Kristina.

Above: King Charles II of England.

Above: Claude Saumaise.

Above: Peder Juel.