Showing posts with label Maria Eleonora's escape to Denmark. Show all posts
Showing posts with label Maria Eleonora's escape to Denmark. Show all posts

Friday, November 14, 2025

Excerpt from King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated August 7/17 (Old Style), 1642

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 120 to 121, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter excerpt:

Dyn Skriffuelse sub Dato den 30 Julii er mig igaar tilhande kommen, och deraff forstanden, att du inted kandt uyde, om du skaldt lade Regeringen forstaa, at ieg achter at vnderholde Enckedronningen huos mig eller y hindes Sösters Hus; huorfor ieg dig hermed inted forholder, att ieg maatte gerne wiide, huad jeg skulle skriiffue dig sligdt tiil, wden at du skulle lade Regeringen ded forstaa. Att raade Enckedronningen att begiiffue siig vnder Churförsten aff Brandenborgs Discretion, ded skeer aldrig. Meningen er denne: uyl Regeringen inted giffue hinde ded, som hinde forskreffuit er, da kan ieg, Gud were loffuit, föde hiinde, indtil Ve[y]rit vender siig. ...
Köbenhaffuen Slott, den 7 Augusti Anno 1642
Christian.

With modernised spelling:

Din skrivelse, sub dato den 30. juli, er mig i går til hande kommen, og deraf forstanden, at du intet kant vide om du skalt lade regeringen forstå, at jeg agter at underholde enkedronningen hos mig eller i hendes søsters hus; hvorfor jeg dig hermed intet forholder, at jeg måtte gerne vide hvad jeg skulle skrive dig sligt til, uden at du skulle lade regeringen det forstå.

At råde enkedronningen at begive sig under kurfyrsten af Brandenborgs diskretion, det sker aldrig. Meningen er denne: vil regeringen intet give hende det, som hende forskrevet er, da kan jeg (Gud være lovet) føde hende indtil vejret vender sig. ...
København slot, den 7. augustii anno 1642.
Christian.

French translation (my own):

Ta lettre, en date du 30 juillet, m'est parvenue hier, et j'ai compris par là que tu ne sais pas si tu dois faire savoir à la régence que j'ai l'intention de recevoir la reine douairière chez moi ou dans la maison de sa sœur; c'est pourquoi je ne te cache pas que je voudrais savoir ce que je dois t'écrire à ce sujet sans que tu aies à le faire savoir à la régence.

Conseiller à la reine douairière de se soumettre à la discrétion de l'électeur de Brandebourg n'arrivera jamais. L'idée est la suivante: si la régence ne lui donne pas ce qui lui est prescrit, alors je peux (Dieu soit loué) la nourrir jusqu'à ce que le temps change. ...
Château de Copenhague, le 7 août 1642.
Christian.

English translation (my own):

Your letter, dated July 30, came into my hands yesterday, and from it I have understood that you have no idea whether you should let the regency understand that I intend to entertain the Dowager Queen with me or in her sister's house; therefore I do not withhold it from you that I would like to know what I should write to you about such a thing without you having to let the regency understand it.

To advise the Dowager Queen to submit to the Elector of Brandenburg's discretion will never happen. The idea is this: if the regency will not give her what is prescribed for her, then I (God be praised) can feed her until the weather turns. ...
Copenhagen Castle, August 7, 1642.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Anna Sophia of Brandenburg.


Above: Friedrich Wilhelm, the Elector of Brandenburg and Maria Eleonora's fraternal nephew.


Above: Peder Vibe.


Above: King Christian IV of Denmark.

Note: Maria Eleonora's sister was Anna Sophia of Brandenburg, Duchess of Brunswick and Lüneburg and Princess of Brunswick-Wolfenbüttel (1598-1659), married in 1614 to Friedrich Ulrich, Duke of Brunswick-Lüneburg (1591-1634).

King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated July 6/16 (Old Style), 1642

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 119 to 120, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The 5,400th post to this blog!

The letter:

Dyn Skriffuelse sub Dato den 23 Juny med Dronningen aff Suerrigs Suar, hyndis Frumoder angaaendis, er mig y Dag til handehommen [sic], och deraff Regeringens store Wbeskeiidenhed erfahrit; huorfor du paa myne Wegne skaldt lade Regeringen forstaa, mig at formene, at deris Wbeskeiidenhed ymod Enckedronningen er fast större end hindes Forseelsse ymod Riigit, aldenstund hun ingenstedtz weriit haffuer wden huos hindes ner Slecht och deris gode Venner och Naboer. Och er ded whört, att endten hinde eller nogen Enckedronning skulle uere formendt att drage til siine Venner och Naboer. Holder dy mig inted lenger for den, dy uyl holde Naboeskab med, da haabis jeg, at dy warer mig ad.

Att hun skulle undergiiffue sig Churförsten aff Brandenborgis discretion, ded achter jeg inted at raade hinde, huorfor jeg achter at vnderholde hinde framdelis y myt och hindes Sösters aff Brunswigs Hus, indtil Gud y Himmelen derpaa wil göre Forandring.
Aff Glyckxborg den 6te Julii Anno 1642.
Christian. ...

With modernised spelling:

Din skrivelse, sub dato den 23. juni, med dronningen af Sveriges svar, hendes frue moder angåendes, er mig i dag til hande kommen, og deraf regeringens store ubeskedenhed erfaret; hvorfor du på mine vegne skalt lade regeringen forstå, mig at formene, at deres ubeskedenhed imod enkedronningen er fast større end hendes forseelse imod riget, aldenstund hun ingensteds været haver uden hos hendes nær slægt og deres gode venner och naboer; og er det uhørt at enten hende eller nogen enkedronning skulle være forment at drage til sine venner og naboer. Holder de mig intet længere for den, de vil holde naboskab med, da håbes jeg, at de varer mig ad.

At hun skulle undergive sig kurfyrsten af Brandenborgs diskretion, det agter jeg intet at råde hende, hvorfor jeg agter at underholde hende framdeles i mit og hendes søsters af Brunsvigs hus, indtil Gud i himmelen derpå vil gøre forandring.
Af Glyksborg, den 6. juli anno 1642.
Christian. ...

French translation (my own):

Ta lettre, datée du 23 juin, contenant la réponse de la reine de Suède concernant sa mère, m'est parvenue aujourd'hui. Elle m'a révélé la grande impudeur de la régence. C'est pourquoi, de ma part, tu dois faire comprendre à la régence que je t'avertis que son impudeur envers la reine douairière est certainement plus grave que son offense envers le royaume, puisqu'elle n'a jamais été ailleurs qu'avec ses proches parents, leurs bons amis et voisins; et il est inouï qu'elle ou une reine douairière se voie interdire d'aller chez ses amis et voisins. S'ils ne me considèrent plus comme quelqu'un dont ils souhaitent être voisins, j'espère qu'ils m'en avertiront.

Je n'ai pas l'intention de lui conseiller de se soumettre à la discrétion de l'électeur de Brandebourg, c'est pourquoi j'ai l'intention de continuer à la entretenir dans ma maison et dans celle de sa sœur de Brunswick jusqu'à ce que Dieu du ciel y fasse alors changer quelque chose.
De Glucksbourg, le 6 juillet 1642.
Christian. ...

English translation (my own):

Your letter, dated June 23, with the Queen of Sweden's answer concerning her lady mother, has come into my hands today, and from it I have learned of the great immodesty of the regency; wherefore on my behalf you must let the regency understand that I am warning you that their immodesty against the Dowager Queen is certainly greater than her offense against the kingdom, since she has never been anywhere except with her close relatives and their good friends and neighbours; and it is unheard of for either her or any dowager queen to be forbidden to go to her friends and neighbours. If they no longer consider me to be someone they want to be neighbours with, then I hope they will warn me of it.

I do not intend to advise her to submit to the discretion of the Elector of Brandenburg, which is why I intend to continue to entertain her in my house and that of her sister of Brunswick until God in Heaven will then make a change to it.
From Glücksburg, July 6, 1642.
Christian. ...


Above: Kristina.


Above: Maria Eleonora.


Above: Anna Sophia of Brandenburg.


Above: Friedrich Wilhelm, the Elector of Brandenburg and Maria Eleonora's fraternal nephew.


Above: Peder Vibe.


Above: King Christian IV of Denmark.

Note: Maria Eleonora's sister was Anna Sophia of Brandenburg, Duchess of Brunswick and Lüneburg and Princess of Brunswick-Wolfenbüttel (1598-1659), married in 1614 to Friedrich Ulrich, Duke of Brunswick-Lüneburg (1591-1634).

Kristina's regency's letter in her name to King Christian IV of Denmark, dated June 7/17 (Old Style), 1642

Sources:

Rigsarkivet, pages 65 to 66 in Dronning Christina, enkedronning Maria Eleonora 1633 - dronning Christina, enkedronning Maria Eleonora 1667; Sverige: Breve, til dels med bilag og koncepter til eller afskrifter af svarskrivelser, fra medlemmer af det svenske kongehus til medlemmer af det danske (1534-1771)/VA XI, Tyske Kancelli II, s. 296 TKUA, Speciel del, Sverige 1-6, 8 og 10-14


Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 112 to 118, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library





The letter:

Wij Christina, medh Gudz nåde, Sweriges Göthes och Wändes Vthkorade Drottning och Arffurstinna, Storfurstinna till Finlandh, Hertiginna Vthi Estlandh och Carelen, Fröken Vthöfwer Jngermannelandh. Tilbiude den Stormächtige Högborne Fürste och Herre, Her Christian den Fierde, Danmarcks, Norges, Wändes och Gottes Konungh, Hertigh till Sleßwich, Holsten, Stormarn och Dithmarschen, Greffwe till Oldenburg och Delmenhorst. Wår Ellskelige Käre Frände, Naboe och synnerlige gode Wän, Wår Naborwenlige Hälßan, sampt Huadh mehra Kärt och godt wij förmå medh Gudh Alzmechtigh tillförenne.

Stormechtige Högborne Furste, Ellskelige käre Frände, Nabor och Sÿnnerlige gode Wän. Hwadh E. Kärl:tt Hafwer täckts Oß suara på wår förrige Skrifwelse öfwer wår Frw Moders saak, ded Hafwe wij förstådt af E Karl:tz bref daterat Glückstadh den 25. Decembris j förledne Åhr, Och Oß för någon tijdh af deß Resident widh wårt Hoff, Oß Ellskeligh Edle och Wälbördigh Peder Wijbe wäl öfuerantwardat, gåendes derpå Vth, att mädan E Kärl:tt förfarer, af Hans Churfursten aff Brandenburgs Kärl:tz Skrifwelse, det wår Frwmoders Kärl:tz Warelse på den Orthen ähnnu ähr månge difficulteter Vndergifuen; då Kunde E Kärl:tt icke gå förbij Hoos Oß att anHålla, det wij saken således wille dersammestädes beHandla, att wår Frw Moder Kunde wetta sigh försäkradt, Eller der slijkt wille falla besuärligett eller betänkeligett, Wij då medh Wåre Ellskelige Förmÿndare och Rijkz Rådh saken wijdare wille efftertäncka, Och göre den Anordningh att wår Frwmoder sine Lijffgedings intrader motte till egen disposition och wåre mÿndige Åhr, Hwar Hennes K:tt Hoos Sweriges Rijkes wänner sigh wille Vppehålla, wara fölgachtige. Deraf all werlden Kunde icke dömma at något Sweriges Crono disreputerligit eller præiudicerligitt ware bewilliadt, men mÿcket mehra Oß såsom een Drottning Hafwe tempererat dhe Råådh, som naturen och den dotterlige affection medh så Höge fundamenter Hadhe billigen mått att persuadera, Effter som dette alt och Hwadh mehra Oß till ähra och wår Frwmoder till contentement allena ähr meent och påminnes, Och således begäres att måge Vptagas, widlöfftigare j sielfwe Schrifwelsen blifuer Vthfördt och deducerat. Oß ähr af Hiärtadt ledt, saken der Hän medh wår Frwmoder wara fallen, att Wij icke j alt Kunne föllia wår dotterlige affection; Jcke göra Hennis Karl:tt fultt contentament, Heller föllia E Kärl:ttz wälmeente påminnelse och anrådande, såsom wij wäl wille och åstundade. Wår Frw Moders Hastige otijdige reesa Här ifrån Hafuer satt Hennes Kärl:tt j dette sitt besuärlige postur, Och Oß wåre consilia turberat, att Wij een bequämb Vthwäg till wår och wårt Rijkes reputation Och Hennes Kärl:ttz contentament, jnthet så lätteligen finna Kunne. Wij wele för denne gång inthet schrifua Huru wijda wår dotterlige affection bör finna rum eller jcke, Vthan trÿcke ded Vnder Hoos Oß, som wij Kunne bäst, Allenast att iblandh alle expedienter, som sigh Hafwe tedt, Hafwe Wij inthet funnet bättre ähn att formå wår Ellskelige Moorbroderßon Churfursten af Brandenburgs Kärl:tt Och fördenskull låtet göra det Förslagh, at H. K:tt sigh Wår Frwmoders Kärl:tt wille låta wara befalladt att accommodera Hoos sigh till wåre mÿndige Åhr och antagne Regeringh. På Hwilkett tall Wij Hans Kärl:tt medh een skäligh Summa till Kostnadens Vthförsell bijspringa wille. Någre besuär äre fuller jnwände, doch saken icke aldeles Vthslagen, Men förmedelst den Schrifwelsen E Kärl:tt Oß af H. K:tt Churfursten Hafwer tillskickadt, Allenast jnwändt medelens beswär, och att blifua af Oß adsisterat. Huarföre wij och ährna medh aldraförsta Hans Kärl:tt åter på nÿtt derom besökia, og saken recommendera, Alldenstund Wij andre Vthwägar, som Oß och wår Frw Moder tillijke Kunne wara tildragelige, inthet finne eller afsij Kunne. Och Hade wij länge sädhan besökt H. Kärl:tt Churfursten derom, Huar wij icke Hadhe förmodat att Stilleståndz Handelen nu een tijdh emellan Oß proiecterat och arbetedt opå, skulle Hafwe wunnit sin ändskap tillförenne, Och wij sedhan öfwer dette Ehrendet något förtroligare Hade Kunnat correspondera. Hwadh wedKommer H. K:ttz wår FrwModers förblifuande annorstädes, och eenKannerligen Hoos sin Sÿster, wår Ellskelige Käre ModerSÿster, Hennes Hertiginnans af Brunswijks K:tt som E. K:ttz Resident be:te Peder Wijbe sijdermehra Hafuer föreslagit, Och at wij wår Frw moders Kärl:tt till sin egen disposition des Lijffgedings intrader skulle föllia låthe, der Vthi Hafwe wij Wår Wichtige betänckiande; Finne stor osäkerheet och jdkelige förandringar; Och Hwarken Oß eller wår Frw Moder till reputation, gagn eller wälfärd; Men, der man alt will rätt besinna, snarare till förtreet, mißhagh och skadha. Efftersom E Kärl:tt af sin egen Högtbegåfuade discretion sielfwer nogsampt Kan besinna och döma. Wij tuifle inthet att Hans Churfurstens af Brande[n]burgs K:tt favoriserer wår Frw Moder där Vthi, såsom sin FaderSÿster, Och at Hennes K:tt såsom den där på det Husedt Hafwer altijdh prætenderat Hafua sitt Högste ögha, och wthan tuifuell wist sigh försäkratt, sielff der till mÿcket förmå; Wele och Hoppas, at E Kärl:tt där Honom täckes att Komma medh sin recommendation jn, skall Kunne göre wår Frw Moder Hoos Churfurstens Kärl:tt een godh adsistence. Dette Haffue wij således Welat för denne gångh giffua E Kärl:tt till Wänligitt suar på des Schrifwelse och erindringh; Och såsom det alt NaborWänligen meent ähr, Altså tuifle wij inthet at E. Kärl:tt alt rätteligen och wäl Vptager, och sielff iudicerar, att Oß wedh dette tillståndh annorlunda att göra eller resolvera icke wäl anstår; J Hwadh annan motto Wij Kunne, finnes wij E Kärl:tt till all ähre och wälbehagh willige och redebogne. Och befalle Her medh E Karl:tt j Gudz dens Högstes milde beskÿdd till all godh wälmågo och Lÿckeligh Regeringh. Af wårt Slott Stockholm den 7. Junij Anno 1642 ⸓
Högstbe:te Hennes Kongl. Maytz sampt Sweriges Rijkes re-
spectivè Förmÿndare och Regeringh.

Per Brahe greffwe
till Wißingsbårg
S: R: Dråtzet
MP:

C G Wrangell
j Richks Marsch[en]s Stel[le]
MP

Clas Flemingh
i R. Ammiralens stelle
MP:ria

Axell Oxenstierna
S. R. Cantzler MP.

Gabriel Oxenstierna, FrijHärre
Till Möhrbÿ och LindHålm
S. R. Skattmästare. MP

Engelstoft's transcript of the letter:

Wii Christina medh Gudz nåde Sweriges [Göthes] och Wändes uthkorode Drottning och Arffürstinna[, Storfürstinna] till Finlandh, Hertiginna uthi Estlandh och Carelen, Fröken uth ofwer Ingermannaland; Tilbiude den Stormächtige Högborne Fürste och Herre Her Christian den Fierde, Danmarcks, Norges, Wändes och Gottes Konningh, Hertigh till Slesswich, Holsten, Stormarn och Dithmarschen, Greffwe till Oldenburgh och Delmenhorst, wår Ellskelige Käre Frände, Naboe och synnerlige gode Wän, wår naboe-wenlige Hälsen, sampt huad mere kärt och godt Wy förmå medh Gudh Almechtigh tillförenne.

Stormechtige, Högborne Fürste, Ellskelige käre Frände, Naboe och synnerlige gode Vän. Huadh Eders Klh. hafwer täcktes Oss suara på wår forrige Skrifwelse öfwer wår Fru Moders saak, ded hafwe Wy förstådt af Eders Klh. Bref, dateret Glyckstad den 25 Decembris y förledne Åhr, och Oss för någen tydh af dess Resident widh wårt Hoff, Oss Ellskeligh Edle och wälbördigh Peder Wybe wäl öfuerantwardat, gåendes derpå uth, att mödan E. Klh. förfarer aff hans Churfürsten aff Brandenburgs Klhz. Skrifwelse, det wår Frumoders Klhtz warelse på den ort, han ährnar, ähr månge difficulteter undergifuen; då kunde E. Kärl. icke gå förby, hoos Oss att anhålla, det Wy sacken såledis wille därsammestädes behandla, att wår Fru Moder kunde wetta sigh försäkratt, eller, der slykt wille falla besuärligtt eller betänkeligtt, Wy då medh wåre Elskelige Formyndare och Rykz Rådh sakan wydare wille efftertäncke och göre den Anordnungh, att wår Frumoder siin Lyffgedings intrader motte till egen disposition och wåre myndige Åhr, hwor hennes Klh. hoos Swerriges Rykis wänner sigh wille uppehålla, wära fölgachtige. Deraf all werlden kunde icke dömma, at något Sweriges Chrono disreputerligtt eller præjudicerligtt ware bewilliat, men myckat mehra Oss såsom een Drottning hafwe tempereret de rådh, som naturen och den dotterlige affection medh så höge fundamenter hadhe billigen måttatt persvadera, efftersom dette alt och hwadh mehra Oss til ähra och wår Frumoder till contentement allene ähr meent, och paaminnis och såledis begäres att måge uptagis, widtlöfftigare y sielfwa schrifwelsen blifuer uthfördt och deducerat. Oss ähr af Hiärtadt ledt, saken derhän medh wår Frumoder wara fallen, att Wy icke i alt kunne föllie wår dotterlige affection, icke göra Hennis Klht. fultt contentament, heller föllia E. Klh. wälmeente påminnelse och anrådende, såsom Wy wäl wille och åstundade. Wår Fru Moders hastige otydige reesa här ifrån hafwer satt hennis Klh. i dette sitt besuärlige postur, och Oss wåre consilia turberat, att Wy een bequämb uthwäg till wår och wårt Rykis reputation och hennis Klh. contentament inthet så lätteligen finna kunne. Wy wele för denne gång inthet schrifwa, huru wyda wår dotterlige affection bör finna rum eller icke, uthan tryche ded under hoos Oss, som Wy kunne bäst, allenest att iblandh alle expedienter, som sigh hafwe tedt, hafwe Wy inthet funnet bättra, ähn att formå wår Elskelige Morbroderson Churfürsten af Brandenburgs Kärlt., och för den skull låtet göra det Förslagh, at H. Ktt. sigh wår Frumoders Kärl. wille låta wara befalladt att accommodera hoos sigh till wåre myndige Åhr och antagne Regerungh. På hwilkett tall Wy hans Krl. medh een skäligh Summa till Kostnadans uthförsell byspringe wele. Någon besuär äre fuller inwände, doch saken icke aldeles uthslagen; men formedelst den schriwelse, E. Kärl. Oss af H. Kt. Churfürsten hafwer tillskikedt, allenest inwände medelens besuär, och att blifue af Oss adsisterat. Huarföre Wy och ährna, medh aldraförste hans Kärl. åter på nytt derom besökia, og saken recommendera, alldenstund Wy andre uthwägar, som Oss och vår Fru Moder tillyke kunne wara tilldragelige, inthet finne eller afsii kunne. Och hadhe Wy länge sädhan besökt H. Klt. Churfürsten derom, huar Wy icke hadhe formodet, att Stillstånds Handelen, nu een tydh imellan Oss projecterat och arbetedt opå, skulle hafwe wunnit sin ändskap tilförenna, och Wy sedhan öfwer dette Ehrendet något förtroligare hadhe kunnet correspondera. Hwadh wedkommer H. Kärlt. wår Fru Moders förblifwande annorstädes, och eenkannerligen hoos sin Syster, wår Ellskelige käre Modersyster, hennes Hertigindens af Brunswigks Kt., som E. Ktz. Resident bemeldte Peter Wybe ydermehra hafwer föreslagit, och at Wy wår Frumoders Klt. till sin egen disposition des Liffgedings intrader skulle föllia låthe, deruthi hafwe Wy wår vichtige betänckiande i sine stor osäkerheet och idhelige förandringar, och hwarken Oss eller wår Fru Moder till reputation, gagn eller wälfärd, men, där man alt will besinna, snarare till förtreet, mysshagh och skadhe, efftersom E. Kärl. af sin egen högtbegåfuade discretion sielfwer nogsompt kan besinna och dömma. Wy tuifle inthet, att Hans Churfürstens af Brandenburgs Ktt. favoriserer wär Fru Moder där uthi såsom sin Fader-Syster, och at hennis Klt. såsom den, där på det husedt hafwer altydh pretenderat haffwe sitt högste ögha, och uthan tuifuell wist sigh försäkratt, sielff der till mycket förmå; wele och hoppas, at E. Klt., där honom täches att komma medh sin recommendation yn, skall kunne göre wår Fru Moder hoos Churfürstens Klt. een god adsistence. Dette haffue Wy således, welat för denne gångh giffua E. Kärl. till wänligitt suar på des schrifwelse och erindringh; och såsom det alt nabowänligen meent ähr, altså tuifle Wy inthet, at E. Klt. alt rätteligen och wäl vptager, och sielff judicerer, att Oss wedh dette tillståndh annorlunda att göra eller resolvera icke wäl anstår; I hvadh annen måtta Wy kunne, finnes Wy E. Kärl. till all ähra och wälbehagh willige och redebogne, och befalle härmedh E. Kärl. Gudz dens Högstes milde beskydd till all godh wälmåga och lyckeligh Regeringh. Af wårt Slott Stockholm den 7 Juny Anno 1642.
Högstbemelte Hennis Kongl. Maytz.
Swerigis Rykes respective For-
myndare och Regeringh.

Per Brahe
Greffwe till Wisingsbårg
S. R. Dråtzet. Mp.

Wrangell
i Rykes Marsk[en]s Stel[le]. Mp.

Clas Flemingh
i R. Ammiralens stelle. Mp.

Axell Oxenstierna
S[.] R. Cantzler Mp.

Gabriel Oxenstierna
Freyhärre till Möieby och Lind-
hålm, S. R. Skattmästar[e]. Mp.

With modernised spelling:

Vi Kristina, med Guds nåde Sveriges, Götes och Vendes utkorade Drottning och Arvfurstinna, Storfurstinna till Finland, Hertiginna uti Estland och Karelen, Fröken utöver Ingermanland, tillbjude den stormäktige, högborne furste och herre, herr Christian den fjärde, Danmarks, Norges, Vendes och Götes Konung, Hertig till Schleswig-Holsten, Stormarn och Dithmarschen, Greve till Oldenburg och Delmenhorst, Vår älsklige käre Frände, nabo och synnerlige gode vän Vår nabovänlige hälsan samt vad mera kärt och gott Vi förmå med Gud Allsmäktig tillförenne.

Stormäktige, Högborne Furste,
Älskelige käre frände, nabo och synnerlige gode vän,
Vad Eders Kärlighet haver täckts Oss svara på Vår förriga skrivelse över Vår Frumoders sak, det have Vi förstått av Eders Kärlighets brev, daterat Glückstadt den 25 decembris i förlidna år, och Oss för någon tid av dess resident vid Vårt hov, Oss älsklig, ädle och välbördig Peder Vibe, väl överantvardat, gåendes därpå ut att medan Eders Kärlighet förfar av Hans kurfursten av Brandenburgs Kärlighets skrivelse det Vår Frumoders Kärlighets varelse på den orten ännu är många diffikulteter undergiven, då kunde Eders Kärlighet icke gå förbi hos Oss att anhålla det Vi saken således ville därsammastädes behandla, att Vår Frumoder kunde veta sig försäkrad; eller, där slikt ville falla besvärligt eller betänkligt, Vi då med Våra älskliga förmyndare och riksråd saken vidare ville eftertänka och göra den anordning att Vår Frumoder sina livgedingsintrader måtte till egen disposition och Våra myndiga år (var Hennes Kärlighet hos Sveriges Rikes vänner sig ville uppehålla) vara följaktiga.

Därav all världen kunde icke döma att något Sveriges Krono disreputerligt eller prejudicerligt vore beviljat, men mycket mera Oss såsom en drottning hava tempererat de råd som naturen och den dotterliga affektion med så höga fundamenter hade billigen mått att persvadera, eftersom detta allt och vad mera Oss till ära och Vår Frumoder till kontentement allena är ment och påminnes och således begäres att måga upptagas, vidlyftigare i själva skrivelsen bliver utfört och deducerat.

Oss är av hjärtat lett saken därhän med Vår Frumoder vara fallen, att Vi icke i allt kunne följa Vår dotterliga affektion, icke göra Hennes Kärlighet fullt kontentement eller följa Eders Kärlighets välmente påminnelse och anrådande, såsom Vi väl ville och åstundade. Vår Frumoders hastiga, otidiga resa härifrån haver satt Hennes Kärlighet i detta sitt besvärliga postur och Oss Våra consilia turberat att Vi en bekväm utväg till Vår och Vårt Rikes reputation och Hennes Kärlighets kontentement inte så lätteligen finna kunne.

Vi vele för denna gång inte skriva huruvida Vår dotterliga affektion bör finna rum eller icke, utan trycke det under hos Oss som Vi kunne bäst, allenast att ibland alla expedienter som sig hava tett, have Vi intet funnit bättre än att formå Vår älsklige morbroderson kurfursten av Brandenburgs Kärlighet och fördenskull låtit göra det förslag att Hans Kärlighet sig Vår Frumoders Kärlighet ville låta vara befallat att ackommodera hos sig till Våra myndiga år och antagna regering.

På vilket tal Vi Hans Kärlighet med en skälig summa till kostnadens utförsel bispringa ville. Några besvär äro fuller invända, dock saken icke alldeles utslagen, men förmedelst den skrivelsen Eders Kärlighet Oss av Hans Kärlighet kurfursten haver tillskickat, allenast invänt medlens besvär och att bliva av Oss assisterat.

Varföre Vi ock ärne med allraförsta Hans Kärlighet åter på nytt därom besöka og saken rekommendera, alldenstund Vi andra utvägar som Oss och Vår Frumoder tillika kunna vara tilldragliga inte finne eller avse kunne; och hade Vi länge sedan besökt Hans Kärlighet kurfursten därom, var Vi icke hade förmodat att stilleståndshandeln nu en tid emellan Oss projekterat och arbetat uppå, skulle hava vunnit sin ändskap tillförenne och Vi sedan över detta ärendet något förtroligare hade kunnat korrespondera.

Vad vidkommer Hennes Kärlighets Vår Frumoders förblivande annorstädes, och enkannerligen hos sin syster, Vår älskliga kära modersyster, Hennes hertiginnans av Braunschweigs Kärlighet, som Eders Kärlighets resident bemälde Peder Vibe sedermera haver föreslagit, och att Vi Vår Frumoders Kärlighet till sin egen disposition dess livgedingsintrader skulle följa låta, däruti have Vi Vår viktiga betänkande, finne stor osäkerhet och idkeliga förändringar och varken Oss eller Vår Frumoder till reputation, gagn eller välfärd, men (där man allt vill rätt besinna) snarare till förtret, misshag och skada.

Eftersom Eders Kärlighet av sin egen högtbegåvade diskretion själver nogsamt kan besinna och döma, Vi tvivle inte att Hans kurfurstens av Brandenburgs Kärlighet favoriserar Vår Frumoder däruti såsom sin fadersyster och att Hennes Kärlighet såsom den där på det Huset haver alltid pretenderat hava sitt högsta öga och utan tvivel visst sig försäkrad själv därtill mycket förmå, vele och hoppas att Eders Kärlighet, där honom täckes att komma med sin rekommendation in, skall kunna göra Vår Frumoder hos kurfurstens Kärlighet en god assistens.

Detta have Vi således velat för denna gång giva Eders Kärlighet till vänligt svar på dess skrivelse och erinring; och såsom det allt nabovänligen ment är, alltså tvivle Vi inte att Eders Kärlighet allt rätteligen och väl upptager och själv judicerar att Oss vid detta tillstånd annorlunda att göra eller resolvera icke väl anstår. I vad annan måtto Vi kunne, finnes Vi Eders Kärlighet till all ära och välbehag villiga och redebogna; och befalle härmed Eders Kärlighet i Guds dens Högstes milda beskydd, till all god välmågo och lycklig regering. Av Vårt slott Stockholm, den 7 juni anno 1642.
Högstbemälda Hennes Kungliga Majestäts samt Sveriges Rikes respektiva förmyndare och regering:

Per Brahe,
greve till Visingsborg,
Sveriges Riksdrotset, m. p.

Carl Gustaf Wrangel,
i Riksmarsk[en]s ställe, m. p.

Claes Fleming,
i Riksamiralens ställe, manu propria.

Axel Oxenstierna,
Sveriges Rikskansler, m. p.

Gabriel Oxenstierna,
friherre till Mörby och Lindholm,
Sveriges Rikskattmästare, m. p.

French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):

Nous Christine, par la grâce de Dieu, reine et princesse héréditaire des Suédois, des Goths et des Vandales, grande princesse de Finlande, duchesse d'Estonie et de Carélie et demoiselle d'Ingrie, offrons au très puissant et noble prince et seigneur, le sieur Christian IV, roi des Danois, des Norvégiens, des Goths et des Vandales, duc de Slesvig-Holsace, de Stormarn et de Dithmarse, comte d'Oldenbourg et de Delmenhorst, Notre très cher Cousin, voisin et particulièrement bon ami, Nos salutations de voisinage et tout ce que Nous pouvons faire de plus cher et de mieux avec Dieu Tout-Puissant.

Très Puissant et Noble Prince,
Notre cher Cousin, voisin et particulièrement bon ami,
Ce que Votre Dilection a été empêchée de Nous répondre sur Notre lettre précédente concernant l'affaire de Notre Mère, Nous l'avons compris par sa lettre, datée de Glückstadt, le 25 décembre de l'année dernière, et Nous avons été bien informées depuis quelque temps par son résident à Notre cour, Notre bien-aimé, noble et bien né Pierre Vibe, allant jusqu'à conclure que comme Votre Dilection apprend par la lettre de Sa Dilection l'électeur de Brandebourg que le séjour de Sa Dilection Notre Mère dans ce lieu est encore sujet à de nombreuses difficultés, alors Votre Dilection ne pouvait manquer de Nous demander de traiter l'affaire ainsi immédiatement, afin que Notre Mère puisse se savoir rassurée; ou, si cela était difficile ou douteux, Nous voudrions alors, avec Nos bien-aimés tuteurs et conseillers, examiner la question plus en détail et prendre des dispositions pour que Notre Mère puisse avoir les revenus de son domaine de douaire à sa propre disposition et dans Nos années d'âge adulte (si Sa Dilection voulait résider chez les amis du Royaume de Suède).

Le monde entier ne pouvait donc pas juger que quelque chose de déshonorant ou de préjudiciable à la Couronne de Suède ait été accordé, mais bien plus que Nous, en tant que reine, avons tempéré les conseils que la nature et l'affection filiale avaient pu Nous persuader avec de si hautes bases, car tout cela et tout ce qui est plus est destiné et rappelé pour Notre honneur et pour le contentement de Notre Mère seulement et doit donc être repris plus complètement et déduit dans la lettre elle-même.

Nous sommes profondément peinées dans le cœur que l'affaire de Notre Mère ait pris une telle tournure que Nous ne puissions en tout suivre Notre affection filiale, ne pas satisfaire pleinement Sa Dilection, ni suivre ses précieux conseils, comme Nous le souhaitions. Le départ précipité et prématuré de Notre Mère l'a placée dans une situation difficile, et Nos conseils Nous ont tellement perturbés que Nous ne pouvons trouver si facilement une issue favorable pour Notre réputation et celle de Notre Royaume, ainsi que pour le contentement de Sa Dilection.

Nous ne voulons pas écrire maintenant si Notre affection filiale doit trouver place ou non, mais Nous voulons seulement souligner du mieux que Nous pouvons que parmi tous les expédients qui se sont présentés, Nous n'avons rien trouvé de mieux que d'avertir Notre très cher cousin maternel, Sa Dilection l'électeur de Brandebourg, et Nous avons donc fait proposer que Son Dilection se laisse commander d'héberger Sa Dilection Notre Mère chez lui jusqu'à ce que Nous soyons majeures et que Nous assumions Notre gouvernement.

A ce titre, Nous souhaiterions aider Sa Dilection en lui versant une somme raisonnable pour couvrir les frais. Certaines objections ont certes été soulevées, bien que la question ne soit pas entièrement réglée. Cependant, grâce à la lettre que Votre Dilection Nous a envoyée de la part de Sa Dilection l'électeur, seules les objections relatives aux moyens doivent être réglées et traitées par Nos soins.

C'est pourquoi Nous voulons encore une fois rendre visite à Sa Dilection et lui recommander ce sujet, car Nous ne pouvons ni trouver ni envisager d'autres solutions qui seraient acceptables pour Nous et pour Notre Mère; et Nous aurions rendu visite à Sa Dilection l'électeur à ce sujet depuis longtemps si Nous n'avions pas supposé que le trêve qui a été planifié et élaboré entre Nous depuis un certain temps aurait atteint sa fin avant maintenant, et Nous aurions alors pu correspondre un peu plus confidentiellement à ce sujet.

Quant au fait que Sa Dilection Notre Mère demeure ailleurs, et particulièrement avec sa sœur, Notre très chère tante maternelle, Sa Dilection la duchesse de Brunswick, comme l'a suggéré ultérieurement le résident de Votre Dilection, Pierre Vibe, et que Nous devrions laisser Sa Dilection Notre Mère recevoir sa propre disposition des revenus de sa dot, Nous avons Notre importante considération à ce sujet, et Nous trouvons une grande incertitude et de sérieux changements dans ce qui n'est pas à l'avantage ou au bien-être de Nous ou de Notre Mère, mais (si l'on veut tout considérer correctement) plutôt à Notre chagrin, Notre mécontentement et Notre préjudice.

Comme Votre Dilection, par votre propre discrétion hautement douée, peut parfaitement considérer et juger, Nous ne doutons pas que Sa Dilection l'électeur de Brandebourg favorisera Notre Mère en cela comme sa tante paternelle et que Sa Dilection, comme celle qui a toujours prétendu avoir le plus d'œil sur cette Maison, et qui s'est assuré sans aucun doute beaucoup de capacité à le faire, Nous voulons et espérons que Votre Dilection, s'il vous plaît de venir avec votre recommandation, pourra être d'une bonne aide à Notre Mère auprès de Sa Dilection l'électeur.

Nous avons donc voulu adresser à Votre Dilection, pour cette fois, une réponse amicale à votre lettre et à votre rappel. Comme tout cela est fait dans un esprit de bon voisinage et d'amitié, Nous ne doutons pas que Votre Dilection acceptera les choses avec justice et estimera qu'il ne convient pas que Nous agissions ou prenions une décision différente dans cette situation. Par tous les moyens possibles, Nous sommes disposées à honorer Votre Dilection et à lui plaire pleinement. Nous la recommandons par la présente à la douce protection de Dieu le Très-Haut, à toute prospérité et à un gouvernement heureux. De Notre château à Stockholm, le 7 juin 1642.
Sadite Majesté Royale, ainsi que les tuteurs et le gouvernement respectifs du Royaume de Suède:

Pierre Brahe,
Comte de Visingsbourg,
Grand Drost de Suède, m. p.

Charles-Gustave Wrangel,
remplaçant le Grand Connétable, m. p.

Claude Fleming,
remplaçant le Grand Amiral, manu propria.

Axel Oxenstierna,
Grand Chancelier de Suède, m. p.

Gabriel Oxenstierna,
Baron de Mörby et Lindholm,
Grand Trésorier de Suède, m. p.

English translation (my own):

We Kristina, by the grace of God, Queen and Hereditary Princess of the Swedes, Goths and Vandals, Grand Princess of Finland, Duchess of Estonia and Karelia, and Lady of Ingria, do offer the Most Powerful, High-born Prince and Lord, Lord Christian IV, King of the Danes, Norwegians, Goths and Vandals, Duke of Schleswig-Holstein, Stormarn and Dithmarschen, Count of Oldenburg and Delmenhorst, Our dearly beloved Cousin, neighbour and particularly good friend Our neighbourly greetings and whatever more dear and good We are able to do with God Almighty.

Most Powerful, High-Born Prince,
Our dearly beloved Cousin, neighbour and particularly good friend,
What Your Lovingness has been prevented from answering Us on Our previous letter regarding the affair of Our Lady Mother, We have understood from Your Lovingness's letter, dated Glückstadt on December 25 of last year, and We have been well informed for some time by your resident at Our court, Our well-beloved, noble and well-born Peder Vibe, going on to conclude that as Your Lovingness learns from His Lovingness the Elector of Brandenburg's letter that Her Lovingness Our Lady Mother's stay in that place is still subject to many difficulties, then Your Lovingness could not fail to ask Us to treat the matter thus immediately, so that Our Lady Mother could know herself to be assured; or, if such would be difficult or doubtful, We then, with Our well-beloved guardians and councilmen, would want to consider the matter further and make the arrangement that Our Lady Mother may have the income from her dower estate at her own disposal and in Our years of adult age (if Her Lovingness were to want to reside with the friends of the Kingdom of Sweden).

The whole world could therefore not judge that anything disreputable or prejudicial to the Crown of Sweden was granted, but much more that We as a queen have tempered the advice that nature and daughterly affection with such high foundations had been able to persuade Us of, because all this and anything more is meant and reminded for Our honour and for Our Lady Mother's contentment alone and is thus desired to be taken up more fully and deduced in the letter itself.

It pains Us in Our heart that the affair of Our Lady Mother has happened so that We cannot in everything follow Our daughterly affection, not do Her Lovingness full contentment, or follow Your Lovingness's well-meant reminder and advice, as We well wanted and desired to do. Our Lady Mother's hasty, untimely departure from here has put her in this difficult position, and Our counsels have troubled Us so that we cannot not so easily find a convenient way out for Our and Our Realm's reputation and for Her Lovingness's contentment.

We do not want to write at this time whether Our daughterly affection should find room or not, but We rather want only to emphasise as best We can that among all the expedients that have shown themselves, We have found nothing better than to notify Our dearly beloved maternal cousin, His Lovingness the Elector of Brandenburg, and We therefore have had the proposition made that His Lovingness would let himself be commanded to accommodate Her Lovingness Our Lady Mother with him until We come of age and assume Our government.

On this account We would want to assist His Lovingness with a reasonable sum to defray the cost. Some objections are certainly raised, although the matter is not entirely settled, but by means of the letter Your Lovingness has sent Us from His Lovingness the Elector, only the objections of the means are to be settled and assisted by Us.

Wherefore We also once again want to visit and recommend the subject to His Lovingness, as We cannot find or envisage other ways out that would be acceptable to Us and to Our Lady Mother; and We would have visited His Lovingness the Elector about it long ago if We had not assumed that the truce trade that has been planned and worked on between Us for some time would have reached its end before now, and We could then have corresponded somewhat more confidentially about this matter.

As for Her Lovingness Our Lady Mother's remaining elsewhere, and particularly with her sister, Our dearly beloved maternal aunt, Her Lovingness the Duchess of Brunswick, as Your Lovingness's said resident Peder Vibe has subsequently suggested, and that We should let Her Lovingness our Lady Mother receive her own disposition of the income from her dower estate, We have Our important consideration thereupon, and We find great uncertainty and serious changes in and that it is not to the benefit or welfare of either Us or Our Lady Mother, but (if one wants to consider everything correctly) rather to Our chagrin, displeasure and harm.

As Your Lovingness, by your own highly gifted discretion, can quite consider and judge, We do not doubt that His Lovingness the Elector of Brandenburg will favour Our Lady Mother therein as his paternal aunt and that Her Lovingness, as the one who has always claimed to most have her eye on that House, and who has undoubtedly assured herself of much ability to do so, We want and hope that Your Lovingness, if it please you to come in with your recommendation, will be able to be of good assistance to Our Lady Mother with His Lovingness the Elector.

This We have therefore wanted to give Your Lovingness for this time as a friendly answer to your letter and reminder; and as it is all meant in a neighbourly and amicable manner, We do not doubt that Your Lovingness will take everything rightly and well and judge that it is not right for Us to do or resolve otherwise in this situation. In whatever other way We can, We are willing and ready to do all honour and pleasure to Your Lovingness; and We hereby commend Your Lovingness to the gentle protection of God the Most High and to all good prosperity and happy government. From Our castle Stockholm, June 7, 1642.
Her said Royal Majesty and the respective guardians and government of the Kingdom of Sweden:

Per Brahe,
Count of Visingsborg,
Grand Steward of Sweden, m. p.

Carl Gustaf Wrangel,
in the Grand Constable's place, m. p.

Claes Fleming,
in the Grand Admiral's place, manu propria.

Axel Oxenstierna,
Grand Chancellor of Sweden, m. p.

Gabriel Oxenstierna,
Baron of Mörby and Lindholm,
Grand Treasurer of Sweden, m. p.


Above: Kristina.


Above: Maria Eleonora.


Above: Anna Sophia of Brandenburg.


Above: King Christian IV of Denmark.

Note: Maria Eleonora's sister was Anna Sophia of Brandenburg, Duchess of Brunswick and Lüneburg and Princess of Brunswick-Wolfenbüttel (1598-1659), married in 1614 to Friedrich Ulrich, Duke of Brunswick-Lüneburg (1591-1634).

Excerpt from King Christian IV of Denmark's letter to Peder Vibe, dated May 7/17 (Old Style), 1642

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 109 to 110, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter excerpt:

... Enckedronningen angaaendis, da kan jeg inted indbylde mig, at ded er for hindes Beste, at dy uyl haffue hinde y Preussen. Tiil Sösteren, den aff Brunsuig, begerer hun numer inted, aldenstund hun mercker, at ded er inted Sösterens Leilighed at holde hinde, wden at jeg uyl giiffue hinde en uys deputat om Maaneden. Huorfor jeg er tiilsiindtz at indrömme hinde ett Huus paa Landiit och göre hende en uys deputat, aldenstund hun herepther inted lenger kan uere huos mig tiil Hoffue, naar Fröck[n]erne bliffuer forsiiet. Naar nu sliigdt skeer ock der findes nogen y Suerrig, der ancker paa sliigt, da uyl ieg uyst uyde, huorfor hun icke skulle maa uere her saauel som y Preusen. War dii tiilsiindtz at giiffue hinde noget, da uar dii inted saa curiös om Steden, dii skulle telle penger paa; in summa hun faar att haffue pasiens, indtil Drosten och Chanseleren geraader bedre sammen om deres preeminens; förend ded skeer, da erlanger hun inted.

Dii Giifftermal, der taliis om, er ickun discurs at fordriiffue Tyden med, aldenstund ded er dii ringiiste Tancker, dy haffuer, at dii uyl haffue hinde giifft.
Köben. Slot. den 7 May Anno 1642.
Christian.

With modernised spelling:

... Enkedronningen angåendes, da kan jeg intet indbilde mig, at det er for hendes bedste, at de vil have hende i Preussen. Til søsteren (den af Brunsvig), begærer hun numere intet, aldenstund hun mærker, at det er intet søsterens lejlighed at holde hende, uden at jeg vil give hende en vis deputat om måneden; hvorfor jeg er til sinds at indrømme hende et hus på landet og gøre hende en vis deputat, aldenstund hun herefter intet længere kan være hos mig til hoffe, når frøk[n]erne bliver forset.

Når nu sligt sker og der findes nogen i Sverige, der anker på sligt, da vil jeg vist vide, hvorfor hun ikke skulle må være her såvel som i Preussen. Var de til sinds at give hende noget, da var de intet så kuriøs om steden, de skulle tælle penger på; in summa, hun får at have patience, indtil drotsen og kansleren geråder bedre sammen om deres præeminens. Førend det sker, da erlanger hun intet.

De giftermål, der tales om, er ikkun diskurs at fordrive tiden med, aldenstund det er de ringeste tanker, de haver, at de vil have hende gift.
København slot, den 7. maj anno 1642.
Christian.

French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):

... Quant à la reine douairière, je ne puis imaginer que ce soit pour son bien qu'on la veuille en Prusse. Quant à sa sœur (celle de Brunswick), elle ne désire rien, car elle estime qu'il ne convient pas qu'elle la garde sans que je lui donne une certaine pension mensuelle; c'est pourquoi je suis dans l'idée de lui accorder une maison à la campagne et de lui fixer une certaine pension, puisqu'elle ne pourra désormais plus être à ma cour lorsque les demoiselles seront soignées.

Or, si une telle chose se produit et que quelqu'un en Suède insiste sur ce point, alors je voudrais bien savoir pourquoi elle ne devrait pas être autorisée à séjourner ici, comme en Prusse. S'ils étaient disposés à lui donner quelque chose, ils ne seraient pas si curieux de savoir où ils comptent sur leur argent; en bref, elle doit patienter jusqu'à ce que le drost et le chancelier parviennent à un accord sur leur prééminence. Avant cela, elle n'obtiendra rien.

Les mariages dont on parle ne sont que des discours pour passer le temps, quand ils ont la moindre idée qu'ils veulent la marier.
Château de Copenhague, le 7 mai 1642.
Christian.

English translation (my own):

... As for the Dowager Queen, I cannot imagine that it is for her good that they want her in Prussia. As for her sister (the one of Brunswick), she does not desire anything, since she feels that it is not appropriate for her sister to keep her without me giving her a certain amount of allowance per month; which is why I am in the mind of granting her a house in the country and setting for her a certain amount of allowance, since from now on she can no longer be at my court when the young ladies are taken care of.

Now, if such a thing happens and there is someone in Sweden who insists on such a thing, then I certainly want to know why she should not be allowed to be here as well as in Prussia. If they were willing to give her something, then they would not be so curious about the place they were to count money on; in sum, she has to have patience until the Steward and the Chancellor can better agree on their pre-eminence. Before that happens, she will not get anything.

The marriages that are talked about are just discourse to pass the time, when they have the slightest thoughts that they want to have her married.
Copenhagen Castle, May 7, 1642.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Anna Sophia of Brandenburg.


Above: Christiane Sehested.


Above: Hedevig Ulfeldt.


Above: Peder Vibe.


Above: King Christian IV of Denmark.

Notes: Maria Eleonora's sister in Brunswick = Anna Sophia of Brandenburg, Duchess of Brunswick and Lüneburg and Princess of Brunswick-Wolfenbüttel (1598-1659).

The ladies = Christian's twin daughters, Christiane Sehested (1626-1670) and Hedevig Ulfeldt (1626-1678), born to his mistress Kirsten Munk (1598-1658). In 1642 they married to Hannibal Sehested (1609-1666) and Ebbe Ulfeldt (1616-1682) respectively.

Thursday, November 13, 2025

King Christian IV of Denmark's instructions for councilman and rentmaster Jørgen Vind, dated October 31/November 10 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 78 to 79, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The instructions:

Instruction, huorepther woris Raad och Rentemeiister Jörgen Viind siig skall rette.
Hand skall siig med ded förste herfra henad Nyköbing tiil vorris Elskelige kiere Sön Prindtzen begiiffue, och, naar hand huos H. K. haffuer dii seduanlige Curialia afflagdt, da skal hand H. K. andrage, att Vy ingen Thuiffuel haffuer, at H. K. jo aff Enckedronningen och hinders comitat haffuer hafft stor Bekostning; huorfor Vy haffuer afferdigid uorris Raad och Rentemeister, at fornemme, huad Udgiifften siig till denne Dag kan bedrage, och deraff til siig annamme en richtig designation, paaded H. K. med ded forderligste kan erlange derfor Erstattning igen. Naar sliigdt nu forrettid er, da skall worris Raad och Rentemeister lade H. K. forstaa, at, epthersom Oss Enckedronningens Humör y mange Maade bekendt er, och Vy ingen haffuer y uorris Tyeniste, som kan bringe hinder uorris Mening rett for, uden Hoffpredikanten y Glyckstadt, som hun Oss recommanderit haffuer och kender hinders Sind, da haffuer Vy hannem befahliid at begiffue sig hen til hinder, och hinder derhen at disponere, at hun siin Opuartyng epther denne hinders Tilstand wille anstille, aldenstund han er inted uys paa, om Regeringen y Suerrig hiinder nogiid aff ded, hun pretenderer, uil uerre gestendig. Huad nu herpaa faller for Suar, ded haffuer uorris Rad och Rentemeister Os med förste Leiilighed ued Skriffuelse at lade forstaa.
Aff Koldinghus, den 31 Octo. Anno 1640.
Christian[.]

With modernised spelling:

Instruktion, hvorefter Vores råd og rentemeter Jørgen Vind sig skal rette.
Han skal sig med det første herfra hen ad Nykøbing til Vores elskelige, kære søn prinsen begive, og, når han hos Hans Kærlighed haver de sædvanlige curialia aflagt, da skal han Hans Kærlighed andrage, at Vi ingen tvivl haver, at Hans Kærlighed jo af enkedronningen og henders komitat haver haft stor bekostning; hvorfor Vi haver affærdiget Vores råd og rentemester, at fornemme, hvad udgiften sig til denne dag kan bedrage, og deraf til sig annamme en rigtig designation, på det Hans Kærlighed med det forderligste kan erlange derfor erstatning igen.

Når sligt nu forrettet er, da skal Vores råd og rentemester lade Hans Kærlighed forstå, at, eftersom Os enkedronningens humør i mange måde bekendt er, og Vi ingen haver i Vores tjeneste, som kan bringe hender Vores mening ret for, uden hofpredikanten i Glykstad, som hun Os rekommanderet haver og kender henders sind, da haver Vi hannem befalet at begive sig hen til hender, og hender derhen at disponere, at hun sin opvarting efter denne henders tilstand ville anstille, aldenstund han er intet vis på, om regeringen i Sverige hender noget af det, hun pretenderer, vil være gestændig. Hvad nu herpå falder for svar, det haver Vores råd og rentemester Os med første lejlighed ved skrivelse at lade forstå.
Af Koldinghus, den 31. octobris anno 1640.
Christian.

French translation (my own):

Instructions auxquelles Notre conseiller et maître des rentes Georges Vind doit se conformer.
Il doit premièrement se rendre d'ici à Nykøbing auprès de Notre cher fils le prince, et après avoir rendu les politesses d'usage à Sa Dilection, il doit ensuite lui présenter que Nous n'avons aucun doute que Sa Dilection a effectivement subi de grandes dépenses de la part de la reine douairière et de sa suite, c'est pourquoi Nous avons chargé Notre conseiller et Notre maître des rentes de découvrir quelles pourraient être les dépenses pour ce jour et d'accepter une désignation appropriée de leur part, afin que Sa Dilection puisse en obtenir une compensation à la première occasion.

Ceci fait, Notre conseiller et maître des rentes fera savoir à Sa Dilection que, puisque Nous connaissons bien les humeurs de la reine douairière et que Nous n'avons personne à Notre service pour lui faire part directement de Notre opinion, hormis le prédicateur de la cour de Glückstadt, qu'elle Nous a recommandé et qui connaît ses intentions, Nous lui avons ordonné d'aller la trouver et de le charger d'organiser son service là-bas en fonction de sa situation, car il n'est pas sûr que le gouvernement suédois veuille lui accorder ce qu'elle prétend. Notre conseiller et maître des rentes devra Nous faire connaître par lettre, à la première occasion, la réponse qu'il lui donnera.
De Koldinghus, le 31 octobre 1640.
Christian.

English translation (my own):

Instructions with which Our councilman and rentmaster Jørgen Vind must comply.
He must firstly go from here to Nykøbing to Our dearly beloved son the Prince, and when he has performed the usual courtesies with His Lovingness, he must then present to him that We have no doubt that His Lovingness has indeed suffered great expense from the Dowager Queen and her retinue, which is why We have instructed Our councilman and rentmaster to find out what the expense may be for this day and to accept a proper designation from it, so that His Lovingness can obtain compensation for it at the first opportunity.

When this has been done, Our councilman and rentmaster shall let His Lovingness understand that, since the Dowager Queen's humour is known to Us in many ways, and We have no one in Our service who can bring her Our opinion directly, except the court preacher in Glückstadt, whom she has recommended to Us and who knows her mind, We have ordered him to go to her and to dispose him to arrange her attendance on her there according to her condition, as he is not sure whether the government in Sweden will be willing to grant her any of what she pretends to. What answer will be given to this, Our councilman and rentmaster must let Us understand by letter at the first opportunity.
From Koldinghus, October 31, 1640.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Prince Christian of Denmark.


Above: King Christian IV of Denmark.


Above: Jørgen Vind.

King Christian IV of Denmark's letter to his Council, dated August 29/September 8 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, page 77, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Vdaff Eders Skriiffuelsse haffuer jeg fornommen Eders Betænkende om Enckedronningen y Suerrig hiiemmelige Bordtreysse der aff Landid, huorpaa jeg Eder intet forholder, att Enckedronningens Begehring at drage ud aff Suerrig haffuer werrid mig offuer fiire Aar uel bekendt, mens altiid baade skriifftlig och ued Peder Viibe mundtlig hinder derfra raad, demonstrerendis hinder Broderens Tiilstand. Huorfor hun er dragen derfra, ded skriiffuer Peder Viibe, at hun haffuer ladt skriifftlig epther siig, och haffuer jeg strax epther, at hun lod mig hinders Ankomst til Nyköbing wiide, raad hinder, att hun skriifftlig skulle lade Verden forstaa Aarsagen tiil hinders Forreysen, huormed hun uden Thuiiffuel snarer bliiffuer ferdig end med at reysse fra Prindtzen. Valete.
Aff Glyckxborg y Glyckstad,
den 29 Augusti Anno 1640.
Christian.

With modernised spelling:

Udaf Eders skrivelse haver jeg fornummen Eders betænkende om enkedronningen i Sverige hemmelige bortrejse der af landet, hvorpå jeg Eder intet forholder, at enkedronningens begæring at drage ud af Sverige haver været mig over fire år vel bekendt, mens altid både skriftlig og ved Peder Vibe mundtlig hender derfra råd, demonstrerendes hender broderens tilstand.

Hvorfor hun er dragen derfra, det skriver Peder Vibe, at hun haver ladt skriftlig efter sig; og haver jeg straks efter, at hun lod mig henders ankomst til Nykøbing vide, råd hender, at hun skriftlig skulle lade verden forstå årsagen til henders forrejsen, hvormed hun uden tvivl snarer bliver færdig end med at rejse fra prinsen. Valete.
Af Glyksborg i Glykstad, den 29. augustii anno 1640.
Christian.

French translation (my own):

Par votre lettre, j'ai appris vos inquiétudes au sujet du départ secret de la reine douairière de Suède du pays, à ce sujet je ne vous cache pas que le désir de la reine douairière de quitter la Suède m'est bien connu depuis plus de quatre ans, car je l'ai toujours dissuadée de le faire, tant par écrit que de bouche par l'intermédiaire de Pierre Vibe, en lui démontrant l'état de son frère.

Pierre Vibe écrit que, pour quelle raison elle est partie, elle l'a laissé par écrit; et aussitôt après m'avoir fait part de son arrivée à Nykøbing, je lui ai conseillé de faire connaître au monde par écrit la raison de son départ, avec laquelle elle en aura sans doute fini plus tôt qu'en quittant le prince. Adieu.
De Glucksbourg en Glückstadt, le 29 août 1640.
Christian.

English translation (my own):

From your letter I have learned of your concerns about the Dowager Queen of Sweden's secret departure from the country, on which I do not withhold from you that the Dowager Queen's desire to leave Sweden has been well known to me for over four years, as I have always discouraged her from it both in writing and by mouth through Peder Vibe, demonstrating to her her brother's condition.

Why she left there, Peder Vibe writes, she has left behind in writing; and immediately after she let me know of her arrival in Nykøbing, I advised her to let the world understand in writing the reason for her departure, with which she will undoubtedly be finished sooner than with leaving the Prince. Goodbye.
From Glücksburg in Glückstadt, August 29, 1640.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Peder Vibe.


Above: King Christian VI of Denmark.

The Danish Council of the Realm's letter to King Christian IV of Denmark, dated August 24/September 3 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 74 to 76, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Allernaadigste Herre och Konning, wy önscher E. K. Mayst. itt langvarig oc fredsommelig Regimente.
Allernaadigste Herre, wy tilschicker E. K. M. thuende Missiver, som Peder Vibe E. K. M. haffuer tilschreffuitt, och vden Thuill ladet E. M. forstaae, huad Discours oc Mening som regerendis Raad y Suerrige haffuer om Enckedronningens Reyse af Suerrig, som saa ganske tacite er uddragit, hindis Datter och dennum uaffuidendis, huilckit wy haffuer fornummit aff itt Missive, Peder Wibe haffuer Hr, Cantzeler Christen Tommesön tilschreffuitt, som nu for sin Suaghed skyld E. K. M. ey selffuer kand tilschriffue. Da efterdi forbemelte Enckedronning uformodenlig och vforventendis haffuer begiffuit sig her ind vdi Rigit, oc nu er paa Nykiöbing hos hans förstelig Naade Printzen, hvorfra hund kand schee ikke saa snart schal wille sig gierne til fremmede Steder begiffue; synis os ey uraadeligt, om E. K. M. wille hinder itt Missiue tilschriffue, wdi den Mening att begiere at wide, huad Aarsage hindis Mayst. kunde haffue hafft, hindis Datter och Suerriges Rige udi saa Maade at forlade, med Erbydelse, att, dersom hun wille E. K. M. forstendige lade hindis desein, hvad hun nu achtede at foretage, saa oc lade E. M. wide, om der kunde werre nogen Controvers eller Misforstand imellem hinde oc Regeringen, at E. M. sig da til saadant at componere wille lade sig bruge. Dette erindre wy E. M. paa det underdanigste, Alt y den Mening, E. M. kunde udlede oc forfare, huad hun y sinde kunde haffue, och hui hun icke recta paa Pry[n]tzen er gangen, och siden dis bedre att resolvere sig imod Dronningen eller Regeringen aff Suerrig, om fornöden görris, at hun saa ganske uaffwidendis er udi E. M. Rige indkommen.

2) Den arresterede Hollanske flode, som er kommen fra Fleckeröen op til Bremmer-Holmen, lossis nu daglig, och inden faae Dage kommer Sagen ind for Admiralitetit; huor det der aflöber, schall wy E. M. strax lade wide.

3) Patientia er indlagdt, och den störste Part aff det gevorbene Folck, hand indehaffde, for bekostning schylld afftackitt. Dette wy E. M. paa det underdanigst wille lade wide, och E. M. under den Höyestis protection trolig befalit. Actum. Kiöbenhagen, den 24 Aug. 1640.

With modernised spelling:

Allernådigste herre og konning, vi önsker Eders Kongelige Majestæt et langvarig og fredsommelig regimente.
Allernådigste herre,
Vi tilskikker Eders Kongelige Majestæt tvende missiver, som Peder Vibe Eders Kongelige Majestæt haver tilskrevet, og uden tvivl ladet Eders Majestæt forstå, hvad diskurs og mening som regerendes Råd i Sverige haver om enkedronningens rejse af Sverige, som så ganske tacite er uddraget, hendes datter og dennem uafvidendes, hvilket vi haver fornummet af et missive, Peder Vibe haver hr. kansler Christian Thomesen tilskrevet, som nu for sin svaghed skyld Eders Kongelige Majestæt ej selver kan tilskrive.

Da efterdi forbemeldte enkedronning uformodenlig og uforventendes haver begivet sig herind udi riget, og nu er på Nykøbing hos Hans Fyrstelig Nåde prinsen, hvorfra hun kanske ikke så snart skal ville sig gerne til fremmede steder begive, synes os ej urådeligt, om Eders Kongelige Majestæt ville hender et missive tilskrive, udi den mening at begære at vide, hvad årsage Hendes Majestæt kunne have haft, hendes datter og Sveriges Rige udi så måde at forlade; med erbydelse, at, dersom hun ville Eders Kongelige Majestæt forstændige lade hendes dessein, hvad hun nu agtede at foretage, så og lade Eders Majestæt vide, om der kunne være nogen kontrovers eller misforstand imellem hende og regeringen, at Eders Majestæt sig da til sådant at komponere ville lade sig bruge.

Dette erindre vi Eders Majestæt på det underdanigste, alt i den mening, Eders Majestæt kunne udlede og forfare, hvad hun i sinde kunne have, og hvi hun ikke recta på pri[n]sen er gangen, og siden des bedre at resolvere sig imod dronningen eller regeringen af Sverige, om fornøden gøres, at hun så ganske uafvidendes er udi Eders Majestæts rige indkommen.

2. Den arresterede hollandske flåde, som er kommen fra Flekkerøen op til Bremerholmen, løses nu daglig, og inden få dage kommer sagen indfor admiralitetet; hvor det der afløber, skal vi Eders Majestæt straks lade vide.

3. Patientia er indlagt, og den største part af det gevorbene folk, han indehavde, for bekostning skyld aftakket. Dette vi Eders Majestæt på det underdanigst ville lade vide, og Eders Majestæt under den Højestes protektion trolig befalet. Actum København, den 24. augustii 1640.

French translation (my own):

Très gracieux Seigneur et Roi, nous souhaitons à Votre Majesté Royale un règne long et paisible.
Très gracieux Seigneur,
Nous adressons à Votre Majesté Royale deux lettres écrites par Pierre Vibe. Elles permettent sans aucun doute à Votre Majesté de comprendre l'opinion du Conseil suprême de Suède concernant le voyage de la reine douairière depuis la Suède, qui s'est déroulé en toute discrétion, à l'insu de sa fille et de cette dernière. Nous avons appris cela par une lettre adressée par Pierre Vibe au sieur chancelier Christian Thomesen, lequel, en raison de sa faiblesse, ne peut plus lui écrire.

Puisque ladite reine douairière est entrée dans le royaume de manière imprévisible et inattendue et se trouve actuellement à Nykøbing avec Sa Grâce le prince, d'où elle ne souhaitera pas se rendre de sitôt à l'étranger, il ne nous semble pas inopportun que Votre Majesté Royale lui écrive une missive, dans l'intention de désirer savoir quelle raison Sa Majesté a pu avoir de quitter sa fille et le Royaume de Suède de cette manière; avec la demande que, si elle faisait comprendre à Votre Majesté Royale son intention, ce qu'elle avait maintenant l'intention de faire, et faisait également savoir à Votre Majesté s'il pouvait y avoir une controverse ou un malentendu entre elle et le gouvernement, Votre Majesté se permettrait alors d'être utilisée pour composer une telle chose.

Nous rappelons ceci à Votre Majesté avec la plus grande soumission, tout cela dans l'intention que Votre Majesté puisse déduire et déterminer ce qu'elle pourrait avoir en tête, et pourquoi elle n'est pas allée directement vers le prince, et ensuite, si c'est le mieux, résoudre contre la reine ou le gouvernement de Suède, si nécessaire, qu'elle est ainsi entrée dans le royaume de Votre Majesté complètement sans qu'ils le sachent.

2. La flotte hollandaise arrêtée, qui est venue de Flekkerø jusqu'à Bremerholm, est maintenant libérée quotidiennement, et dans quelques jours l'affaire sera portée devant l'Amirauté; nous informerons immédiatement Votre Majesté du résultat.

3. La Patience a accosté et la plupart des hommes de troupe à bord ont été congédiés pour des raisons de dépenses. Nous avons tenu à en informer très humblement Votre Majesté et à la recommander fidèlement à la protection du Très-Haut. Fait à Copenhague, le 24 août 1640.

English translation (my own):

Most Gracious Lord and King, we wish Your Royal Majesty a long and peaceful reign.
Most Gracious Lord,
We are sending Your Royal Majesty two missives which Peder Vibe has written to Your Royal Majesty, and which without a doubt let Your Majesty understand what discourse and opinion the ruling Council in Sweden has about the Dowager Queen's journey from Sweden, which has been so tacitly executed, with her daughter and the latter being unaware of it, which we have learned from a missive Peder Vibe has written to Lord Chancellor Christian Thomesen, who now, due to his weakness, cannot himself write to Your Royal Majesty.

Since the said Dowager Queen has unforeseeably and unexpectedly entered the kingdom and is now at Nykøbing with His Princely Grace the Prince, from where she will not so soon wish to go to foreign places, it does not seem to us inadvisable if Your Royal Majesty would write her a missive, with the intention of desiring to know what reason Her Majesty could have had for leaving her daughter and the Kingdom of Sweden in such a way; with the request that, if she would let Your Royal Majesty understand her intention, what she now intended to do, and also let Your Majesty know if there could be any controversy or misunderstanding between herself and the government, that Your Majesty would then allow yourself to be used to compose such a thing.

We most submissively remind Your Majesty of this, all with the intention that Your Majesty might deduce and determine what she might have in mind, and why she has not gone directly to the Prince, and then if it is the better to resolve against the Queen or the government of Sweden, if necessary, that she has thus entered Your Majesty's kingdom completely without them knowing about it.

2. The arrested Dutch fleet, which has come from Flekkerø up to Bremerholm, is now being released daily, and within a few days the matter will come before the Admiralty; we shall immediately inform Your Majesty of the outcome.

3. The Patientia has docked, and the greater part of the enlisted men onboard have been dismissed, for the sake of expense. We have wanted to most humbly inform Your Majesty of this and to have faithfully commended Your Majesty to the protection of the Most High. Done at Copenhagen, August 24, 1640.


Above: Maria Eleonora.


Above: Kristina.


Above: Peder Vibe.


Above: Christian Thomesen Sehested.


Above: Prince Christian of Denmark.


Above: King Christian IV of Denmark.

Notes: Flekkerø is the old Danish name for Flekkerøy or Flekkerøya, an island in what is now the Kristiansand district of Agder County (before 2020 Vest-Agder) in southern Norway.

Bremerholm is the former name (used until 1800) for Gammelholm, now a predominantly residential neighbourhood in Copenhagen, Denmark. For centuries, the area was the site of the Royal Navy Shipyard, and the residential redevelopment began in the 1860s and 1870s after the naval activities relocated to Nyholm.