Showing posts with label 1640. Show all posts
Showing posts with label 1640. Show all posts

Thursday, November 13, 2025

King Christian IV of Denmark's instructions for councilman and rentmaster Jørgen Vind, dated October 31/November 10 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 78 to 79, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The instructions:

Instruction, huorepther woris Raad och Rentemeiister Jörgen Viind siig skall rette.
Hand skall siig med ded förste herfra henad Nyköbing tiil vorris Elskelige kiere Sön Prindtzen begiiffue, och, naar hand huos H. K. haffuer dii seduanlige Curialia afflagdt, da skal hand H. K. andrage, att Vy ingen Thuiffuel haffuer, at H. K. jo aff Enckedronningen och hinders comitat haffuer hafft stor Bekostning; huorfor Vy haffuer afferdigid uorris Raad och Rentemeister, at fornemme, huad Udgiifften siig till denne Dag kan bedrage, och deraff til siig annamme en richtig designation, paaded H. K. med ded forderligste kan erlange derfor Erstattning igen. Naar sliigdt nu forrettid er, da skall worris Raad och Rentemeister lade H. K. forstaa, at, epthersom Oss Enckedronningens Humör y mange Maade bekendt er, och Vy ingen haffuer y uorris Tyeniste, som kan bringe hinder uorris Mening rett for, uden Hoffpredikanten y Glyckstadt, som hun Oss recommanderit haffuer och kender hinders Sind, da haffuer Vy hannem befahliid at begiffue sig hen til hinder, och hinder derhen at disponere, at hun siin Opuartyng epther denne hinders Tilstand wille anstille, aldenstund han er inted uys paa, om Regeringen y Suerrig hiinder nogiid aff ded, hun pretenderer, uil uerre gestendig. Huad nu herpaa faller for Suar, ded haffuer uorris Rad och Rentemeister Os med förste Leiilighed ued Skriffuelse at lade forstaa.
Aff Koldinghus, den 31 Octo. Anno 1640.
Christian[.]

With modernised spelling:

Instruktion, hvorefter Vores råd og rentemeter Jørgen Vind sig skal rette.
Han skal sig med det første herfra hen ad Nykøbing til Vores elskelige, kære søn prinsen begive, og, når han hos Hans Kærlighed haver de sædvanlige curialia aflagt, da skal han Hans Kærlighed andrage, at Vi ingen tvivl haver, at Hans Kærlighed jo af enkedronningen og henders komitat haver haft stor bekostning; hvorfor Vi haver affærdiget Vores råd og rentemester, at fornemme, hvad udgiften sig til denne dag kan bedrage, og deraf til sig annamme en rigtig designation, på det Hans Kærlighed med det forderligste kan erlange derfor erstatning igen.

Når sligt nu forrettet er, da skal Vores råd og rentemester lade Hans Kærlighed forstå, at, eftersom Os enkedronningens humør i mange måde bekendt er, og Vi ingen haver i Vores tjeneste, som kan bringe hender Vores mening ret for, uden hofpredikanten i Glykstad, som hun Os rekommanderet haver og kender henders sind, da haver Vi hannem befalet at begive sig hen til hender, og hender derhen at disponere, at hun sin opvarting efter denne henders tilstand ville anstille, aldenstund han er intet vis på, om regeringen i Sverige hender noget af det, hun pretenderer, vil være gestændig. Hvad nu herpå falder for svar, det haver Vores råd og rentemester Os med første lejlighed ved skrivelse at lade forstå.
Af Koldinghus, den 31. octobris anno 1640.
Christian.

French translation (my own):

Instructions auxquelles Notre conseiller et maître des rentes Georges Vind doit se conformer.
Il doit premièrement se rendre d'ici à Nykøbing auprès de Notre cher fils le prince, et après avoir rendu les politesses d'usage à Sa Dilection, il doit ensuite lui présenter que Nous n'avons aucun doute que Sa Dilection a effectivement subi de grandes dépenses de la part de la reine douairière et de sa suite, c'est pourquoi Nous avons chargé Notre conseiller et Notre maître des rentes de découvrir quelles pourraient être les dépenses pour ce jour et d'accepter une désignation appropriée de leur part, afin que Sa Dilection puisse en obtenir une compensation à la première occasion.

Ceci fait, Notre conseiller et maître des rentes fera savoir à Sa Dilection que, puisque Nous connaissons bien les humeurs de la reine douairière et que Nous n'avons personne à Notre service pour lui faire part directement de Notre opinion, hormis le prédicateur de la cour de Glückstadt, qu'elle Nous a recommandé et qui connaît ses intentions, Nous lui avons ordonné d'aller la trouver et de le charger d'organiser son service là-bas en fonction de sa situation, car il n'est pas sûr que le gouvernement suédois veuille lui accorder ce qu'elle prétend. Notre conseiller et maître des rentes devra Nous faire connaître par lettre, à la première occasion, la réponse qu'il lui donnera.
De Koldinghus, le 31 octobre 1640.
Christian.

English translation (my own):

Instructions with which Our councilman and rentmaster Jørgen Vind must comply.
He must firstly go from here to Nykøbing to Our dearly beloved son the Prince, and when he has performed the usual courtesies with His Lovingness, he must then present to him that We have no doubt that His Lovingness has indeed suffered great expense from the Dowager Queen and her retinue, which is why We have instructed Our councilman and rentmaster to find out what the expense may be for this day and to accept a proper designation from it, so that His Lovingness can obtain compensation for it at the first opportunity.

When this has been done, Our councilman and rentmaster shall let His Lovingness understand that, since the Dowager Queen's humour is known to Us in many ways, and We have no one in Our service who can bring her Our opinion directly, except the court preacher in Glückstadt, whom she has recommended to Us and who knows her mind, We have ordered him to go to her and to dispose him to arrange her attendance on her there according to her condition, as he is not sure whether the government in Sweden will be willing to grant her any of what she pretends to. What answer will be given to this, Our councilman and rentmaster must let Us understand by letter at the first opportunity.
From Koldinghus, October 31, 1640.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Prince Christian of Denmark.


Above: King Christian IV of Denmark.


Above: Jørgen Vind.

King Christian IV of Denmark's letter to his Council, dated August 29/September 8 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, page 77, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Vdaff Eders Skriiffuelsse haffuer jeg fornommen Eders Betænkende om Enckedronningen y Suerrig hiiemmelige Bordtreysse der aff Landid, huorpaa jeg Eder intet forholder, att Enckedronningens Begehring at drage ud aff Suerrig haffuer werrid mig offuer fiire Aar uel bekendt, mens altiid baade skriifftlig och ued Peder Viibe mundtlig hinder derfra raad, demonstrerendis hinder Broderens Tiilstand. Huorfor hun er dragen derfra, ded skriiffuer Peder Viibe, at hun haffuer ladt skriifftlig epther siig, och haffuer jeg strax epther, at hun lod mig hinders Ankomst til Nyköbing wiide, raad hinder, att hun skriifftlig skulle lade Verden forstaa Aarsagen tiil hinders Forreysen, huormed hun uden Thuiiffuel snarer bliiffuer ferdig end med at reysse fra Prindtzen. Valete.
Aff Glyckxborg y Glyckstad,
den 29 Augusti Anno 1640.
Christian.

With modernised spelling:

Udaf Eders skrivelse haver jeg fornummen Eders betænkende om enkedronningen i Sverige hemmelige bortrejse der af landet, hvorpå jeg Eder intet forholder, at enkedronningens begæring at drage ud af Sverige haver været mig over fire år vel bekendt, mens altid både skriftlig og ved Peder Vibe mundtlig hender derfra råd, demonstrerendes hender broderens tilstand.

Hvorfor hun er dragen derfra, det skriver Peder Vibe, at hun haver ladt skriftlig efter sig; og haver jeg straks efter, at hun lod mig henders ankomst til Nykøbing vide, råd hender, at hun skriftlig skulle lade verden forstå årsagen til henders forrejsen, hvormed hun uden tvivl snarer bliver færdig end med at rejse fra prinsen. Valete.
Af Glyksborg i Glykstad, den 29. augustii anno 1640.
Christian.

French translation (my own):

Par votre lettre, j'ai appris vos inquiétudes au sujet du départ secret de la reine douairière de Suède du pays, à ce sujet je ne vous cache pas que le désir de la reine douairière de quitter la Suède m'est bien connu depuis plus de quatre ans, car je l'ai toujours dissuadée de le faire, tant par écrit que de bouche par l'intermédiaire de Pierre Vibe, en lui démontrant l'état de son frère.

Pierre Vibe écrit que, pour quelle raison elle est partie, elle l'a laissé par écrit; et aussitôt après m'avoir fait part de son arrivée à Nykøbing, je lui ai conseillé de faire connaître au monde par écrit la raison de son départ, avec laquelle elle en aura sans doute fini plus tôt qu'en quittant le prince. Adieu.
De Glucksbourg en Glückstadt, le 29 août 1640.
Christian.

English translation (my own):

From your letter I have learned of your concerns about the Dowager Queen of Sweden's secret departure from the country, on which I do not withhold from you that the Dowager Queen's desire to leave Sweden has been well known to me for over four years, as I have always discouraged her from it both in writing and by mouth through Peder Vibe, demonstrating to her her brother's condition.

Why she left there, Peder Vibe writes, she has left behind in writing; and immediately after she let me know of her arrival in Nykøbing, I advised her to let the world understand in writing the reason for her departure, with which she will undoubtedly be finished sooner than with leaving the Prince. Goodbye.
From Glücksburg in Glückstadt, August 29, 1640.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Peder Vibe.


Above: King Christian VI of Denmark.

The Danish Council of the Realm's letter to King Christian IV of Denmark, dated August 24/September 3 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 74 to 76, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Allernaadigste Herre och Konning, wy önscher E. K. Mayst. itt langvarig oc fredsommelig Regimente.
Allernaadigste Herre, wy tilschicker E. K. M. thuende Missiver, som Peder Vibe E. K. M. haffuer tilschreffuitt, och vden Thuill ladet E. M. forstaae, huad Discours oc Mening som regerendis Raad y Suerrige haffuer om Enckedronningens Reyse af Suerrig, som saa ganske tacite er uddragit, hindis Datter och dennum uaffuidendis, huilckit wy haffuer fornummit aff itt Missive, Peder Wibe haffuer Hr, Cantzeler Christen Tommesön tilschreffuitt, som nu for sin Suaghed skyld E. K. M. ey selffuer kand tilschriffue. Da efterdi forbemelte Enckedronning uformodenlig och vforventendis haffuer begiffuit sig her ind vdi Rigit, oc nu er paa Nykiöbing hos hans förstelig Naade Printzen, hvorfra hund kand schee ikke saa snart schal wille sig gierne til fremmede Steder begiffue; synis os ey uraadeligt, om E. K. M. wille hinder itt Missiue tilschriffue, wdi den Mening att begiere at wide, huad Aarsage hindis Mayst. kunde haffue hafft, hindis Datter och Suerriges Rige udi saa Maade at forlade, med Erbydelse, att, dersom hun wille E. K. M. forstendige lade hindis desein, hvad hun nu achtede at foretage, saa oc lade E. M. wide, om der kunde werre nogen Controvers eller Misforstand imellem hinde oc Regeringen, at E. M. sig da til saadant at componere wille lade sig bruge. Dette erindre wy E. M. paa det underdanigste, Alt y den Mening, E. M. kunde udlede oc forfare, huad hun y sinde kunde haffue, och hui hun icke recta paa Pry[n]tzen er gangen, och siden dis bedre att resolvere sig imod Dronningen eller Regeringen aff Suerrig, om fornöden görris, at hun saa ganske uaffwidendis er udi E. M. Rige indkommen.

2) Den arresterede Hollanske flode, som er kommen fra Fleckeröen op til Bremmer-Holmen, lossis nu daglig, och inden faae Dage kommer Sagen ind for Admiralitetit; huor det der aflöber, schall wy E. M. strax lade wide.

3) Patientia er indlagdt, och den störste Part aff det gevorbene Folck, hand indehaffde, for bekostning schylld afftackitt. Dette wy E. M. paa det underdanigst wille lade wide, och E. M. under den Höyestis protection trolig befalit. Actum. Kiöbenhagen, den 24 Aug. 1640.

With modernised spelling:

Allernådigste herre og konning, vi önsker Eders Kongelige Majestæt et langvarig og fredsommelig regimente.
Allernådigste herre,
Vi tilskikker Eders Kongelige Majestæt tvende missiver, som Peder Vibe Eders Kongelige Majestæt haver tilskrevet, og uden tvivl ladet Eders Majestæt forstå, hvad diskurs og mening som regerendes Råd i Sverige haver om enkedronningens rejse af Sverige, som så ganske tacite er uddraget, hendes datter og dennem uafvidendes, hvilket vi haver fornummet af et missive, Peder Vibe haver hr. kansler Christian Thomesen tilskrevet, som nu for sin svaghed skyld Eders Kongelige Majestæt ej selver kan tilskrive.

Da efterdi forbemeldte enkedronning uformodenlig og uforventendes haver begivet sig herind udi riget, og nu er på Nykøbing hos Hans Fyrstelig Nåde prinsen, hvorfra hun kanske ikke så snart skal ville sig gerne til fremmede steder begive, synes os ej urådeligt, om Eders Kongelige Majestæt ville hender et missive tilskrive, udi den mening at begære at vide, hvad årsage Hendes Majestæt kunne have haft, hendes datter og Sveriges Rige udi så måde at forlade; med erbydelse, at, dersom hun ville Eders Kongelige Majestæt forstændige lade hendes dessein, hvad hun nu agtede at foretage, så og lade Eders Majestæt vide, om der kunne være nogen kontrovers eller misforstand imellem hende og regeringen, at Eders Majestæt sig da til sådant at komponere ville lade sig bruge.

Dette erindre vi Eders Majestæt på det underdanigste, alt i den mening, Eders Majestæt kunne udlede og forfare, hvad hun i sinde kunne have, og hvi hun ikke recta på pri[n]sen er gangen, og siden des bedre at resolvere sig imod dronningen eller regeringen af Sverige, om fornøden gøres, at hun så ganske uafvidendes er udi Eders Majestæts rige indkommen.

2. Den arresterede hollandske flåde, som er kommen fra Flekkerøen op til Bremerholmen, løses nu daglig, og inden få dage kommer sagen indfor admiralitetet; hvor det der afløber, skal vi Eders Majestæt straks lade vide.

3. Patientia er indlagt, og den største part af det gevorbene folk, han indehavde, for bekostning skyld aftakket. Dette vi Eders Majestæt på det underdanigst ville lade vide, og Eders Majestæt under den Højestes protektion trolig befalet. Actum København, den 24. augustii 1640.

French translation (my own):

Très gracieux Seigneur et Roi, nous souhaitons à Votre Majesté Royale un règne long et paisible.
Très gracieux Seigneur,
Nous adressons à Votre Majesté Royale deux lettres écrites par Pierre Vibe. Elles permettent sans aucun doute à Votre Majesté de comprendre l'opinion du Conseil suprême de Suède concernant le voyage de la reine douairière depuis la Suède, qui s'est déroulé en toute discrétion, à l'insu de sa fille et de cette dernière. Nous avons appris cela par une lettre adressée par Pierre Vibe au sieur chancelier Christian Thomesen, lequel, en raison de sa faiblesse, ne peut plus lui écrire.

Puisque ladite reine douairière est entrée dans le royaume de manière imprévisible et inattendue et se trouve actuellement à Nykøbing avec Sa Grâce le prince, d'où elle ne souhaitera pas se rendre de sitôt à l'étranger, il ne nous semble pas inopportun que Votre Majesté Royale lui écrive une missive, dans l'intention de désirer savoir quelle raison Sa Majesté a pu avoir de quitter sa fille et le Royaume de Suède de cette manière; avec la demande que, si elle faisait comprendre à Votre Majesté Royale son intention, ce qu'elle avait maintenant l'intention de faire, et faisait également savoir à Votre Majesté s'il pouvait y avoir une controverse ou un malentendu entre elle et le gouvernement, Votre Majesté se permettrait alors d'être utilisée pour composer une telle chose.

Nous rappelons ceci à Votre Majesté avec la plus grande soumission, tout cela dans l'intention que Votre Majesté puisse déduire et déterminer ce qu'elle pourrait avoir en tête, et pourquoi elle n'est pas allée directement vers le prince, et ensuite, si c'est le mieux, résoudre contre la reine ou le gouvernement de Suède, si nécessaire, qu'elle est ainsi entrée dans le royaume de Votre Majesté complètement sans qu'ils le sachent.

2. La flotte hollandaise arrêtée, qui est venue de Flekkerø jusqu'à Bremerholm, est maintenant libérée quotidiennement, et dans quelques jours l'affaire sera portée devant l'Amirauté; nous informerons immédiatement Votre Majesté du résultat.

3. La Patience a accosté et la plupart des hommes de troupe à bord ont été congédiés pour des raisons de dépenses. Nous avons tenu à en informer très humblement Votre Majesté et à la recommander fidèlement à la protection du Très-Haut. Fait à Copenhague, le 24 août 1640.

English translation (my own):

Most Gracious Lord and King, we wish Your Royal Majesty a long and peaceful reign.
Most Gracious Lord,
We are sending Your Royal Majesty two missives which Peder Vibe has written to Your Royal Majesty, and which without a doubt let Your Majesty understand what discourse and opinion the ruling Council in Sweden has about the Dowager Queen's journey from Sweden, which has been so tacitly executed, with her daughter and the latter being unaware of it, which we have learned from a missive Peder Vibe has written to Lord Chancellor Christian Thomesen, who now, due to his weakness, cannot himself write to Your Royal Majesty.

Since the said Dowager Queen has unforeseeably and unexpectedly entered the kingdom and is now at Nykøbing with His Princely Grace the Prince, from where she will not so soon wish to go to foreign places, it does not seem to us inadvisable if Your Royal Majesty would write her a missive, with the intention of desiring to know what reason Her Majesty could have had for leaving her daughter and the Kingdom of Sweden in such a way; with the request that, if she would let Your Royal Majesty understand her intention, what she now intended to do, and also let Your Majesty know if there could be any controversy or misunderstanding between herself and the government, that Your Majesty would then allow yourself to be used to compose such a thing.

We most submissively remind Your Majesty of this, all with the intention that Your Majesty might deduce and determine what she might have in mind, and why she has not gone directly to the Prince, and then if it is the better to resolve against the Queen or the government of Sweden, if necessary, that she has thus entered Your Majesty's kingdom completely without them knowing about it.

2. The arrested Dutch fleet, which has come from Flekkerø up to Bremerholm, is now being released daily, and within a few days the matter will come before the Admiralty; we shall immediately inform Your Majesty of the outcome.

3. The Patientia has docked, and the greater part of the enlisted men onboard have been dismissed, for the sake of expense. We have wanted to most humbly inform Your Majesty of this and to have faithfully commended Your Majesty to the protection of the Most High. Done at Copenhagen, August 24, 1640.


Above: Maria Eleonora.


Above: Kristina.


Above: Peder Vibe.


Above: Christian Thomesen Sehested.


Above: Prince Christian of Denmark.


Above: King Christian IV of Denmark.

Notes: Flekkerø is the old Danish name for Flekkerøy or Flekkerøya, an island in what is now the Kristiansand district of Agder County (before 2020 Vest-Agder) in southern Norway.

Bremerholm is the former name (used until 1800) for Gammelholm, now a predominantly residential neighbourhood in Copenhagen, Denmark. For centuries, the area was the site of the Royal Navy Shipyard, and the residential redevelopment began in the 1860s and 1870s after the naval activities relocated to Nyholm.

King Christian IV of Denmark's letter to the Danish Grand Chancellor Christian Thomesen Sehested, dated August 21/31 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 73 to 74, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Din Skrifvelse med Peder Vibes Bref er mig til Hænde kommen, og deraf forstanden Enke-Dronningen i Sverrigs Retraite, hvilken jeg paa tre Aars Tid med stor Flid hafver impederit. Men efterat hun uden Ophör sig ofver Chanseler Oxenstierns Insolentz imod hende beklagede, og det intet kunde hielpe, hvad jeg baade skriftlig og ved Peder Vibe mundtlig hende erindrede; da erklærede jeg mig, at, naar hun var paa sine frie Fod, da vilde jeg giöre, hvad jeg kunde, at hun kunde komme ofver til Pryssen. Hvortil Erik Ottesön blev sendt hen ad Gulland. Om hun nu er libereret af sin Custodie ved en Dansk, Spanier eller Greek, det kand giöre lige meget. Naar Chanseler Oxenstierns Höflighed imod denne Dame, hvis Salig Herre intet andet end alt got hafver forskyldt, kommer ret for en Dag, da findes vel de i Sverrig, som skal dömme anderledes om samme Retraite, end som nu skeer. At hun intet er kommen didhen, som hendes Begiering var, det er mig noksom imod. Dog seer jeg heller, at hun er slagen i Land til Nykiöbing end til Kiöbenhaffuen. Vale.
Af Glycksborg i Glyckstadt,
den 21 Augusti Anno 1640.
Christian.

With modernised spelling:

Din skrivelse med Peder Vibes brev er mig til hænde kommen, og deraf forstanden enkedronningen i Sveriges retræte, hvilken jeg på tre års tid med stor flid haver impæderet; men efterat hun uden ophør sig over kansler Oxenstierns insolens imod hende beklagede, og det intet kunne hjælpe, hvad jeg både skriftlig og ved Peder Vibe mundtlig hende erindrede, da erklærede jeg mig, at, når hun var på sine frie fod, da ville jeg gøre hvad jeg kunne, at hun kunne komme over til Preussen, hvortil Erik Ottesen blev sendt hen ad Gulland.

Om hun nu er libereret af sin kustodi ved en dansk, spanier eller græk, det kan gøre lige meget. Når kansler Oxenstierns høflighed imod denne dame, hvis salig herre intet andet end alt godt haver forskyldt, kommer ret for en dag, da findes vel de i Sverige, som skal dømme anderledes om samme retræte, end som nu sker. At hun intet er kommen didhen, som hendes begæring var, det er mig noksom imod. Dog ser jeg heller, at hun er slagen i land til Nykøbing end til København. Vale.
Af Glyksborg i Glykstad, den 21. augustii anno 1640.
Christian.

French translation (my own):

Ta lettre, avec celle de Pierre Vibe, m'est parvenue, et j'ai appris par elle la retraite de la reine douairière de Suède, que j'ai empêchée avec beaucoup de diligence pendant trois ans; mais comme elle se plaignait sans cesse de l'insolence du chancelier Oxenstierna à son égard, et que rien de ce que je lui rappelais, ni par écrit ni de vive voix par l'intermédiaire de Pierre Vibe, ne pouvait y remédier, j'ai alors déclaré que lorsqu'elle serait libre, je ferais tout ce que je pourrais pour lui permettre de passer en Prusse, où Éric Ottesen était envoyé par Gotland.

Qu'elle soit aujourd'hui libérée de sa prison par un Danois, un Espagnol ou un Grec, cela n'a aucune importance. Lorsque la courtoisie du chancelier Oxenstierna envers cette dame, dont le défunt seigneur n'a mérité que du bien, sera un jour reconnue, il y aura sûrement en Suède des personnes qui jugeront cette retraite différemment de ce qui se passe actuellement. Qu'elle ne soit pas arrivée là où elle le souhaitait me déplaît déjà. Cependant, je constate qu'elle a atterri à Nykøbing plutôt qu'à Copenhague. Adieu.
De Glucksbourg en Glückstadt, le 21 août 1640.
Christian.

English translation (my own):

Your letter, with Peder Vibe's letter, has reached me, and from it I have learned of the Dowager Queen's retreat from Sweden, which I have prevented with great diligence for three years; but because she complained without ceasing about Chancellor Oxenstierna's insolence towards her, and nothing I reminded her of both in writing and by mouth through Peder Vibe could help, I then declared that when she was free, I would do what I could to enable her to come over to Prussia, whither Erik Ottesen was sent by way of Gotland.

Whether she is now liberated from her custody by a Dane, a Spaniard or a Greek, it makes no difference. When Chancellor Oxenstierna's courtesy towards this lady, whose late lord has merited nothing but all good, comes to justice one day, then there will surely be those in Sweden who will judge differently about the same retreat than what is happening now. That she has not arrived there as she desired is unpleasant enough to me. However, I see that she has landed at Nykøbing rather than at Copenhagen. Goodbye.
From Glücksburg in Glückstadt, August 21, 1640.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: Axel Oxenstierna.


Above: Peder Vibe.


Above: King Christian IV of Denmark.


Above: Christian Thomesen Sehested.

Note: Gulland is the old Danish name for the island of Gotland.

Friday, October 17, 2025

Excerpt and summary of Peder Vibe's letter to the government of Denmark in Copenhagen, dated March 31/April 10 (Old Style), 1640

Source:

Handlingar rörande Sverges historia, volume 1, page 72, published by Anders Fryxell, 1843
The letter summary:

... [Nyköping] den 31 Mars 1640. ... Enkedrottningen sade, att hon ej uppgifvit sin tillämnade resa; hon nämnde flere förslag, hvilka Wibe ej anför, ty han tviflade på, att de kunde utföras. Hon klagade, att regeringen sökte ingifva unga drottningen ovilja mot främmande; enkedrottningen sjelf arbetade på motsatsen. ...

With modernised spelling:

... [Nyköping], den 31 mars 1640. ... Änkedrottningen sade att hon ej uppgivit sin tillämnade resa; hon nämnde flera förslag, vilka Vibe ej anför, ty han tvivlade på att de kunde utföras. Hon klagade att regeringen sökte ingiva unga drottningen ovilja mot främmande; änkedrottningen själv arbetade på motsatsen. ...

English translation (my own):

... Nyköping, March 31, 1640. ... The Dowager Queen has said that she had not given up her intended journey; she mentioned several suggestions, which Vibe did not state because he doubted that they could be carried out. She complained that the regency was seeking to instill in the young Queen an aversion to foreigners; the Dowager Queen herself was working on the opposite. ...


Above: Kristina.


Above: Maria Eleonora.


Above: Peder Vibe.

Note: Should have posted this on June 30, 2024, but I missed it.

Thursday, October 16, 2025

Account of the year 1640 from an outline for Kristina's regnal biography, with Kristina's comments

Sources:

Bibliothèque interuniversitaire (Montpellier); Manuscrits de la reine Christine; XII: Miscellanea politica; Miscellanea politica; 3: Mémoire de ce qu'il s'est passé pendant le règne de la reine, con note aggiunte della regina nel fine (digitisation pages 174v-175r to 176v-177r)


Christine (1626-1689 ; reine de Suède), Manuscrits de la reine Christine: Miscellanea politica, : , 1601-1700.

The Foli@ online digital heritage library is here:


Copyright SCDI-UPV - Collections Université de Montpellier (shelfmark H 258).

Mémoires concernant Christine, reine de Suède, volume 3, pages 196 to 198, compiled and edited by Johan Arckenholtz, 1759; original at the National Library of Naples (Biblioteca Nazionale Vittorio Emanuele III)


This outline for Kristina's biography, with comments added by Kristina herself, was published in 1759 by Johan Arckenholtz in volume 3 of his four-part series focusing on Kristina's life. I have added Kristina's comments, italicised and in parentheses, next to the passages that she commented on.

The outline:

1640.
1. Au commencement de cett' anneé Se fist la Diete a NyKoping, oú on conclut 1. de la guerre en Allemagne. 2. de la prescription ou recrute pour la milice. 3. de la Cauallerie qui doit maintenir la Noblesse. 4. de la Continuation de l'Jmposition Sur les battailles pour 2. ans, et de l'immunité de cette imposition pour la noblesse, dans leurs maisons de residence. 5. de la Contribution de bleds. 5. on donnoit Resolution aux Estats Sur leur plaintes. 6: Sur les plaintes contre l'Euesque de Westerås. 7. on donnoit des Jnstructions aux Gouuerneurs de[s] Prouinces pour faire une liste et Specification des familles; de ce qu'il peuuent Semer par an; du nombre de leurs bestailles, afin de S'en regler dans l'imposition des fraudes dans vne imposition; On en exemptoit les residences des Nobles; on fist vne Taxe de ce que chacun deuoit payer; on prescrit le temps au quel on deuoit payer; et on ordonnoit les gages pour les Commissaires et les ministres de cette exaction.

2. On fist des Edits 1. pour les patrons de[s] Barques et vaisseaux. 2. de la Gabelle 3. d'edifier 4.re Eglises en Lapponie comme aussi des maisons pour la demeure des prestres. On y ordonnoit deux foires par an; et donnoit priuilege[s] pour ceux qui voudroi[en]t bastir aux places de ces foires. 4. On donnoit aux paysans Sous la dependence de l'hospital de Danwyk, le mesme priuilege dont les Sujets de[s] Nobles jouissent. 5. On fist des ordonnances Sur la préparation de Cuiure a Awestafors, et Sur l'augmentation a 5. liure[s] ou Mark[s] Sur le Skippond. 6. On reigloit les Contributions que les officiers doiuent auoir de[s] biens ou terres assigneés aux Soldats, et on fist defance aux Officiers de ne pas Se Seruir pour leur commodité propre, des Soldats.

(Cette anne on deputa deux Senateurs a la reine pour luy proposer de la part du Senant Son mariage ou lelexteur de Brandebourg aspiroit luy offrant de grans auantages, la Reine y repondit auec beaucopp de fermete [...] d'esprit et de de [sic] sagesse et le refusa tout net)

3. Une alliance fust fait entre la Suede et Portugal par le Grand Chancellier, Pierre Baneer et et Clas flemming, deputes pour cet effet et l'ambassadeur du Nouueau Roy de Portugal + fust receu le 29. Juillet. cett' annee. L'Ambassadeur qui la Signoit estoit francesco Sousa Cortino.

4. Jtem vne alliance entre la Suede et l'Hollande. 1. d'une libre nauigation. 2. de[s] moyens pour remedier aux obstacles qu'y pourroient y entrevenir. 3. de Secours mutuels en temps de guerre. 4. de l'obligation a procurer l'auantage l'vne de l'autre, et d'en detourner les prejudices. 6. que l'un ne doit pas donner du Secours a l'ennemy de l'autre. 7. jusques ou on pourroit trafiquer dans auec les ennemis des Alliés de la Suede et d'Hollande. 8. du libre Trafique pour les Suedois en Hollande, et des Hollandois en Suede. 9. de la Domination Sur la mer Baltique. 10. de l'immunité reciproque des Sujects de Suede en Hollande, et des Hollandois en Suede. 11. de[s] Limites pour la Negotiation dans l'un pays et l'autre. 12. des heritages que les parents auront de ceux qui meurent en Suede et en Hollande. 13. qu'on procurera la justice aux Sujects de l'un et de l'autre comme a Ses Sujects mesmes. 14. que cett alliance ne prejudiciera pas aux autres alliances. 14. du Consentement mutuel a la Paix auec les ennemis. 15. que la Suede aura un Resident en Hollande, et l'Hollande un en Suede. 16. des raisons de cette alliance. 17. de ceux qui y veulent concourrir et estre compris, et 18. de la Ratification qui en doit Suiure en 6. Sepmaines, apres le jour du 1. de Sept[embre] que cette alliance fust conclüe.

5. Peu apres cette alliance les Commissaires firent un accord de 6. articles touchant le 4.e point de l'alliance du Secours contre les ennemis.

6. Le Conte Jean Oxenstiern fust fait Senateurs [sic] cett' anneé,

7. Et 3. personnes annoblies.

8. La Reine Mere partit de Suede et S'en alloit a Gottorp. (elle partit deux anne[s] plustost)

9. Le Prince Palatin Charles Louys qui estoït en arrest en france fust relaxé par l'Jntercession de la Reine.

10. Les Hollandois armerent pour ouurir le Sund. Les vaisseaux de Suede ne voulurent pas estre visités de[s] Danois dans le Sund; mais firent leur descharge Sur 2. Galeres de Danemarc, et les menerent en Suede[.]

11. Le Prince d'Hesse Cassel fist alliance auec la Suede, et le Prince Son fils alloit en Suede aprés la mort et l'enterrement du Pere.

12. Dans la Diete de Regensbourg Ratisbonne on Consentoit de faire une amnestie auec la Suede et de luy donner Six Tonneaux d'Or en Recompence.
fin de l'an 1640.

With modernised spelling:

1640.
1. Au commencement de cette année se fit la Diète à Nyköping, où on conclut:

1. de la guerre en Allemagne;

2. de la prescription ou recrue pour la milice;

3. de la cavalerie qui doit maintenir la noblesse.

4. De la continuation de l'imposition sur les batailles pour 2 ans, et de l'immunité de cette imposition pour la noblesse, dans leurs maisons de résidence.

5. De la contribution de bleds.

5. On donnait résolution aux États sur leur plaintes.

6. Sur les plaintes contre l'évêque de Västerås.

7. On donnait des instructions aux gouverneurs des provinces pour faire une liste et spécification des familles, de ce qu'il peuvent semer par an, du nombre de leurs bétails, afin de s'en régler dans l'imposition des fraudes dans une imposition. On en exemptait les résidences des nobles; on fit une taxe de ce que chacun devait payer; on prescrit le temps auquel on devait payer; et on ordonnait les gages pour les commissaires et les ministres de cette exaction.

2. On fit des édits:

1. pour les patrons des barques et vaisseaux;

2. de la gabelle;

3. d'édifier quatre églises en Laponie, comme aussi des maisons pour la demeure des prêtres. On y ordonnait deux foires par an et donnait privilèges pour ceux qui voudraient bâtir aux places de ces foires.

4. On donnait aux paysans sous la dépendence de l'hôpital de Danvik le même privilège dont les sujets des nobles jouissent.

5. On fit des ordonnances sur la préparation de cuivre à Avestafors et Sur l'augmentation à 5 livres ou marcs sur le skippund.

6. On réglait les contributions que les officiers doivent avoir des biens ou terres assignées aux soldats, et on fit défense aux officiers de ne pas se servir pour leur commodité propre des soldats.

(Cette année on députa deux sénateurs à la reine pour lui proposer de la part du Sénant [sic] son mariage, où l'élexteur [sic] de Brandebourg aspirait, lui offrant de grands avantages. La reine y répondit avec beaucopp [sic] de fermeté d'esprit et de de [sic] sagesse et le refusa tout net.)

3. Une alliance fut fait entre la Suède et Portugal par le grand chancelier, Pierre Banér et Claes Fleming, deputés pour cet effet; et l'ambassadeur du nouveau roi de Portugal fut reçu le 29 juillet cette année. L'ambassadeur qui la signait était Francisco Sousa Coutinho.

4. Item une alliance entre la Suède et la Hollande, 1. d'une libre navigation;

2. des moyens pour remedier aux obstacles qui pourraient y entrevenir.

3. De secours mutuels en temps de guerre.

4. [et 5.] De l'obligation à procurer l'avantage l'une de l'autre, et d'en detourner les préjudices.

6. Que l'un ne doit pas donner du secours à l'ennemi de l'autre.

7. Jusqu'ou on pourrait trafiquer avec les ennemis des alliés de la Suède et de Hollande.

8. Du libre trafic pour les Suédois en Hollande et des Hollandais en Suède.

9. De la domination sur la mer Baltique.

10. De l'immunité réciproque des sujets de Suède en Hollande et des Hollandais en Suède.

11. Des limites pour la négociation dans l'un pays et l'autre.

12. Des héritages que les parents auront de ceux qui meurent en Suède et en Hollande.

13. Qu'on procurera la justice aux sujets de l'un et de l'autre comme à ses sujets mêmes.

14. Que cette alliance ne préjudiciera pas aux autres alliances.

14. Du consentement mutuel à la paix avec les ennemis.

15. Que la Suède aura un résident en Hollande et la Hollande un en Suède.

16. Des raisons de cette alliance.

17. De ceux qui y veulent concourir et être compris, et

18. de la ratification qui en doit suivre en 6 semaines après le jour du 1 de septembre que cette alliance fut conclue.

5. Peu apres cette alliance les commissaires firent un accord de 6 articles touchant le quatrième point de l'alliance du secours contre les ennemis.

6. Le comte Jean Oxenstiern[a] fut fait sénateur cette année,

7. et 3 personnes annoblies.

8. La reine-mère partit de Suède et s'en allait à Gottorp. (Elle partit deux année[s] plutôt.)

9. Le prince palatin Charles-Louis, qui était en arrêt en France, fut relâché par l'intercession de la reine.

10. Les Hollandais armèrent pour ouvrir le Sund. Les vaisseaux de Suède ne voulurent pas être visités des Danois dans le Sund, mais firent leur décharge sur 2 galères de Danemark et les menèrent en Suède.

11. Le prince de Hesse-Cassel fit alliance avec la Suède, et le prince son fils allait en Suède après la mort et l'enterrement du père.

12. Dans la Diète de Ratisbonne on consentait de faire une amnestie avec la Suède et de lui donner six tonneaux d'or en récompense.
Fin de l'an 1640.

Arckenholtz's transcript of the outline:

L'AN MDCXL.
I. Au commencement de cette année se tint la Diette à Nycöping, où l'on traita, 1. de la guerre en Allemagne; 2. de la recrue des Troupes; 3. de la Cavalerie que la Noblesse doit entretenir; 4. de la continuation de l'imposition sur les Bestiaux pendant deux ans, & de l'immunité de cet impôt pour la Noblesse, quant à ses maisons de résidence; 5. de la contribution des bleds. 6. Résolutions sur les plaintes portées par les Députés des Etats, & 7. sur les plaintes contre l'Evêque de Westerås. 8. Instruction donnée aux Gouverneurs des Provinces pour faire le dénombrement des familles dans leurs ressorts; spécifier ce que chacune peut semer par an, & le nombre de leur bêtail, pour servir de Régle dans l'imposition des deniers à lever là-dessus. On mit des peines pour ceux qui commettroient des fraudes dans cette imposition: on en exemtoit les résidences des Nobles. On fit une taxe de ce que chacun devoit payer, & on ordonna les gages pour les Receveurs de cette contribution.

II. On fit des Réglemens, 1. pour les Patrons des Barques & des Vaisseaux; 2. pour la Gabelle; 3. pour bâtir quatre Eglises en Lapponie, comme aussi des maisons pour la demeure des Ministres de l'Evangile. On y ordonna deux Foires par an, & on accorda des priviléges pour ceux qui voudroient bâtir des maisons dans les lieux où ces Foires devoient se tenir. 4. On donna aux Paysans, sous la dépendance de l'Hôpital de Danwik, le même privilége dont jouissoient les Sujets des Nobles. 5. On dressa des Ordonnances sur la préparation du cuivre à Avestafort, & sur l'augmentation de cinq livres ou marcs sur le Skippond. 6. On régla les Contributions que les Officiers devoient tirer des Biens ou Terres assignées aux Militaires, & l'on fit défense aux Officiers de se servir des Soldats pour leur propre commodité.

III. Alliance entre la Suède & le Portugal par le Ministére du Grand-Chancelier Oxenstierna, des Sénateurs Pierre Baner & Claes Flemming, Deputés pour cet effet, & de l'Ambassadeur du nouveau Roi de Portugal, qui fut reçu le 29. Juillet de cette année. Il s'appelloit Francesco Sousa Cortino.

IV. L'Alliance entre la Suède & la Hollande contenoit les Articles suivans. 1. Une libre navigation. 2. Les moyens de remédier aux obstacles qui pourroient y intervenir. 3. Les secours mutuels en tems de guerre. 4. & 5. L'obligation de procurer l'avantage l'un de l'autre, & d'en détourner les préjudices. 6. Que l'un ne devoit pas donner du secours à l'Ennemi de l'autre. 7. Jusqu'où l'on pourroit trafiquer avec les Ennemis de la Suède & de la Hollande. 8. Le libre trafic des Suédois en Hollande, & des Hollandois en Suède. 9. La domination sur la Mer Baltique. 10. L'immunité réciproque des Sujets de Suède en Hollande, & des Hollandois en Suède. 11. Les limites pour le commerce dans les Pays des deux Hauts Contractans. 12. Les héritages que les Parens auroient à prétendre de ceux qui viendroient à mourir en Suède & en Hollande. 13. Qu'on procureroit réciproquement la justice aux Sujets de l'une & de l'autre Nation, comme à ses propres Sujets. 14. Le consentement mutuel pour la Paix avec les Ennemis. 16. Que la Suède entretiendroit un Résident en Hollande, & la Hollande un en Suède. 17. Les raisons & les motifs de cette Alliance. 18. Ceux qui voudroient y entrer & y être compris. Et 19. la ratification qui en devoit être faite six semaines après le jour du 1. Septembre que ce Traité fut conclu.

V. Peu après cette Alliance, les Commissaires de part & d'autre s'accordérent sur l'Article de cette Alliance touchant les secours à donner contre les Ennemis.

VI. Le Comte Jean Oxenstierna fut fait Sénateur cette année (Cette année, on députa deux Sénateurs à la Reine pour lui proposer de la part du Sénat son mariage, où l'Electeur de Brandebourg aspéroit, lui offrant de grands avantages. La Reine y répondit avec beaucoup de fermeté d'esprit & de sagesse, & le refusa tout net.), & trois personnes furent annoblies.

VII. La Reine-Mére partit de Suède, & s'en alla à Gottorp. (Elle partit deux années plutôt.)

VIII. Le Prince Palatin Charles-Louis, qui étoit aux arrêts en France, fut relâché par l'intercession de la Reine.

IX. Les Hollandois armérent pour s'ouvrir le passage du Sund. Les Vaisseaux Suédois, ne voulant pas être visités au Sund par ceux de Dannemarc, firent leurs décharges sur deux Galéres Danoises, s'en saisirent, & les amenérent en Suède.

X. Le Prince de Hesse-Cassel fit Alliance avec la Suède.

XI. Dans la Diette à Ratisbonne on délibéra si on régleroit l'Accommodement avec la Suède, & si on lui donneroit six tonnes d'or en récompense.

English translation (my own):

1640.
1. At the beginning of this year the Riksdag was held at Nyköping, where it was concluded:

1. of the war in Germany;

2. of the prescription or recruit for the militia;

3. cavalry which must maintain the nobility.

4. Of the continuation of the imposition on battles for 2 years, and of the immunity from this imposition for the nobility, in their houses of residence.

5. From the contribution of villages.

5. The Estates were resolved on their complaints.

6. On complaints against the Bishop of Västerås.

7. Instructions were given to the governors of the provinces to make a list and specification of families, of what they can sow per year, of the number of their livestock, in order to settle in the imposition of frauds in an imposition. The residences of the nobles were exempted; a tax was made of what each person had to pay; one prescribed the time at which we had to pay; and pledges were ordered for the commissioners and ministers of this exaction.

2. Edicts were made:

1. for the skippers of boats and vessels;

2. the salt tax;

3. to build four churches in Lappland, as well as houses for the residence of the priests. Two fairs were held there per year and privileges were given to those who wanted to build on the site of these fairs.

4. The peasants under the dependence of Danviken Hospital were given the same privilege that the subjects of the nobles enjoy.

5. Ordinances were made on the preparation of copper at Avestafors and on the increase to 5 pounds or marks on the ship-pound.

6. The contributions that the officers must have from the goods or lands assigned to the soldiers were regulated, and the officers were forbidden from using the soldiers for their own convenience.

(This year two senators were deputed to the Queen to propose to her, on behalf of the Senate, her marriage, to which the Elector of Brandenburg aspired, offering her great advantages. The Queen responded with great firmness of mind and wisdom and refused it outright.)

3. An alliance was made between Sweden and Portugal by the Grand Chancellor, Per Banér and Claes Fleming, deputies for this purpose; and the ambassador of the new King of Portugal was received on July 29 this year. The ambassador who signed it was Francisco Sousa Coutinho.

4. Item an alliance between Sweden and Holland, 1. of free navigation;

2. means to remedy any obstacles that may arise.

3. Mutual aid in time of war.

4. [and 5.] Of the obligation to obtain the advantage of one another, and to deflect the prejudices.

6. That one should not give aid to the enemy of the other.

7. How far one could trade with the enemies of the allies of Sweden and Holland.

8. Free movement for Swedes in Holland and Dutch people in Sweden.

9. Domination over the Baltic Sea.

10. Of the reciprocal immunity of subjects of Sweden in Holland and of the Dutch in Sweden.

11. Limits on trading in either country.

12. Inheritances that relatives will have from those who die in Sweden and Holland.

13. That justice will be procured for the subjects of both as well as for their own subjects.

14. That this alliance will not prejudice other alliances.

14. From mutual consent to peace with enemies.

15. That Sweden will have a resident in Holland and Holland one in Sweden.

16. The reasons for this alliance.

17. Of those who want to compete and be understood, and

18. of the ratification which must follow in 6 weeks after the day of September 1 that this alliance was concluded.

5. Shortly after this alliance the commissioners made an agreement of 6 articles touching the fourth point of the alliance of relief against enemies.

6. Count Johan Oxenstierna was made senator this year,

7. and 3 people ennobled.

8. The Queen Mother left Sweden and went to Gottorp. (She left two years earlier.)

9. Prince Palatine Karl Ludwig, who was under arrest in France, was released through the intercession of the Queen.

10. The Dutch armed to open the Sound. The Swedish ships did not want to be visited by the Danes in the Sound, but took their discharge on 2 Danish galleys and took them to Sweden.

11. The prince of Hesse-Kassel made an alliance with Sweden, and the prince, his son, went to Sweden after the death and burial of the father.

12. In the Diet of Regensburg one agreed to make an amnesty with Sweden and to give it six barrels of gold as a reward.
End of the year 1640.


Above: Kristina.


Above: Maria Eleonora.

Notes: Danviken Hospital was a hospital, insane asylum and later a retirement home that was in operation from 1558 to 1861. The current building was built between 1718 and 1725 and functioned as an insane asylum from the 1740s onward. The buildings started to decay over the years, leading to the facility having its residents moved out, and it was closed down in 1863. It was renovated in 2009 and is now used as an art gallery.

Kristina's note on her mother's escape from Sweden is incorrect. Maria Eleonora escaped on July 29/August 8 (Old Style), 1640. It is possible that Kristina still had some lingering trauma from that abandonment that might have caused her to misremember the year it happened.

Wednesday, July 16, 2025

King Christian IV of Denmark's letter to the councilman and rentmaster Jørgen Vind, dated August 20/30 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 72 to 73, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Udaff dyn Skriffuelse haffuer Jeg fornommen Enckedronningens Reiisse fraa Gulland hen tiil myn Sön Prindtzen, huilcken Reysse wel haffde bleffuen epther, om hun haffde betenckt sig rett och ful[g]dt myt Raad. Nu maa Prindtzen see tiil, huorledis hand bliiffuer hinder kuydt igen, huilckid neppeligen skeer saa snardt. Jeg seer heller, att hun er paa Nykiöbing end paa Köben., och eptherdi ieg haffuer sat mig for, med Gudtz Hiielp att holde y Vynter Hoff paa Koldinghus, och mig aff Lensmanden sammestedtz er tylstillid denne herhuosföiiede Zeddel paa huis Defect der findis der sammestedtz; da skall M. Anemöller derhen att besee Bygningen der paa Slotted, och siiden lade hannem bekomme Materialia dertyl, saaatt Hussiid kan uerre ferdigdt, naar Gud wiill, jeg kommer dyd ymod Wynter. Tiil dii optegnede Kackeloffuen kan skaffiis Raad til herfra, item Kleede tiil Gemackerne att bekleede med; Tyn och Kobber uyl sendis fra Köbenhaffuen. Vale.
Aff Glyckxborg y Glückstadt,
den 20 Augusti Anno 1640.
Christian.

With modernised spelling:

Udaf din skrivelse haver jeg fornummen enkedronningens rejse fra Gulland hen til min søn prinsen, hvilken rejse vel havde bleven efter, om hun havde betænkt sig ret og fulgt mit råd. Nu må prinsen se til, hvorledes han bliver hender kvit igen, hvilket næppeligen sker så snart.

Jeg ser hellere, at hun er på Nykøbing end på Køben[havn] og efterdi jeg haver sat mig for, med Guds hjælp, at holde i vinter hof på Koldinghus, og mig af lensmanden sammesteds er tilstillet denne herhosføjede seddel på hvis defekt der findes der sammesteds; da skal mester Anemøller derhen at bese bygningen der på slottet, og siden lade hannem bekomme materialia dertil, så at huset kan være færdigt. Når Gud vil, jeg kommer did imod vinter.

Til de optegnede kakkelovn kan skaffes råd til herfra, item klæde til gemakkerne at beklæde med; tin og kobber vil sendes fra København. Vale.
Af Glyksborg i Glykstad, den 20. augusti anno 1640.
Christian.

French translation (my own):

Par ta lettre, j'ai appris le voyage de la reine douairière de Gotland auprès de mon fils le prince. Ce voyage n'aurait pas eu lieu si elle avait eu raison et suivi mes conseils. Le prince doit maintenant veiller à se débarrasser d'elle, ce qui n'arrivera probablement pas de sitôt.

Je vois plutôt qu'elle est à Nykøbing qu'à Copenhague, et puisque j'ai décidé, avec l'aide de Dieu, de tenir ma cour cet hiver à Koldinghus, et que le bailli m'a envoyé cette note ci-jointe indiquant qu'il y a un défaut à cet endroit, maître Anemøller doit s'y rendre pour inspecter le bâtiment au château et lui permettre ensuite de se procurer les matériaux nécessaires à l'achèvement de la maison. Quand Dieu le voudra, j'y irai vers l'hiver.

Quant aux poêles mentionnés, on peut se procurer des fonds ici, ainsi que du tissu pour recouvrir les pièces; l'étain et le cuivre seront envoyés de Copenhague. Adieu.
De Glucksbourg en Glückstadt, le 20 août 1640.
Christian.

English translation (my own):

From your letter I have learned of the Dowager Queen's journey from Gotland to my son the Prince, the which journey would not have happened if she had thought right and followed my advice. Now the Prince must see to it that he gets rid of her again, which is unlikely to happen so soon.

I see rather that she is at Nykøbing than at Copenhagen, and since I have decided, with God's help, to hold court in the winter at Koldinghus, and the bailiff there has sent me this attached note stating that there is a defect there; then Master Anemøller must go there to inspect the building there at the castle and then let him get materials for it, so that the house can be finished. When God wills it, I will come there towards winter.

As for the stoves written about, funds can be obtained from here, as well as cloth for the rooms to be covered with; tin and copper will be sent from Copenhagen. Goodbye.
From Glücksburg in Glückstadt, August 20, 1640.
Christian.


Above: Maria Eleonora.


Above: King Christian IV of Denmark.


Above: Jørgen Vind.

Note: Gulland is the old Danish name for the island of Gotland.

Prince Christian of Denmark's letter to the stadtholder Corfitz Ulfeldt, dated July 29/August 8 (Old Style), 1640

Source:

Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, page 71, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library



The letter:

Jeg haffuer skreffvet H. M. till, at Dronningen aff Suerrig kommer hid om en Dag to eller tre, om Vinden föyer, hvorfor ieg ville, I ville holde an hos H. M., at der motte foror[d]nes Opvartere, som kunne tage vare paa hinde her. Opvartningen falder suarlig knap for de fremmede Herrer, her kommer. Forglemmer intet, at bestille dette, og at det motte snart skee; kandskee hun kommer i Morren. Vale.
Datum Nykiöbing den 29 Julii Anno 1640.
Christian. ...

With modernised spelling:

Jeg haver skrevet Hans Majestæt til, at dronningen af Sverige kommer hid om en dag to eller tre, om vinden føjer, hvorfor jeg ville, I ville holde an hos Hans Majestæt, at der måtte foror[d]nes opvartere, som kunne tage vare på hende her. Opvartningen falder svarlig knap for de fremmede herrer, her kommer. Forglemmer intet at bestille dette, og at det måtte snart ske; kanske hun kommer i morgen. Vale.
Datum Nykøbing, den 29. juli anno 1640.
Christian. ...

French translation (my own):

J'ai écrit à Sa Majesté que la reine de Suède viendrait ici dans un jour ou deux, si le vent est favorable. C'est pourquoi je voudrais que vous lui proposiez de lui envoyer des domestiques pour prendre soin d'elle ici. Les étrangers qui viennent ici sont très rares. N'oubliez pas de le lui demander, et que cela arrive bientôt; peut-être viendra-t-elle demain.
Donnée à Nykøbing, le 29 juillet 1640.
Christian. ...

English translation (my own):

I have written to His Majesty that the Queen of Sweden will come here in a day or two, if the wind is favourable, which is why I would like you to present to His Majesty that attendants should be arranged to take care of her here. The attendance is very scarce for the foreign gentlemen who come here. Do not forget to order this, and that it should happen soon; perhaps she will come tomorrow.
Given at Nykøbing, July 29, 1640.
Christian. ...


Above: Maria Eleonora.


Above: King Christian IV of Denmark.


Above: Prince Christian of Denmark.


Above: Corfitz Ulfeldt. Photo of painting courtesy of Siddhiyama at Wikimedia Commons.

Friday, April 18, 2025

Abraham de Wicquefort on the 13½ year old Kristina receiving the Dutch ambassadors Willem Boreel, Albert Sonck and Epo van Aylva, on July 24/August 3 (Old Style; actually was July 25/August 4), 1640

Sources:

L'ambassadeur et ses fonctions, volume 1, book 1, section 29, pages 287 to 288, by Abraham de Wicquefort, 1682 (1715 edition)


The embassador and his functions, page 154, by Abraham de Wicquefort, translated by John Digby, 1716


A report in "La Gazette de France" on this audience is here:


The account:

Guillaume Boreel, Albert Sonk & Epo d'Ailüa, Ambassadeurs des Provinces Unies en Suede l'an 1640. y furent fort bien reçus: logés dans une maison trés-magnifiquement meublée: chaque Ambassadeur ayant un dais dans sa chambre, sans celui qui estoit au-dessus de leur table, où ils mangeoient en commun, & estoient défrayés pendant tout le sejour qu'ils firent à Stocolm. Le 3. d'Aoust ils eurent leur premiere audience. La Reine, qui estoit assise dans une espece de thrône, se leva à la premiere reverence des Ambassadeurs: à la deuxiéme elle la fit aussi, & à la troisiéme elle descendit jusques à la premiere marche de son thrône. Ils firent leur harangue en Flamand: & d'autant qu'aprés les premiers compliments la Reine ne les fit point couvrir, ils ne laisserent pas de mettre le chapeau: se découvrant pourtant de temps en temps, aux endroits où il faloit accompagner le discours de quelques termes de respect. Les Senateurs leur cedoient la main, la porte & la chaise en toutes les conferences; mais d'abord ils firent quelque difficulté de donner le titre d'Excellence aux Ambassadeurs, & jugeoient que ceux ci ne se devoient pas couvrir dans l'audience. Mais tout cela fut reglé au contentement des Ambassadeurs. La Reine estoit fort jeune en ce temps-là: mais les Senateurs, & entre autres le Chancelier, la devoient avertir de ce qu'elle avoit à faire; & ne devoient pas ignorer de quelle façon le feu Roy avoit traité les Ambassadeurs des Provinces Unies.

With modernised spelling:

Guillaume Boreel, Albert Sonck et Épo d'Aylva, ambassadeurs des Provinces-Unies en Suède l'an 1640, y furent fort bien reçus, logés dans une maison très magnifiquement meublée; chaque ambassadeur ayant un dais dans sa chambre, sans celui qui était au-dessus de leur table, où ils mangeaient en commun; et étoient défrayés pendant tout le séjour qu'ils firent à Stockholm. Le 3 d'août ils eurent leur première audience.

La reine, qui était assise dans une espèce de trône, se leva à la première révérence des ambassadeurs; à la deuxième elle la fit aussi; et à la troisième elle descendit jusqu'à la première marche de son trône. Ils firent leur harangue en flamand; et d'autant qu'après les premiers compliments la reine ne les fit point couvrir, ils ne laissèrent pas de mettre le chapeau, se découvrant pourtant de temps en temps, aux endroits où il fallait accompagner le discours de quelques termes de respect.

Les sénateurs leur cédaient la main, la porte et la chaise en toutes les conferences, mais d'abord ils firent quelque difficulté de donner le titre d'Excellence aux ambassadeurs et jugeaient que ceux-ci ne se devaient pas couvrir dans l'audience; mais tout cela fut réglé au contentement des ambassadeurs.

La reine était fort jeune en ce temps-là, mais les sénateurs, et entre autres le chancelier, la devaient avertir de ce qu'elle avait à faire et ne devaient pas ignorer de quelle façon le feu roi avait traité les ambassadeurs des Provinces-Unies.

Dutch translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):

Willem Boreel, Albert Sonck en Epo van Aylva, ambassadeurs van de Verenigde Provinciën in Zweden in 1640, werden daar zeer hartelijk ontvangen en verbleven in een zeer fraai ingericht huis; elke ambassadeur had een baldakijn in zijn kamer, behalve die boven hun tafel, waar ze samen aten; en werden gedurende hun hele verblijf in Stockholm bezoldigd. Op 3 augustus hadden ze hun eerste audiëntie.

De koningin, die op een soort troon zat, stond op bij de eerste eerbetuiging van de ambassadeurs; bij de tweede deed ze dat ook; en bij de derde daalde ze af naar de eerste trede van haar troon. Ze hielden hun toespraak in het Vlaams; en omdat de koningin hen na de eerste complimenten niet liet bedekken, hielden ze niet op hun hoeden op te zetten en zich zo nu en dan te ontbloten op de plaatsen waar het nodig was om de toespraak met enige respectvolle woorden te begeleiden.

De raadsheren stonden hun handen, de deur en de stoel bij alle conferenties aan hen af, maar aanvankelijk hadden ze er moeite mee de ambassadeurs de titel van Excellentie te geven en oordeelden ze dat ze zich niet mochten bedekken in de audiëntie; dit alles werd echter tot tevredenheid van de ambassadeurs geregeld.

De koningin was destijds nog erg jong, maar de raadsheren, waaronder de kanselier, hadden haar moeten informeren wat ze moest doen en hadden niet onwetend moeten blijven van hoe de overleden koning de ambassadeurs van de Verenigde Provinciën had behandeld.

Swedish translation (my own):

Willem Boreel, Albert Sonck och Epo van Aylva, ambassadörer för Förenade Provinserna i Sverige 1640, blev mycket väl mottagna där, inkvarterade i ett mycket praktfullt inrett hus; varje ambassadör hade en baldakin i sitt rum, utan den som var ovanför deras bord, där de åt tillsammans; och betalades under hela sin vistelse i Stockholm. Den 3 augusti hade de sin första audiens.

Drottningen, som satt på ett slags tron, reste sig vid den första reverensen från ambassadörerna; vid den andra gjorde hon det också; och vid den tredje steg hon ner till det första steget på sin tron. De gav sin harang på flamländska; och eftersom drottningen efter de första komplimangerna inte lät dem täckas, slutade de inte ta på sig sina hattar och avslöjade sig då och då på de platser där det var nödvändigt att åtfölja diskursen med vissa respektsordalag.

Rådsherrarna överlämnade sina händer, dörren och stolen åt dem vid alla konferenser, men de hade till en början vissa svårigheter att ge ambassadörerna titeln Excellens och bedömde att de inte skulle täcka sig i audiensen; men allt detta avgjordes till ambassadörernas belåtenhet.

Drottningen var mycket ung vid den tiden, men rådsherrarna, och bland andra kanslern, borde ha informerat henne om vad hon hade att göra och borde inte ha varit okunnig om hur den salige konungen hade behandlat de Förenade Provinsernas ambassadörer.

English translation (by Digby):

William Boreel, Arbert Sonk, and Epo d'Ailüa Embassadors from the United Provinces to Sweden, in the Year 1640, were very well receiv'd there: They were Lodg'd in a House very magnificently Furnish'd, each Embassador having a Canopy in his Chamber, besides that which was over their Table, where they eat in common, and were defray'd during the whole time of their stay at Stockholm. On the 3d of August they had their first Audience.

The Queen, who was seated in a kind of Throne, stood up at the Embassador's first bow, at the second she made a Courtesy, and at the third, she descended to the first step of her Throne. They made their Harangue in the Flemish Language; and because the Queen did not after the first Complements, make them be cover'd, they made no difficulty to put on their Hats, taking them off at certain periods where the discourse was to be accompanied with some terms of respect. The Senators yielded them the Hand, the Door, and the Chair in all their Conferences; but at first they made some difficulty to give the Title of Excellency to the Embassadors, and were of Opinion that these last ought not to be covered at the Audience. However, all that was regulated to the satisfaction of the Embassadors. The Queen was very young at this time; but the Senators, and particularly the Chancellor, ought to have inform'd her of what she ought to do; and ought not to have been ignorant of the manner how the late King had treated the Embassadors of the United Provinces.

With modernised spelling:

William Boreel, Albert Sonck, and Epœus d'Aylva, ambassadors from the United Provinces to Sweden, in the year 1640, were very well received there. They were lodged in a house very magnificently furnished, each ambassador having a canopy in his chamber, besides that which was over their table, where they eat in common, and were defrayed during the whole time of their stay at Stockholm. On the 3rd of August they had their first audience.

The Queen, who was seated in a kind of throne, stood up at the ambassador's first bow, at the second she made a curtsy, and at the third she descended to the first step of her throne. They made their harangue in the Flemish language; and because the Queen did not, after the first compliments, make them be covered, they made no difficulty to put on their hats, taking them off at certain periods where the discourse was to be accompanied with some terms of respect.

The senators yielded them the hand, the door and the chair in all their conferences; but at first they made some difficulty to give the title of Excellency to the ambassadors and were of opinion that these last ought not to be covered at the audience. However, all that was regulated to the satisfaction of the ambassadors.

The Queen was very young at this time, but the senators, and particularly the Chancellor, ought to have informed her of what she ought to do and ought not to have been ignorant of the manner how the late King had treated the ambassadors of the United Provinces.

English translation (my own):

Willem Boreel, Albert Sonck and Epo van Aylva, ambassadors of the United Provinces in Sweden in 1640, were very well received there, lodged in a very magnificently furnished house; each ambassador having a canopy in his room, without the one that was above their table, where they ate together; and were defrayed during their entire stay in Stockholm. On August 3 they had their first audience.

The Queen, who was seated on a kind of throne, rose at the first reverence from the ambassadors; at the second one she also did so; and at the third one she descended to the first step of her throne. They gave their harangue in Flemish; and because after the first compliments the Queen did not make them be covered, they did not stop putting on their hats, uncovering themselves from time to time at the places where it was necessary to accompany the discourse with some terms of respect.

The senators ceded their hands, the door, and the chair to them in all conferences, but at first they had some difficulty in giving the title of Excellency to the ambassadors and judged that they should not cover themselves in the audience; but all this was settled to the contentment of the ambassadors.

The Queen was very young at the time, but the senators, and among others the Chancellor, should have informed her of what she had to do and should not have been ignorant of how the late King had treated the ambassadors of the United Provinces.


Above: Kristina.