Source:
Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, pages 102 to 104, published by H. E. Friis, 1896; original at Harvard University
The account:
Den 8de Novbr. vilde Dronning Christina rejse; om Formiddagen kom Ærkehertugerne og Ærkehertuginde Anna for at gøre en formal Afskedsvisit. Dronning Christina fortsatte Rejsen til Hest, og Ærkehertug Ferdinand Carl fulgte hende til Landsbyen Schönberg, hvor der efter mange gensidige Komplimenter og Taksigelser toges Afsked, og hun drog med de attacherede ærkehertugelige Herrer og sit Følge videre mod Syd.
Hoffet i Innsbruck havde ikke alene sørget for alt, medens Dronning Christina opholdt sig i selve Innsbruck, men det sørgede fremdeles for, at hendes Vinterrejse til Tyrols sydlige Grænse kunde ske med saa megen Bekvemmelighed og stor Anstand som muligt. Der blev i den Anledning skrevet til alle Myndigheder sydpaa, ligesom der forhen var skrevet til dem nordpaa. Til Biskoppen af Trient udgik der saaledes Tilhold om «at lade tilsé og udbedre Vejene, saaledes at Hds. Kgl. Majestæt af Sverrig med sin Hofstat og sit Følge kunde rejse igennem Tyrol uden Ubekvemmelighed og Fare for Liv og Lemmer.» I den lille By Ala — den sidste By indenfor Tyrols Grænser —, hvor der ikke forefandtes fornødne Lokaliteter, lod Ærkehertugen sin Adjutant Spaur indrette et Hofkøkken samt samle Viktualier og andre Nødvendighedsartikler; desforuden skulde Adjutanten sørge for Værelsernes Udstyrelse og Bekvemmelighed, saa at der ikke — som der stod i Instruksen, «var Manquements der, ligesom tidligere passeret.»
En saadan Skrivelse udgik til alle ærkehertugelige Embedsmænd om at bistaa Kassemesteren v. Yngramb, som for ærkehertugelig Regning skulde betale alt, saaledes at Dronning Christina af Sverrigs Ophold ikke kostede hende noget, og at den ærkehertugelige Reputation kunde blive konserveret.
Toldofficianterne i Branzoll, som ligger ved Etschfloden, fik Ordre til i Pramme at lade skibe ned ad Floden Dronning Christinas Bagage, som, pakket i 22 Vogne, snart vilde komme til Branzoll.
Alle de Sølvservicegenstande, som Biskopperne af Brixen og Trient havde utlaant til Festdagene i Innsbruck, bleve uopholdeligt sendte tilbage for atter at gøre Tjeneste, ifald Dronning Christina muligen kom til alle de Stæder i Tyrol, som laa paa hendes Vej til Italien. Til Borgmesteren i Brixen — som havde overværet Dronning Christinas Indtog i Innsbruck — skrev Fyrst-Biskoppen af Brixen, at han skulde søge at faa Audients hos Dronning Christina og indbyde hende til at tage Bopæl i den biskoppelige Borg i Brixen paa Gennemrejsen, men, føjer den forsigtige Kirkefyrste lunt til i en Efterskrift: «Jeg skal frit beværte Dronningen, hendes Damer og medfølgende Kavalerer; men de øvrige medrejsende maa selv betale for sig i Gæstgiverstederne, hvor der baade skal blive sørget for, at der er Plads, og at det fornødne til Gæsternes Underhold og Bekvemmelighed skal være til Stede til gangbare Priser.»
Det første Nattekvarter, efter at Dronning Christina og Følge havde forladt Innsbruck, blev taget i Byen Matrey. Her mødte Morgenen efter Ærkehertugens tjenstgørende Adjutant, udsendt fra Innsbruck, for at ønske Dronningen en pyntelig God Morgen samt høre, hvorledes Hendes Majestæt havde sovet. Dronning Christina gengældte denne Artighed ved at sende sin Vicestaldmester, von Lilliencron, ind til Innsbruck for at formelde de ærkehertugelige Højheder hendes Højagtelse og Respekt. Senere paa Dagen tog Dronning Christina af Sted ad Brixen til for det at være til Gæst hos Fyrstbiskop Anton. Denne kom hende imøde undervejs i Byen Vahrn, hvor han holdt en latinsk Velkomsttale til hende, og derfra ledsagede han hende til den fyrstbiskoppelige Bolig i Brixen; derfra rejste hun næste Dag til Botzen, hvor der saa blev holdt Rast en hel Dag. Derfra gik Turen over Neumarkt og Lavis for at besøge Fyrstbiskoppen i Trient. I Domkirken der i Byen hørte Dronning Christina en Messe, og i Kirken St. Maria i samme By var der et fortræffeligt Orgel, paa hvilket der blev spillet til Ære for den høje Gæst. Den 16de Novbr. kom Dronning Christina til Ala, den sidste By paa tyrolsk Grund, hvor Ærkehertugen, som sagt, forud havde ladet alt indrette til den kongelige Gæsts Modtagelse; her toges det sidste Nattekvarter i Tyrol.
Næste Dag, efter Middagstaflet, brød Dronning Christina op fra Ala. Forinden meldte Ærkehertugens Kommissarius, Friherre von Freiberg, sig til Afsked. Han havde uafbrudt ledsaget Dronning Christina paa hele Rejsen igennem Tyrol, fra Scharnitz til Ala. Nu ansaa han derfor sit Hverv for endt og vilde vende tilbage til Innsbruck, da Dronningen stod i Begreb med at forlade Tyrol. Dronning Christina takkede ham, gav ham derpaa nogle Breve til Besørgelse i Tyrol og bød ham at hilse hjemme, samt rakte dernæst sin Haand ud til Kys.
Som en ubehagelig Eftersmag af dette Dronning Christinas tyrolske Besøg, hvor al mulig Komfort, Glans og Pragt var udfoldet, var det, at der nu bagefter gjorde sig en svær Ebbe gældende i den ærkehertugelig-tyrolske Kasse, hvilken allerede forud ikke var videre godt beslaaet med Mønt. Der blev senere optaget et saa stort Laan som muligt for at bestride de glubende Udgifter, som dette kongelige Ophold og Besøg havde medført.
With modernised spelling:
Den 8. november ville dronning Kristina rejse; om formiddagen kom ærkehertugerne og ærkehertuginde Anna for at gøre en formal afskedsvisit. Dronning Kristina fortsatte rejsen til hest, og ærkehertug Ferdinand Karl fulgte hende til landsbyen Schönberg, hvor der efter mange gensidige komplimenter og taksigelser toges afsked, og hun drog med de attacherede ærkehertugelige herrer og sit følge videre mod syd.
Hoffet i Innsbruck havde ikke alene sørget for alt, medens dronning Kristina opholdt sig i selve Innsbruck, men det sørgede fremdeles for, at hendes vinterrejse til Tyrols sydlige grænse kunne ske med så megen bekvemmelighed og stor anstand som muligt. Der blev i den anledning skrevet til alle myndigheder sydpå, ligesom der forhen var skrevet til dem nordpå. Til biskoppen af Trient udgik der således tilhold om «at lade tilse og udbedre vejene, således at Hendes Kongelige Majestæt af Sverige med sin hofstat og sit følge kunne rejse igennem Tyrol uden ubekvemmelighed og fare for liv og lemmer.»
I den lille by Ala — den sidste by indenfor Tyrols grænser —, hvor der ikke forefandtes fornødne lokaliteter, lod ærkehertugen sin adjutant Spaur indrette et hofkøkken samt samle viktualier og andre nødvendighedsartikler; desforuden skulle adjutanten sørge for værelsernes udstyrelse og bekvemmelighed, så at der ikke — som der stod i instruksen, «var manquements der, ligesom tidligere passeret.»
En sådan skrivelse udgik til alle ærkehertugelige embedsmænd om at bistå kassemesteren von Yngramb, som for ærkehertugelig regning skulle betale alt, således at dronning Kristina af Sveriges ophold ikke kostede hende noget, og at den ærkehertugelige reputation kunne blive konserveret.
Toldofficianterne i Branzoll, som ligger ved Etschfloden, fik ordre til i pramme at lade skibe ned ad floden dronning Kristinas bagage, som, pakket i 22 vogne, snart ville komme til Branzoll.
Alle de sølvservicegenstande, som biskopperne af Brixen og Trient havde utlånt til festdagene i Innsbruck, bleve uopholdeligt sendte tilbage for atter at gøre tjeneste, ifald dronning Kristina muligen kom til alle de stæder i Tyrol, som lå på hendes vej til Italien. Til borgmesteren i Brixen — som havde overværet dronning Kristinas indtog i Innsbruck — skrev fyrstbiskoppen af Brixen, at han skulle søge at få audiens hos dronning Kristina og indbyde hende til at tage bopæl i den biskoppelige borg i Brixen på gennemrejsen, men, føjer den forsigtige kirkefyrste lunt til i en efterskrift:
«Jeg skal frit beværte dronningen, hendes damer og medfølgende kavalerer; men de øvrige medrejsende må selv betale for sig i gæstgiverstederne, hvor der både skal blive sørget for, at der er plads, og at det fornødne til gæsternes underhold og bekvemmelighed skal være til stede til gangbare priser.»
Det første nattekvarter, efter at dronning Kristina og følge havde forladt Innsbruck, blev taget i byen Matrei. Her mødte morgenen efter ærkehertugens tjenstgørende adjutant, udsendt fra Innsbruck, for at ønske dronningen en pyntelig godmorgen samt høre, hvorledes Hendes Majestæt havde sovet. Dronning Kristina gengældte denne artighed ved at sende sin vicestaldmester, von Lilliencron, ind til Innsbruck for at formelde de ærkehertugelige Højheder hendes højagtelse og respekt.
Senere på dagen tog dronning Kristina af sted ad Brixen til for det at være til gæst hos fyrstbiskop Anton. Denne kom hende imøde undervejs i byen Vahrn, hvor han holdt en latinsk velkomsttale til hende, og derfra ledsagede han hende til den fyrstbiskoppelige bolig i Brixen; derfra rejste hun næste dag til Bozen, hvor der så blev holdt rast en hel dag. Derfra gik turen over Neumarkt og Lavis for at besøge Fyrstbiskoppen i Trient. I domkirken der i byen hørte dronning Kristina en messe, og i kirken St. Maria i samme by var der et fortræffeligt orgel, på hvilket der blev spillet til ære for den høje gæst.
Den 16. november kom dronning Kristina til Ala, den sidste by på tyrolsk grund, hvor ærkehertugen, som sagt, forud havde ladet alt indrette til den kongelige gæsts modtagelse; her toges det sidste nattekvarter i Tyrol.
Næste dag, efter middagstaflet, brød dronning Kristina op fra Ala. Forinden meldte ærkehertugens kommissarius, friherre von Freyberg, sig til afsked. Han havde uafbrudt ledsaget dronning Kristina på hele rejsen igennem Tyrol, fra Scharnitz til Ala. Nu anså han derfor sit hverv for endt og ville vende tilbage til Innsbruck, da dronningen stod i begreb med at forlade Tyrol. Dronning Kristina takkede ham, gav ham derpå nogle breve til besørgelse i Tyrol og bød ham at hilse hjemme, samt rakte dernæst sin hånd ud til kys.
Som en ubehagelig eftersmag af dette dronning Kristinas tyrolske besøg, hvor al mulig komfort, glans og pragt var udfoldet, var det, at der nu bagefter gjorde sig en svær ebbe gældende i den ærkehertugelig-tyrolske kasse, hvilken allerede forud ikke var videre godt beslået med mønt. Der blev senere optaget et så stort lån som muligt for at bestride de glubende udgifter, som dette kongelige ophold og besøg havde medført.
English translation (my own):
On November 8, Queen Kristina was to leave; in the morning the Archdukes and Archduchess Anna came to make a formal farewell visit. Queen Kristina continued her journey on horseback, and Archduke Ferdinand Karl accompanied her to the village of Schönberg, where, after many mutual compliments and thanks, farewell was taken, and she went with the attached archducal gentlemen and her retinue further south.
The court in Innsbruck had not only taken care of everything while Queen Kristina was staying in Innsbruck itself, but it also ensured that her winter journey to the southern border of Tyrol could take place with as much convenience and great dignity as possible. Letters were written to all authorities in the south on this occasion, just as letters had previously been written to those in the north. The Bishop of Trent was thus instructed to "have the roads inspected and repaired, so that Her Royal Majesty of Sweden with her court and retinue could travel through Tyrol without inconvenience and danger to life and limb."
In the small town of Ala — the last town within the borders of Tyrol — where there were no necessary premises, the Archduke had his adjutant Spaur set up a court kitchen and collect provisions and other necessities; in addition, the adjutant was to ensure the furnishings and comfort of the rooms, so that — as the instructions stated, "there would be no manquements there, as had happened before."
Such a letter was sent to all archducal officials to assist the treasurer von Yngramb, who was to pay everything at the archducal expense, so that Queen Kristina of Sweden's stay would not cost her anything and so that the archducal reputation could be preserved.
The customs officers in Branzoll, which is located on the Etsch River, were ordered to ship Queen Kristina's luggage down the river in barges, which, packed in 22 wagons, would soon arrive in Branzoll.
All the silver service items that the bishops of Brixen and Trent had lent for the festivities in Innsbruck were sent back without delay to serve again in case Queen Kristina came to all the cities in Tyrol that lay on her way to Italy. The prince-bishop of Brixen wrote to the mayor of Brixen — who had witnessed Queen Kristina's entry into Innsbruck — that he should seek an audience with Queen Kristina and invite her to take up residence in the episcopal castle in Brixen during her journey through, but, the cautious prince of the Church added warmly in a postscript:
"I shall freely entertain the Queen, her ladies and accompanying cavaliers; but the other companions must pay for themselves in the inns, where it must be ensured that there is space and that the necessities for the guests' entertainment and comfort are available at reasonable prices."
The first night after Queen Kristina and her entourage had left Innsbruck was spent in the town of Matrei. Here the following morning the Archduke's adjutant, sent from Innsbruck, met to wish the Queen a good morning and to hear how Her Majesty had slept. Queen Kristina reciprocated this courtesy by sending her vice equerry, Lilliecrona, to Innsbruck to express her high esteem and respect to the Archducal Highnesses.
Later in the day, Queen Kristina set off for Brixen to be a guest of prince-bishop Anton. The latter met her on the way in the town of Vahrn, where he gave her a Latin welcome speech, and from there he accompanied her to the prince-bishop's residence in Brixen; from there she travelled the next day to Bozen, where she then rested for a whole day. From there the journey went via Neumarkt and Leifers to visit the prince-bishop of Trent. In the cathedral in the town, Queen Kristina heard a Mass, and in the church of St. Maria in the same town there was an excellent organ, on which music was played in honour of the high guest.
On November 16, Queen Kristina arrived at Ala, the last town on Tyrolean soil, where the Archduke, as mentioned, had previously had everything arranged for the reception of the royal guest; here the last overnight quarters in Tyrol were taken.
The next day, after luncheon, Queen Kristina left Ala. Before that, the Archduke's commissary, Baron von Freyberg, bid farewell. He had accompanied Queen Kristina continuously on the entire journey through Tyrol, from Scharnitz to Ala. Now he therefore considered his duty to be over and wanted to return to Innsbruck, as the Queen was about to leave Tyrol. Queen Kristina thanked him, then gave him some letters to take to Tyrol and invited him to greet her at home, and then held out her hand for a kiss.
As an unpleasant aftertaste of this visit to Tyrol by Queen Kristina, where all possible comfort and splendour had been displayed, there was now afterwards a severe ebb in the archducal-Tyrolean treasury, which was already not well endowed with coin. Later, as large a loan as possible was taken out to cover the voracious expenses that this royal stay and visit had entailed.
Above: Kristina.
Above: Ferdinand Karl, Archduke of Austria.
Above: His brother Sigismund Franz, Archduke of Austria.
Above: Anna de' Medici, Archduchess of Austria as Ferdinand Karl's wife.
Above: Gustaf Lillecrona.
Notes: Schönberg = Schönberg im Stubaital.
Trent is the traditional English name for what is now the city of Trento, in what is now the northern Italian region of South Tyrol and the autonomous province of Trento. Its name in German is Trient.
The bishop of Trent/Trento = Carlo Emanuele Madruzzo (1599-1658; in office from 1629 until his death).
Ala is an Italian town which is on the border with Austria and was part of the Austro-Hungarian Empire until the First World War. Its name in German is Halla.
Etsch is the German name for the Adige river, the second-longest river in Italy after the Po. It rises near the Reschen Pass in the Vinschgau in the province of South Tyrol, near the Italian border with Austria and Switzerland, and flows 250 miles (410 kilometers) through most of northeastern Italy to the Adriatic Sea.
Branzoll is the German name for the municipality and village of Bronzolo in what is now the northern Italian region of South Tyrol.
Brixen is the German and English name for the town of Bressanone in what is now the northern Italian region of South Tyrol.
The prince-bishop of Brixen = Anton Crosini von Bonporto (in office from 1648 until his death in 1663).
Matrei = Matrei am Brenner.
Vahrn is the German and English name for the municipality of Varna in what is now the northern Italian region of South Tyrol.
Bozen is the German name for the city of Bolzano in what is now the northern Italian region of South Tyrol. It is the region's capital city.
Neumarkt is the German name for the municipality and village of Egna in what is now the northern Italian region of South Tyrol.
Leifers is the German name for the town of Laives in what is now the northern Italian region of South Tyrol.
.jpg)
_Gaulli)_-_Nationalmuseum_-_19080.tif.jpg)
