Source:
Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, pages 84 to 86, published by H. E. Friis, 1896; original at Harvard University
The account:
Efter et kort Ophold i Frankfurt a. M. begav Dronning Christina sig derfra til Aschaffenburg, som var bekendt for sit sjældent smukke, ærkebiskoppelige Palads, hvor Kong Gustav Adolf ogsaa havde været indkvarteret. Da Kong Gustav Adolf saa dette Slot første Gang, stod han længe tavs og besaa den herlige Bygning; sluttelig sagde han til sin Stab: «Jeg har en Hovedindvendning at gøre mod dette Slot, nemlig at det ikke er bygget paa Triller, saaledes at jeg kunde trille det herfra til Sverrig.» Da mange af det kostbare Biblioteks Bøger derimod ikke vare saa mur- og nagelfaste som selve Slottet, bleve de tagne med af Gustav Adolf til at forøge det svenske Rigsbibliotek med.
Fra Aschaffenburg drog Dronning Christina til Würzburg, som ogsaa var faldet for de Svenske i Trediveaarskrigen; her fandtes et kostbart Bibliotek, hvis Indhold Kong Gustav Adolf ligeledes ikke behøvede at lade staa, saaledes som det skønne Slot i Aschaffenburg, men pakkede det paa Vogne og lod det føre til Sverrig, hvor han forærede den sjældne Bogsamling til Upsala Universitet. Istedetfor at tage til den større By Nürnberg, som laa lettest for, drog Dronning Christina dog udenom, til den mindre By Nördlingen, uagtet den havde saa bitre Minder for de Svenske; thi det var i Slaget ved denne By, at de Svenske i Aaret 1634 bleve overvundne af den kejserlige Armé, ved hvilken Lejlighed 8000 Svenske bleve paa Valpladsen, 6000 toges til Fange; hele Artilleriet og Bagagen — 80 Kanoner og hele Trænet — faldt i Fjendens Hænder. Slige bedrøvelige Minder lod ikke til at genere Dronning Christina i den Grad, at hun af den Grund skulde slaa ind paa en anden Vej.
Staden Nürnberg vilde ogsaa gerne have set Dronning Christina indenfor sine Volde, da hendes Fader Gustav særlig der havde været skattet af den store protestantiske Befolkning. Hengivenheden for ham gav sig da ogsaa Udtryk, idet der, da han drog derfra, blev skænket ham 2 kostbare Pokaler, hvoraf hver især vejede 178 Lod Sølv. Den ene Pokal forestillede Jordkuglen, baaren af Herkules, og den anden Himmelkuglen, baaren af Atlas. Begge Pokaler forefindes endnu paa Nationalmusæet i Stockholm, Værelse 6.
Fra Nördlingen drog Dronning Christina til Staden Augsburg. Forinden hun blev færdig til at rejse videre, benyttede hun Tiden til at besé det skønne Raadhus der, hvor Kong Gustav Adolf i sin Tid af Stadens Indbyggere var indbuden til en festlig Banket med paafølgende Bal. Man viste Dronning Christina det Bord, ved hvilket hennes Fader havde spist; det blev bemærket, at hun blev noget eftertænksom og stille derved, aftørrede en frembrydende Taare og gik tavs og tankefuld videre. I det samme Aar, Kong Gustav Adolf var Gæst i Augsburg, broderede de unge Damer der i Byen med al Kunstfærdighed en hvid, tunget Halskrave af fineste ægte Kammerdug til ham, til Afsked. Samme Krave eksisterer ligeledes endnu i Samlingerne paa Nationalmusæet i Stockholm.
Fra Augsburg drog Dronning Christina til den lille By Landsperg ved Lechfloden, 10 Mile Syd for det Sted ved samme Flod, hvor en svensk Kanonkugle fra Gustav Adolfs Artilleri gjorde det af med den kejserlige General Tserclas Tilly i April 1632. I denne lille By opholdt Dronning Christina sig i nogle Dage, imedens der fra München blev hidskaffet Køretøjer, der vare mere egnede for Vejene i de tyrolske Bjergegne [sic], som hun nu nærmede sig mere og mere.
Overalt, hvor Dronning Christina drog frem, blev hun uagtet den korte Tid, der var til Forberedelser, modtagen med store Æresbevisninger og Gaver; meget mere havde hun kunnet gøre ud deraf, naar hun alene havde holdt sig til Hovedstæderne og de større Byer, især da det ingenlunde manglede hende paa Indbydelser fra de Fyrster, i hvis Lande hun enten rejste, eller hvilke hun kom forbi, men det var, som før berørt, paa dette Tidspunkt Dronning Christinas Agt vel at rejse saa standsmæssigt som muligt, men for Resten at give Afkald paa at trække Øjnene for meget paa sig. Derfor frabad hun sig offentligt festlig Modtagelse, men kunde dog ikke forhindre, at Folk strømmede til, hvor hun drog forbi eller gjorde Ophold, men saa morede hun sig ogsaa ofte med at bytte Klæder eller Plads i Vognen med en af sit Følge for at føre den gabende Mængde paa Vildspor.
With modernised spelling:
Efter et kort ophold i Frankfurt am Main begav dronning Kristina sig derfra til Aschaffenburg, som var bekendt for sit sjældent smukke, ærkebiskoppelige palads, hvor kong Gustav Adolf også havde været indkvarteret. Da kong Gustav Adolf så dette slot første gang, stod han længe tavs og beså den herlige bygning; sluttelig sagde han til sin stab: «Jeg har en hovedindvendning at gøre mod dette slot, nemlig at det ikke er bygget på triller, således at jeg kunne trille det herfra til Sverige.»
Da mange af det kostbare biblioteks bøger derimod ikke vare så mur- og nagelfaste som selve slottet, bleve de tagne med af Gustav Adolf til at forøge det svenske Rigsbibliotek med.
Fra Aschaffenburg drog dronning Kristina til Würzburg, som også var faldet for de svenske i Trediveårskrigen; her fandtes et kostbart bibliotek, hvis indhold kong Gustav Adolf ligeledes ikke behøvede at lade stå, således som det skønne slot i Aschaffenburg, men pakkede det på vogne og lod det føre til Sverige, hvor han forærede den sjældne bogsamling til Uppsala universitet.
I stedet for at tage til den større by Nürnberg, som lå lettest for, drog dronning Kristina dog udenom, til den mindre by Nördlingen, uagtet den havde så bitre minder for de svenske; thi det var i slaget ved denne by, at de svenske i året 1634 bleve overvundne af den kejserlige armé, ved hvilken lejlighed 8,000 svenske bleve på valpladsen, 6,000 toges til fange; hele artilleriet og bagagen — 80 kanoner og hele trænet — faldt i fjendens hænder. Slige bedrøvelige minder lod ikke til at genere dronning Kristina i den grad, at hun af den grund skulle slå ind på en anden vej.
Staden Nürnberg ville også gerne have set dronning Kristina indenfor sine volde, da hendes fader Gustav særlig der havde været skattet af den store protestantiske befolkning. Hengivenheden for ham gav sig da også udtryk, idet der, da han drog derfra, blev skænket ham 2 kostbare pokaler, hvoraf hver især vejede 178 lod sølv. Den ene pokal forestillede jordkuglen, båren af Herkules, og den anden himmelkuglen, båren af Atlas. Begge pokaler forefindes endnu på Nationalmuseet i Stockholm, værelse 6.
Fra Nördlingen drog dronning Kristina til staden Augsburg. Forinden hun blev færdig til at rejse videre, benyttede hun tiden til at bese det skønne rådhus der, hvor kong Gustav Adolf i sin tid af stadens indbyggere var indbuden til en festlig banket med påfølgende bal. Man viste dronning Kristina det bord, ved hvilket hennes fader havde spist; det blev bemærket, at hun blev noget eftertænksom og stille derved, aftørrede en frembrydende tåre og gik tavs og tankefuld videre.
I det samme år, kong Gustav Adolf var gæst i Augsburg, broderede de unge damer der i byen med al kunstfærdighed en hvid, tunget halskrave af fineste ægte kammerdug til ham, til afsked. Samme krave eksisterer ligeledes endnu i samlingerne på Nationalmuseet i Stockholm.
Fra Augsburg drog dronning Kristina til den lille by Landsberg ved Lechfloden, 10 mile syd for det sted ved samme flod, hvor en svensk kanonkugle fra Gustav Adolfs artilleri gjorde det af med den kejserlige general Tserclaes Tilly i April 1632. I denne lille by opholdt dronning Kristina sig i nogle dage, imedens der fra München blev hidskaffet køretøjer, der vare mere egnede for vejene i de tyrolske bjergene, som hun nu nærmede sig mere og mere.
Overalt, hvor dronning Kristina drog frem, blev hun uagtet den korte tid, der var til forberedelser, modtagen med store æresbevisninger og gaver; meget mere havde hun kunnet gøre ud deraf, når hun alene havde holdt sig til hovedstæderne og de større byer, især da det ingenlunde manglede hende på indbydelser fra de fyrster, i hvis lande hun enten rejste, eller hvilke hun kom forbi. Men det var, som før berørt, på dette tidspunkt dronning Kristinas agt vel at rejse så standsmæssigt som muligt, men for resten at give afkald på at trække øjnene for meget på sig.
Derfor frabad hun sig offentligt festlig modtagelse, men kunne dog ikke forhindre, at folk strømmede til, hvor hun drog forbi eller gjorde ophold, men så morede hun sig også ofte med at bytte klæder eller plads i vognen med en af sit følge for at føre den gabende mængde på vildspor.
English translation (my own):
After a short stay in Frankfurt am Main, Queen Kristina went from there to Aschaffenburg, which was known for its unusually beautiful Archbishop's Palace, where King Gustav Adolf had also been accommodated. When King Gustav Adolf saw this castle for the first time, he stood silent for a long time, admiring the magnificent building; finally he said to his staff: "I have one main objection to this castle, namely that it is not built on wheels, so that I could roll it from here to Sweden."
Since many of the valuable library's books were not as solid as the castle itself, they were taken by Gustav Adolf to increase the Swedish National Library.
From Aschaffenburg, Queen Kristina went to Würzburg, which had also fallen to the Swedes in the Thirty Years' War; here was a valuable library, the contents of which King Gustav Adolf also did not have to leave standing, such as the beautiful castle in Aschaffenburg, but packed it on wagons and had it taken to Sweden, where he donated the rare book collection to Uppsala University.
Instead of going to the larger city of Nuremberg, which was the easiest to reach, Queen Kristina went around to the smaller city of Nördlingen, despite the fact that it had such bitter memories for the Swedes; for it was in the battle of this city that the Swedes were defeated by the Imperial army in the year 1634, on which occasion 8,000 Swedes remained on the battlefield, 6,000 were taken prisoner; all the artillery and baggage — 80 cannons and the entire train — fell into the hands of the enemy. Such sad memories did not seem to bother Queen Kristina to the extent that she should take another route for that reason.
The city of Nuremberg also gladly wanted to have seen Queen Kristina within its walls, as her father Gustav had been particularly treasured by the large Protestant population there. The devotion to him was also expressed in the fact that when he left, he was given 2 precious cups, each weighing 178 lots of silver. One cup represented the globe of the Earth, borne by Hercules, and the other the globe of the heavens, borne by Atlas. Both cups are still at the National Museum in Stockholm, room 6.
From Nördlingen Queen Kristina went to the city of Augsburg. Before she was ready to travel further, she used the time to visit the beautiful town hall there, where King Gustav Adolf had once been invited by the city's inhabitants to a festive banquet with a subsequent ball. Queen Kristina was shown the table at which her father had eaten; it was noticed that she became somewhat pensive and quiet, wiped away a tear that had slipped out, and walked on silently and thoughtfully.
In the same year, when King Gustav Adolf was a guest in Augsburg, the young ladies there skillfully embroidered a white, heavy collar of the finest genuine chambray for him, as a farewell. The same collar also still exists in the collections of the National Museum in Stockholm.
From Augsburg, Queen Kristina went to the small town of Landsberg on the Lech River, 10 miles south of the place on the same river where a Swedish cannonball from Gustav Adolf's artillery killed the Imperial general Tserclaes Tilly in April 1632. Queen Kristina stayed in this small town for a few days, while carriages were procured from Munich that were more suitable for the roads in the Tyrolean mountains, which she was now approaching more and more.
Wherever Queen Kristina went, she was received with great honours and gifts, despite the short time she had for preparations; she could have made much more of it if she had only stuck to the capitals and larger cities, especially since she was by no means lacking in invitations from the princes in whose lands she either traveled or which she passed by. But it was, as mentioned before, Queen Kristina's intention at this time to travel in as stately a manner as possible, but otherwise to forgo drawing too many eyes on herself.
She therefore forbade herself from a public festive reception, but she could not prevent people from flocking to wherever she passed by or stopped, and then she often amused herself by changing clothes or places in the carriage with one of her retinue in order to put the open-mouthed crowd on the wrong track.
Above: Kristina.
No comments:
Post a Comment