Source:
Nogle Efterretninger om den svenske Enkedronnings, Maria Eleonore's, Undvigelse til Danmark og Ophold der i Aarene 1640 til 1645, correspondences included by Laurids Engelstoft for Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, syvende Aargang: 1811, pages 109 to 110, published by the Scandinavian Literature Society, 1811; original at Oxford University; backup copy without parts of the page clipped out is at the New York Public Library
The letter excerpt:
... Enckedronningen angaaendis, da kan jeg inted indbylde mig, at ded er for hindes Beste, at dy uyl haffue hinde y Preussen. Tiil Sösteren, den aff Brunsuig, begerer hun numer inted, aldenstund hun mercker, at ded er inted Sösterens Leilighed at holde hinde, wden at jeg uyl giiffue hinde en uys deputat om Maaneden. Huorfor jeg er tiilsiindtz at indrömme hinde ett Huus paa Landiit och göre hende en uys deputat, aldenstund hun herepther inted lenger kan uere huos mig tiil Hoffue, naar Fröck[n]erne bliffuer forsiiet. Naar nu sliigdt skeer ock der findes nogen y Suerrig, der ancker paa sliigt, da uyl ieg uyst uyde, huorfor hun icke skulle maa uere her saauel som y Preusen. War dii tiilsiindtz at giiffue hinde noget, da uar dii inted saa curiös om Steden, dii skulle telle penger paa; in summa hun faar att haffue pasiens, indtil Drosten och Chanseleren geraader bedre sammen om deres preeminens; förend ded skeer, da erlanger hun inted.
Dii Giifftermal, der taliis om, er ickun discurs at fordriiffue Tyden med, aldenstund ded er dii ringiiste Tancker, dy haffuer, at dii uyl haffue hinde giifft.
Köben. Slot. den 7 May Anno 1642.
Christian.
With modernised spelling:
... Enkedronningen angåendes, da kan jeg intet indbilde mig, at det er for hendes bedste, at de vil have hende i Preussen. Til søsteren (den af Brunsvig), begærer hun numere intet, aldenstund hun mærker, at det er intet søsterens lejlighed at holde hende, uden at jeg vil give hende en vis deputat om måneden; hvorfor jeg er til sinds at indrømme hende et hus på landet og gøre hende en vis deputat, aldenstund hun herefter intet længere kan være hos mig til hoffe, når frøk[n]erne bliver forset.
Når nu sligt sker og der findes nogen i Sverige, der anker på sligt, da vil jeg vist vide, hvorfor hun ikke skulle må være her såvel som i Preussen. Var de til sinds at give hende noget, da var de intet så kuriøs om steden, de skulle tælle penger på; in summa, hun får at have patience, indtil drotsen og kansleren geråder bedre sammen om deres præeminens. Førend det sker, da erlanger hun intet.
De giftermål, der tales om, er ikkun diskurs at fordrive tiden med, aldenstund det er de ringeste tanker, de haver, at de vil have hende gift.
København slot, den 7. maj anno 1642.
Christian.
French translation (my own; I cannot tag it as such due to character limits in the tags):
... Quant à la reine douairière, je ne puis imaginer que ce soit pour son bien qu'on la veuille en Prusse. Quant à sa sœur (celle de Brunswick), elle ne désire rien, car elle estime qu'il ne convient pas qu'elle la garde sans que je lui donne une certaine pension mensuelle; c'est pourquoi je suis dans l'idée de lui accorder une maison à la campagne et de lui fixer une certaine pension, puisqu'elle ne pourra désormais plus être à ma cour lorsque les demoiselles seront soignées.
Or, si une telle chose se produit et que quelqu'un en Suède insiste sur ce point, alors je voudrais bien savoir pourquoi elle ne devrait pas être autorisée à séjourner ici, comme en Prusse. S'ils étaient disposés à lui donner quelque chose, ils ne seraient pas si curieux de savoir où ils comptent sur leur argent; en bref, elle doit patienter jusqu'à ce que le drost et le chancelier parviennent à un accord sur leur prééminence. Avant cela, elle n'obtiendra rien.
Les mariages dont on parle ne sont que des discours pour passer le temps, quand ils ont la moindre idée qu'ils veulent la marier.
Château de Copenhague, le 7 mai 1642.
Christian.
English translation (my own):
... As for the Dowager Queen, I cannot imagine that it is for her good that they want her in Prussia. As for her sister (the one of Brunswick), she does not desire anything, since she feels that it is not appropriate for her sister to keep her without me giving her a certain amount of allowance per month; which is why I am in the mind of granting her a house in the country and setting for her a certain amount of allowance, since from now on she can no longer be at my court when the young ladies are taken care of.
Now, if such a thing happens and there is someone in Sweden who insists on such a thing, then I certainly want to know why she should not be allowed to be here as well as in Prussia. If they were willing to give her something, then they would not be so curious about the place they were to count money on; in sum, she has to have patience until the Steward and the Chancellor can better agree on their pre-eminence. Before that happens, she will not get anything.
The marriages that are talked about are just discourse to pass the time, when they have the slightest thoughts that they want to have her married.
Copenhagen Castle, May 7, 1642.
Christian.
Above: Maria Eleonora.
Above: Anna Sophia of Brandenburg.
Above: Christiane Sehested.
Above: Hedevig Ulfeldt.
Above: Peder Vibe.
Above: King Christian IV of Denmark.
Notes: Maria Eleonora's sister in Brunswick = Anna Sophia of Brandenburg, Duchess of Brunswick and Lüneburg and Princess of Brunswick-Wolfenbüttel (1598-1659).
The ladies = Christian's twin daughters, Christiane Sehested (1626-1670) and Hedevig Ulfeldt (1626-1678), born to his mistress Kirsten Munk (1598-1658). In 1642 they married to Hannibal Sehested (1609-1666) and Ebbe Ulfeldt (1616-1682) respectively.
No comments:
Post a Comment