Source:
Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, pages 8 to 10, published by H. E. Friis, 1896
The account:
Enkedronning Maria Eleonora stod aldrig paa nogen videre god Fod med Rigsforstanderne; men Forholdet blev især tilspidset, da disse ifølge Kongens efterladte Ønske anbetroede hendes eneste Barns Opdragelse til den afdøde Konges Søster Catharina, hvilken Enkedronningen i Forvejen ikke kunde lide. Enkedronningen blev meget opbragt paa Rigsforstanderne derfor og udlod sig med, «at hun hellere vilde leve af Vand og Brød i fremmed Land end at sidde ved kongeligt Taffel i Sverrig.»
Der gik kun et Par Aar hen, forinden Enkedronning Maria Eleonora begyndte at glemme Tabet af den saa bittert begrædte Gemal, idet hun allerede i Aaret 1636 lod den franske Gesandt d'Avaux i Stockholm indlede Underhandlinger med hendes Slægtning, Kong Ladislaus d. 4de i Polen, som hun vilde ægte, men den hele Giftermaalsplan blev dog ikke til noget.
Vel truede hun med at forlade Landet og pønsede virkelig derpaa, men dette søgte man at forhindre ved at holde et vaagent Øje med hende. Imidlertid havde hun hemmeligt plejet Underhandling med Kong Christian den 4de i Danmark, som kom hende venlig i Møde, idet han haabede ved at vise hende Velvilje at bane Vej for sin Søn, den senere Kong Frederik den 3dje, til muligen senere at erholde hendes Datter Christinas Haand.
I Juli Maaned 1640 sneg Gustav Adolfs Enke, Dronning Maria Eleonora sig virkelig bort fra Sverrig, drog over til Gulland, hvor to danske Orlogsskibe efter Kong Christian den 4des Ordre afventede hendes Ankomst der. Efter megen Modvind og Søsyge kom den svenske Enkedronning omsider til Falster, hvor hun tog Ophold paa Nykøbing Slot, som havde staaet ledigt siden den danske Enkedronning Sophie døde der Aar 1631. Opholdet i Danmark svarede dog ikke rigtig til den svenske Enkedronning Maria Eleonoras Forventning; thi Christian den 4des vilde nok modtage Flygtningen gæstfrit i Danmark i al Stilhed, men heller ikke mere, for ikke at støde de svenske Rigsforstandere altfor meget for Hovedet. Desuden blev den svenske Dronning i Længden en dyr Gæst for den sparsommelige Konge Christian den 4de, thi hun vilde leve paa samme Fod paa Nykøbing Slot i Danmark som tidligere paa Nyköping Slot i Sverrig, foruden at hendes sære Natur og vanskelige Temperament gav Anledning til megen Misfornøjelse og flere ubehagelige Optrin.
Christian den 4de var derfor let om Hjertet, da Dronning Maria Eleonora i 1643 atter forlod hans Rige. Fra Danmark drog hun over til Brodersønen, Kurfyrsten af Brandenburg, hvor hun imidlertid i Længden ejheller befandt sig vel. Omsider bekvemmede hun sig derfor til at vende tilbage til Sverrig, hvor hun levede længe nok til at se Datteren stige ned fra den svenske Trone og gaa over til Katolicismen.
With modernised spelling:
Enkedronning Maria Eleonora stod aldrig på nogen videre god fod med rigsforstanderne; men forholdet blev især tilspidset, da disse ifølge kongens efterladte ønske anbetroede hendes eneste barns opdragelse til den afdøde konges søster Katarina, hvilken enkedronningen i forvejen ikke kunde lide. Enkedronningen blev meget opbragt på rigsforstanderne derfor og udlod sig med, «at hun hellere ville leve af vand og brød i fremmed land end at sidde ved kongeligt taffel i Sverige.»
Der gik kun et par år hen, forinden enkedronning Maria Eleonora begyndte at glemme tabet af den så bittert begrædte gemal, idet hun allerede i året 1636 lod den franske gesandt d'Avaux i Stockholm indlede underhandlinger med hendes slægtning, kong Ladislaus den fjerde i Polen, som hun ville ægte, men den hele giftermålsplan blev dog ikke til noget.
Vel truede hun med at forlade landet og pønsede virkelig derpå, men dette søgte man at forhindre ved at holde et vågent øje med hende. Imidlertid havde hun hemmeligt plejet underhandling med kong Christian den fjerde i Danmark, som kom hende venlig i møde, idet han håbede ved at vise hende velvilje at bane vej for sin søn, den senere kong Frederik den tredje, til muligen senere at erholde hendes datter Kristinas hånd.
I juli måned 1640 sneg Gustav Adolfs enke, dronning Maria Eleonora, sig virkelig bort fra Sverige, drog over til Gulland, hvor to danske orlogsskibe efter kong Christian den fjerdes ordre afventede hendes ankomst der. Efter megen modvind og søsyge kom den svenske enkedronning omsider til Falster, hvor hun tog ophold på Nykøbing slot, som havde stået ledigt siden den danske enkedronning Sophie døde der år 1631.
Opholdet i Danmark svarede dog ikke rigtig til den svenske enkedronning Maria Eleonoras forventning; thi Christian den fjerdes ville nok modtage flygtningen gæstfrit i Danmark i al stilhed, men heller ikke mere, for ikke at støde de svenske rigsforstandere altfor meget for hovedet. Desuden blev den svenske dronning i længden en dyr gæst for den sparsommelige konge Christian den fjerde, thi hun ville leve på samme fod på Nykøbing slot i Danmark som tidligere på Nyköping slot i Sverige, foruden at hendes sære natur og vanskelige temperament gav anledning til megen misfornøjelse og flere ubehagelige optrin.
Christian den fjerde var derfor let om hjertet, da dronning Maria Eleonora i 1643 atter forlod hans rige. Fra Danmark drog hun over til brodersønen, kurfyrsten af Brandenburg, hvor hun imidlertid i længden ej heller befandt sig vel. Omsider bekvemmede hun sig derfor til at vende tilbage til Sverige, hvor hun levede længe nok til at se datteren stige ned fra den svenske trone og gå over til katolicismen.
English translation (my own):
Dowager Queen Maria Eleonora was never on good terms with the regents of the realm; but the relationship became particularly strained when, in accordance with the King's wishes, they entrusted the upbringing of her only child to the late King's sister Katarina, whom the Dowager Queen already disliked. The Dowager Queen became very angry with the regents for this and declared "that she would rather live on bread and water in a foreign country than sit at the royal table in Sweden."
Only a few years passed before the Dowager Queen Maria Eleonora began to forget the loss of her bitterly mourned husband, as already in the year 1636 she had the French envoy d'Avaux in Stockholm initiate negotiations with her relative, King Władysław IV of Poland, whom she wanted to marry, but the entire marriage plan came to nothing.
She did threaten to leave the country and indeed planned to do so, but this was prevented by keeping a watchful eye on her. However, she had secretly been negotiating with King Christian IV of Denmark, who welcomed her in a friendly manner, hoping by showing her goodwill to pave the way for his son, the later King Frederik III, to possibly later obtain her daughter Kristina's hand.
In July 1640, Gustav Adolf's widow, Queen Maria Eleonora, indeed sneaked away from Sweden, going over to Gotland, where two Danish warships, by order of King Christian IV, awaited her arrival there. After much headwind and seasickness, the Swedish Dowager Queen finally arrived at Falster, where she took up residence at Nykøbing Castle, which had been vacant since the Danish Dowager Queen Sophie died there in 1631.
The stay in Denmark, however, did not really correspond to the Swedish Dowager Queen Maria Eleonora's expectations, for Christian IV probably wanted to receive the refugee hospitably in Denmark in all silence, but no more, so as not to offend the Swedish regents too much. Furthermore, the Swedish Queen in the long run became an expensive guest for the thrifty King Christian IV, for she wanted to live on the same terms at Nykøbing Castle in Denmark as she had previously at Nyköping Castle in Sweden, in addition to the fact that her eccentric nature and difficult temperament gave rise to much displeasure and several unpleasant incidents.
Christian IV was therefore relieved when Queen Maria Eleonora left his kingdom again in 1643. From Denmark she went to her nephew, the Elector of Brandenburg, where she did not do well for a long time either. Finally, she therefore decided to return to Sweden, where she lived long enough to see her daughter step down from the Swedish throne and convert to Catholicism.
Above: Kristina.
No comments:
Post a Comment