Peder Juel's letter to Peder Charisius about the second to last time Kristina and Maria Eleonora, and an argument they got into and Kristina's apology the next day and presenting Karl Gustav as Maria Eleonora's new son, dated April 28/May 8 (Old Style), 1654

Source:

Bidrag til Dronning Christinas, det svenske Hofs og Corfitz Ulfeldts Historie, i Aarene 1651-1655, af Peder Juul's utrykte Breve til Charisius, article by Christian Molbech in Historisk tidsskrift, volume 5, pages 374 to 376, published by Den Danske Historiske Forening, 1844

https://books.google.com/books?id=hZBvHpda3WkC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Historisk+tidsskrift,+V&source=gbs_navlinks_s

Kristina echoes the same words from her/his/their apology to Maria Eleonora in this undated (likely May or June 1654) letter to her:

https://kingkristina.blogspot.com/2021/09/kristinas-last-letter-to-maria-eleonora.html

The letter:

Den 28. April. (Dronningen kom den 3de tilbage fra Nykiøbing, hvor hun var reist hen for at tage Afsked med sin Moder.) "To Dage før hun reiste var der en stor Dispute imellem begge Dronninger. Enkedronningen talte om en Luthersk, som var død i Tydskland; og efter hans Død lod Enken hans Børn opføde i den Calvinske Religion, hvortil den unge Dronning svarede med Latter: 'Det var Skade, at de fattige Børn skulde saaledes blive fordømte.' Enkedronningen svarede dertil, at hun troede ikke, de derfor skulde fordømmes; 'thi uanseet, at deres Religion var ikke aldeles saa god, som den burde, saa kunde Gud dog vel af Barmhiertighed frelse dem', hvortil hendes Datter sagde: 'I siger dette, for I er ikke god luthersk; men I haver altid havt hemmelig Inclination til Calvinisterne, og deres Religion er ikkun ny.' Enkedronningen svarede: 'Gud give kun, at man ikke saae nogen ny Mening i Sverrige, værre end Calvinisternes. Jeg er ikke calvinsk; men dersom Sal. Kongen levede, da skulde man ikke have seet meget at være skeet i Sverrige, som man nu seer; og alle Svenske beklage Sal. Kongens Død, naar de tænkte paa den Ugudelighed og andre Laster, som her nu dagligen bedrives; men Sal. Kongen var desværre død altfor tidlig.' Den unge Dronning sagde: 'Dersom han er død altfor tidlig, saa er han død vel à propos, fordi Verden elsker det som nyt er.' Enkedronningen svarede: 'Ja, om han levede endnu, da skulde man ikke see meget skee til Hove, som man nu seer; og man haver altfor stor Aarsag at beklage hans Død, naar man seer, hvad Levnet her nu føres.' Hvorover den unge Dronning blev vred, og bad hendes Moder holde sin Mund, tracterede hende meget ilde, og stod op fra Bordet, og gik ind i sit Cammer. Om anden Dagen tog hun Afsked fra sin Moder udi Hs. Kongl. Majestæts (Høiheds) Nærværelse; sagde, at hun var kommen did for at tage Afsked af hende, og bad hende om Forladelse, om hun havde manglet i den Respect og Pligt, som hun var hende skyldig. Tiderne og Occasionerne havde været saaledes; det var hende ukiært, at det var skeet, og herefter skulde hun være mere ubeqvem, end nogen Tid at tiene hende, formedelst den Forandring, her skeete i Regieringen; men Enkedronningen skulde intet tabe herpaa; for om hun mistede en Datter, saa skulde hun faae en Søn igien; og hun bad hende elske Prindsen som sin Søn; kaldte saa paa Prindsen og recommanderede ham sin Moders Interêt med meget høflige Ord, og Prindsen giorde derpaa store Protestationer med Enkedronningen."

With modernised spelling:

Den 28. april. [Dronningen kom den 3. tilbage fra Nyköping, hvor hun var rejst hen for at tage afsked med sin moder.]

"To dage før hun rejste var der en stor disput imellem begge dronninger. Enkedronningen talte om en luthersk, som var død i Tyskland; og efter hans død lod enken hans børn opføde i den calvinske religion, hvortil den unge dronning svarede med latter: 'Det var skade, at de fattige børn skulle således blive fordømte.'

Enkedronningen svarede dertil, at hun troede ikke, de derfor skulde fordømmes; 'thi uanset, at deres religion var ikke aldeles så god, som den burde, så kunne Gud dog vel af barmhjertighed frelse dem', hvortil hendes datter sagde: 'I siger dette, for I er ikke god luthersk; men I haver altid havt hemmelig inklination til calvinisterne, og deres religion er ikkun ny.'

Enkedronningen svarede: 'Gud give kun, at man ikke så nogen ny mening i Sverige, værre end calvinisternes. Jeg er ikke calvinsk, men dersom salige kongen levede, da skulle man ikke have set meget at være sket i Sverige, som man nu ser; og alle svenske beklage salige kongens død, når de tænkte på den ugudelighed og andre laster, som her nu dagligen bedrives; men salige kongen var desværre død altfor tidlig.'

Den unge dronning sagde: 'Dersom han er død altfor tidlig, så er han død vel à propos, fordi verden elsker det som nyt er.'

Enkedronningen svarede: 'Ja, om han levede endnu, da skulle man ikke se meget ske til hove, som man nu ser; og man haver altfor stor årsag at beklage hans død, når man ser, hvad levned her nu føres.'

Hvorover den unge dronning blev vred, og bad hendes moder holde sin mund, trakterede hende meget ilde, og stod op fra bordet, og gik ind i sit kammer.

Om anden dagen tog hun afsked fra sin moder udi Hans Kongelige Majestæts [Højheds] nærværelse; sagde, at hun var kommen did for at tage afsked af hende, og bad hende om forladelse, om hun havde manglet i den respekt og pligt, som hun var hende skyldig. Tiderne og okkasionerne havde været således; det var hende ukært, at det var sket, og herefter skulle hun være mere ubekvem, end nogen tid at tjene hende, formedelst den forandring, her skete i regeringen; men enkedronningen skulle intet tabe herpå, for om hun mistede en datter, så skulle hun få en søn igen; og hun bad hende elske prinsen som sin søn.

Kaldte så på prinsen og rekommenderede ham sin moders intérêt med meget høflige ord, og prinsen gjorde derpå store protestationer med enkedronningen."

Approximate reconstruction of the conversation as it was in German (my own translation):

Christina: "Es war eine Schande, dass die armen Kinder so verurteilt wurden."

Maria Eleonora: "Ich glaube nicht, dass sie deshalb verurteilt werden sollten, denn ungeachtet, dass ihre Religion nicht ganz so gut war, wie sie hätte sein sollen, also konnte Gott doch sie wohl aus Barmherzigkeit erlösen."

Christina: "Ihr sagt das, weil Ihr kein gute Lutheranerin seit; aber Ihr habt schon allzeit eine geheime Inklination zu den Calvinisten, und ihre Religion ist noch neu."

Maria Eleonora: "Gott gebe zu, dass es in Schweden keine neue Meinung gab, schlimmer als die der Calvinisten. Ich bin keine Calvinistin, aber wenn der selige König gelebt hätte, dann hätte man in Schweden nicht viel gesehen, wie man jetzt sieht; und alle Schweden sich beklagen den Tod des seligen Königs, wenn sie an die Ungöttlichkeit und andere Laster denken, die jetzt hier täglich betrieben werden; aber der selige König war leider viel zu früh gestorben."

Christina: "Wenn er viel zu früh gestorben ist, dann ist er wohl à propos gestorben, denn die Welt liebt das, was Neue ist."

Maria Eleonora: "Ja, wenn er noch lebte, dann würde man, wie man jetzt sieht, nicht viel mit dem Hofe geschehen sehen; und man hat viel zu großen Ursach, seinen Tod zu beklagen, wenn man sieht, welches Leben hier nun geführt wird."

French translation of the conversation (my own):

Christine: «C'était dommage que les enfants pauvres soient ainsi condamnés.»

Marie Éléonore: «Je ne pense pas qu'ils devraient être condamnés pour cela, car, même si leur religion n'était pas aussi bonne qu'elle devrait l'être, Dieu pourrait pourtant, dans sa miséricorde, les sauver.»

Christine: «Vous dites cela parce que vous n'êtes pas une bonne luthérienne; mais vous avez toujours eu une secrète inclination pour les calvinistes, et leur religion n'est que nouvelle.»

Marie Éléonore: «Dieu veuille qu'on ne voie en Suède aucune nouvelle opinion qui soit pire que celle des calvinistes. Je ne suis pas calviniste, mais si le feu roi avait vécu, on n'aurait pas vu grand-chose se passer en Suède, comme c'est le cas aujourd'hui; et tous les Suédois déplorent la mort du feu roi quand ils pensent à l'impiété et aux autres vices qui sont maintenant pratiqués ici chaque jour; mais, malheureusement, le feu roi mourut bien trop tôt.»

Christine: «S'il est mort trop tôt, il est mort bien à propos, car le monde aime les choses qui sont nouvelles.»

Marie Éléonore: «Oui, s'il était encore en vie, on ne verrait pas grand-chose se passer à la Cour, comme on le voit aujourd'hui; et on a bien trop de raisons de déplorer sa mort quand on voit quel genre de vie on mène maintenant ici.»

Swedish translation of the conversation (my own; using archaic language):

Kristina: »Det var skada att de fattiga barnen skulle således bliva fördömda.«

Maria Eleonora: »Jag tror icke att de därför skola fördömas, ty oansett att deras religion var icke alldeles så god som den borde, så kunde Gud dock väl av barmhärtighet frälsa dem.«

Kristina: »I säger detta för att I inte ären god lutersk; men I haven alltid haft en hemlig inklination för kalvinisterna, och deras religion är endast ny.«

Maria Eleonora: »Gud give att man icke såge någon ny mening i Sverige, värre än kalvinisternas. Jag är ingen kalvinist, men om den salige kungen hade levt, så hade man inte sett mycket ske i Sverige, som man nu ser; och alla svenskar beklaga den salige kungens död, när de tänka på den ogudlighet och andra laster, som nu dagligen bedrivas här; men den salige kungen var dessvärre död alltför tidligt.«

Kristina: »Om han är dött alltför tidligt, så är han död väl à propos, förty världen älskar det som nytt är.«

Maria Eleonora: »Ja, om han levde ännu, då skulle man icke se mycket ske till hova, som man nu ser; och man haver alltför stor orsak att beklaga hans död, när man ser, hvad levnad här nu föres.«

English translation (my own):

April 28. [The Queen returned on the 3rd from Nyköping, where she had gone to take leave of her mother.]

"Two days before she departed there was a great dispute between both queens. The Dowager Queen spoke of a Lutheran who had died in Germany, and after his death the widow had his children brought up in the Calvinist religion, to which the young queen laughingly replied: 'It was a shame that the poor children should be condemned so.'

The Dowager Queen replied that she did not think they should be condemned for it, 'because, although their religion was not quite so good as it ought to be, God might still, in His mercy, save them', to which her daughter said: 'You say this because you are not a good Lutheran; but you have always had a secret inclination towards the Calvinists, and their religion is only new.'

The Dowager Queen replied: 'God grant that no new opinion be seen in Sweden that be worse than that of the Calvinists. I am not a Calvinist, but if the late King had lived, then one would not have seen much happening in Sweden, as one sees now; and all Swedes deplore the death of the late King when they think of the ungodliness and other vices which are now practiced here daily; but, unfortunately, the late King died far too soon.'

The young queen said: 'If he died too soon, he died well à propos, because the world loves what is new.'

The Dowager Queen replied: 'Yes, if he were still alive, then one should not see much happening at court, as one sees now; and one has far too great a reason to lament his death when one sees what kind of life is now being led here.'

At this the young Queen got angry and asked her mother to keep her mouth shut, treated her very badly, got up from the table, and went into her chamber.

The next day she took leave of her mother in His Royal Majesty's [Highness's] presence; she said that she had come there to take leave of her, and she begged her forgiveness if she had failed in the respect and duty which she owed her. The times and occasions had been thus; it was unpleasant to her that it had happened, and henceforth she should be more inconvenient than for some time to serve her, owing to the change that took place here in the government; but the Dowager Queen was to lose nothing by this, for if she lost a daughter, she should have a son again; and she asked her to love the Prince as her son.

She then called the Prince and recommended her mother's interest to him in very polite words, and the Prince thereupon made great protestations with the Dowager Queen."

Above: Kristina.

Above: Karl Gustav.

Above: Maria Eleonora.

Note: This is one of the most touching things I've ever read in all my (so far) six years of consistently researching Kristina's life. Despite her/his/their complicated feelings and mixed emotions about her/his/their mother, Kristina did genuinely love, worry about and respect Maria Eleonora, whose nerves and high emotions had for the most part relaxed and calmed down quite significantly during the past six years, but Kristina's soon abdication and departure from Sweden would still end up being the last loss she could bear.