Source:
Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, published by H. E. Friis, 1896
The account:
Forord.
—
Skønt der igennem de svenske Historieskrivere ingenlunde er Mangel paa Kendskab til Dronning Christina af Sverrig, har jeg dog følt Lyst til — for danske Læsere — at give et samlet og kortfattet Billede fra Vugge til Grav af denne mærkelige og besynderlige Fyrstinde ud af, hvad jeg har læst saavel hos svenske Forfattere som andetsteds, saa meget mere som hun paa flere Punkter berører den danske Historie.
Jeg har saameget mere følt Interesse for at drage Billedet af denne Dronning frem, som Katolicismen alle Dage har taget hendes Overgang til særlig Indtægt, saaledes at man endog nu og da kan høre anført herhjemme, som Bevis paa Katolicismens Fortræffelighed, at naar hun, den kloge, den skarpsindige Fyrstinde, kunde give sig over til Papismen, saa kunde andre dødelige vel ogsaa gøre det.
Det er naturligvis kun dem, der ikke kende hendes Historie nøjere, der kunne tale saaledes, og for dem kan et nærmere Bekendtskab med den mulig være paa sin Plads. Skønt Dronning Christina allerede i Stockholm, ved Jesuiternes Overtalelse der, tidligt faldt i Katolicismens Skød, blev hun dog i al sin Tid i Rom en noget bitter eller umoden Frugt for Kleresiet og for de Paver, hun der levede under i de mange Aar. Det var en Lise for deres Fred, da hun døde. Muligen hun selv havde en Følelse deraf ved den korte og beskedne Gravskrift, hun i sin sidste Stund bestemte for sin Grav. Paverne omredigerede og forandrede den dog saaledes, som de havde haabet, at Forholdet til hende skulde være blevet efter den megen Umage og de store Ofre, der var anvendt paa at slutte denne urolige Fugl i deres Bur.
For de Svenske bliver denne besynderlige Fremtoning, som den begavede, men excentriske Dronning var, aldrig til Opbyggelse eller Beundring, hvorimod hun snarere paa en Maade er et mørkt Punkt i deres Historie efter den straalende og lysende Tid for Sverrig, der gik forud for hende.
Ved Udarbejdelsen af denne Bog har jeg oversat og støttet mig til følgende; af svenske Forfattere: Fryxell, Bildt, Bäckström og Starbäck; af danske: P. W. Becker, Gigas, Bircherod og C. Werlauff; af tyske og franske: Grauert, Busson, Reumont, Paul de St. Victor og Arckenholz.
Alle de Mangler, der maatte klæbe ved dette mit Forsøg, bedes Læseren velvilligst at se igennem Fingre med, samt bære over med, hvad der ellers maatte være at udsætte, saasom at jeg paa sine Steder er gaaet noget udenfor Skildringens Ramme, samt har gjort mig skyldig i Gentagelser og muligvis lidt for megen Bredde hist og her o. s. f.
København, Ø., Juli 1896.
H. E. Friis.
With modernised spelling:
Forord.
—
Skønt der igennem de svenske historieskrivere ingenlunde er mangel på kendskab til dronning Kristina af Sverige, har jeg dog følt lyst til — for danske læsere — at give et samlet og kortfattet billede fra vugge til grav af denne mærkelige og besynderlige fyrstinde ud af, hvad jeg har læst såvel hos svenske forfattere som andetsteds, så meget mere som hun på flere punkter berører den danske historie.
Jeg har så meget mere følt interesse for at drage billedet af denne dronning frem, som katolicismen alle dage har taget hendes overgang til særlig indtægt, således at man endog nu og da kan høre anført herhjemme, som bevis på katolicismens fortræffelighed, at når hun, den kloge, den skarpsindige fyrstinde, kunde give sig over til papismen, så kunde andre dødelige vel også gøre det.
Det er naturligvis kun dem, der ikke kende hendes historie nøjere, der kunne tale således, og for dem kan et nærmere bekendtskab med den mulig være på sin plads. Skønt dronning Kristina allerede i Stockholm, ved jesuitternes overtalelse der, tidligt faldt i katolicismens skød, blev hun dog i al sin tid i Rom en noget bitter eller umoden frugt for kleresiet og for de paver, hun der levede under i de mange år. Det var en lise for deres fred, da hun døde. Muligen hun selv havde en følelse deraf ved den korte og beskedne gravskrift, hun i sin sidste stund bestemte for sin grav. Paverne omredigerede og forandrede den dog således, som de havde håbet, at forholdet til hende skulle være blevet efter den megen umage og de store ofre, der var anvendt på at slutte denne urolige fugl i deres bur.
For de svenske bliver denne besynderlige fremtoning, som den begavede, men excentriske dronning var, aldrig til opbyggelse eller beundring, hvorimod hun snarere på en måde er et mørkt punkt i deres historie efter den strålende og lysende tid for Sverige, der gik forud for hende.
Ved udarbejdelsen af denne bog har jeg oversat og støttet mig til følgende; af svenske forfattere: Fryxell, Bildt, Bäckström og Starbäck; af danske: P. W. Becker, Gigas, Bircherod og C. Werlauff; af tyske og franske: Grauert, Busson, Reumont, Paul de St. Victor og Arckenholtz.
Alle de mangler, der måtte klæbe ved dette mit forsøg, bedes læseren velvilligst at se igennem fingre med, samt bære over med, hvad der ellers måtte være at udsætte, såsom at jeg på sine steder er gået noget udenfor skildringens ramme, samt har gjort mig skyldig i gentagelser og muligvis lidt for megen bredde hist og her osf.
København, Ø., juli 1896.
H. E. Friis.
English translation (my own):
Preface.
—
Although there is by no means a lack of knowledge of Queen Kristina of Sweden among Swedish historians, I have nevertheless felt the desire — for Danish readers — to give a comprehensive and concise picture from cradle to grave of this strange and peculiar princess from what I have read both in Swedish authors and elsewhere, all the more so as she touches on Danish history at several points.
I have felt all the more interested in bringing out the image of this queen, as Catholicism has always taken her conversion to special favour so that even now and then one can hear it stated here at home as proof of the excellence of Catholicism that if she, the wise, the shrewd princess, could surrender to papism, then other mortals could surely do so too.
Of course, only those who do not know her story in detail could speak thus, and for them a closer acquaintance with it may be in order. Although Queen Kristina already in Stockholm, through the persuasion of the Jesuits, fell early into the lap of Catholicism, she nevertheless remained throughout her time in Rome a somewhat bitter or unripe fruit for the clergy and for the popes under whom she lived for many years. It was a relief for their peace when she died. Perhaps she herself had a feeling of this from the short and modest epitaph that she determined for her grave in her last moments. The popes, however, re-edited and changed it in such a way as they had hoped that the relationship with her would have been after the great effort and great sacrifices that were spent on closing this restless bird in their cage.
For the Swedes, this strange appearance, as that gifted but eccentric queen was, never becomes a source of edification or admiration, whereas she is rather in a way a dark point in their history after the brilliant and luminous time for Sweden that preceded her.
In preparing this book, I have translated and relied on the following; by Swedish authors: Fryxell, Bildt, Bäckström and Starbäck; by Danish ones: P. W. Becker, Gigas, Bircherod and C. Werlauff; by German and French ones: Grauert, Busson, Reumont, Paul de St. Victor and Arckenholtz.
The reader is kindly requested to overlook all the shortcomings that may remain in this attempt of mine, and to bear with whatever else may be to be put off, such as the fact that in some places I have gone somewhat outside the framework of the description, and have been guilty of repetitions and possibly a little too much breadth here and there, etc.
Copenhagen, Ø., July 1896.
H. E. Friis.
No comments:
Post a Comment