Peder Juel's letter to Peder Charisius, dated November 21/December 1 (Old Style), 1653

Source:

Bidrag til Dronning Christinas, det svenske Hofs og Corfitz Ulfeldts Historie, i Aarene 1651-1655, af Peder Juul's utrykte Breve til Charisius, article by Christian Molbech in Historisk tidsskrift, volume 5, page 361, published by Den Danske Historiske Forening, 1844

https://books.google.com/books?id=hZBvHpda3WkC&newbks=1&newbks_redir=0&dq=Historisk+tidsskrift,+V&source=gbs_navlinks_s

The letter:

Den 21de Novbr. "I min forrige skrev jeg, den Arrest paa Hollændernes Gods at være casseret, hvilket ogsaa var; men Dronningen haver siden 3 Gange fra og til sig resolveret; saa Mr. Beuning veed nu ikke om han tør troe Dronningens sidste Tilsagn, efterdi han tre Gange ved slig Løfte er fixeret. — Her er den galeste Regiering i Verden; Rigsraadet veed intet af hendes consiliis i dette Fald; saa bliver dem og intet communiceret om Lagerfeldts Negociation i England. Swante Pedersen Banér, Dronningens Kammerherre, havde pantsat sin Gaard Birkøe til Torstensons Enke, med Løfte at løse Pantet inden to Aar; hvorfore han mod Terminens Ende solgte en anden Gaard i Lifland at indløse Pantet med. Som Dronningen fik at vide, at Pengene vare komne i Stockholm, saa sendte hun hen og lod dem tage til sig uden hans Vidskab; og gav ham et Brev, hvori hun lovede, at den Forhaling skulde ikke skade ham paa sin Ret. — Sidste Gang hun holdt Raad, sagde hun obiter, der hun vilde staae op, at hun i Julii Begyndelse vilde have en Rigsdag; og som Drosten Grev P. Brahe remonstrerede, hvad Bekostning det causerede Stænderne, m. v., saa svarede hun ikke andet end, 'der maa blive Rigsdag'; uden at sige et Ord om Aarsagen, eller Materien, hvad der skal tracteres. Hun haver nyligen sagt til en sin Confident, hun maatte resignere; Sverrige kunde intet bestaae uden Krig, og hvilken Konge ikke selv gik i Marken med sin Armee, han maatte dependere af den som commenderer Armeen; flyede han den til en stor Herre (hvormed hun forstod Hs. Kgl. Høihed) saa var han hans Tiener; og flyede han den til en ringe, saa kunde han ogsaa correspondere med den Store."

With modernised spelling:

Den 21. november. "I min forrige skrev jeg, den arrest på hollændernes gods at være kasseret, hvilket også var; men dronningen haver siden 3 gange fra og til sig resolveret; så monsieur Beuning ved nu ikke om han tør tro dronningens sidste tilsagn, efterdi han tre gange ved slig løfte er fikseret. — Her er den galeste regering i verden; Rigsrådet ved intet af hendes consiliis i dette fald, så bliver dem og intet kommuniceret om Lagerfeldts negociation i England.

Svante Pedersson Banér, dronningens kammerherre, havde pantsat sin gård Birkö til Torstenssons enke, med løfte at løse pantet inden to år; hvorfore han mod terminens ende solgte en anden gård i Livland at indløse pantet med. Som dronningen fik at vide, at pengene vare komne i Stockholm, så sendte hun hen og lod dem tage til sig uden hans vidskab, og gav ham et brev, hvori hun lovede, at den forhaling skulle ikke skade ham på sin ret. — Sidste gang hun holdt råd, sagde hun obiter, der hun ville stå op, at hun i julii begyndelse ville have en Rigsdag; og som drosten grev Per Brahe remonstrerede, hvad bekostning det kauserede Stænderne, m. v., så svarede hun ikke andet end, 'der må blive Rigsdag'; uden at sige et ord om årsagen, eller materien, hvad der skal trakteres.

Hun haver nyligen sagt til en sin konfident, hun måtte resignere; Sverige kunne intet bestå uden krig, og hvilken konge ikke selv gik i marken med sin armé, han måtte dependere af den som kommenderer arméen; flyede han den til en stor herre (hvormed hun forstod Hans Kongelige Højhed), så var han hans tjener; og flyede han den til en ringe, så kunne han også korrespondere med den store."

English translation (my own):

November 21. "In my previous letter I wrote that the arrest of the Dutch goods was to be disposed of, which it was; but the Queen has since resolved three times from time to time, so Monsieur Beuning now does not know whether he dares to believe the Queen's last promise, after he has been fixed by such promises three times. — Here is the maddest government in the world; the Council of the Realm knows nothing of her counsels in this case, and nothing is communicated to them either about Lagerfeldt's negotiation in England.

Svante Pedersson Banér, the Queen's chamberlain, had mortgaged his estate Birkö to Torstensson's widow, with a promise to redeem the mortgage within two years; wherefore, towards the end of the term, he sold another estate in Livonia to redeem the mortgage with. When the Queen learned that the money had arrived in Stockholm, she sent for it and let it be taken to her without his knowledge, and she gave him a letter in which she promised that the delay should not harm him in his right. — The last time she held a council, she said in passing, when she would stand up, that she would have a Riksdag at the beginning of July; and when Count Per Brahe remonstrated at what expense it caused the Estates, etc., she replied nothing but 'there must be a Riksdag'; without saying a word about the cause, or the matter, what is to be treated.

She recently told a confidant that she had to resign; Sweden could not exist without war, and whatever king did not himself go into the field with his army, he had to depend on the one who commands the army; if he flew it to a great lord (by which she understood His Royal Highness), then he was his servant; and if he flew it to a small one, he could also correspond with the great one."

Above: Kristina.

Above: Coenraad van Beuningen.

Above: Per Brahe.