Peter Andreas Munch on Kristina, year 1840

Source:

Verdenshistoriens vigtigste Begivenheder, fra de ældste Tider indtil den Franske revolution, i kortfattet Fremstilling, page 638; pages 658 to 659, by Peter Andreas Munch, 1840; original at the University of Wisconsin - Madison; original of scan without side cut off at the National Library of Norway (Nasjonalbiblioteket)

https://books.google.com/books?id=CDMRAQAAMAAJ&newbks=1&newbks_redir=0&dq=dronning+christina+sverrig&source=gbs_navlinks_s

https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=wu.89095732970&seq=740

https://www.nb.no/items/dabe60c0afdcf3ec5ca430d7121cf936?page=671&searchText=Peter%20Andreas%20Munch

The account:

... Gustavs Thronarving var kun en Datter, Christina, som tilmed var et Barn, og Rigsraadet, som fik Regjeringen, maatte føle stort Ansvar ved at fortsætte en Krig, der, hvor ærefuld den var, dog igrunden oversteg Sveriges Hjælpekilder. ...

—

... I Norden virkede Trediveaarskrigens Følger saameget mere iøinefaldende, som de nordiske Lande havde færre naturlige Hjælpemidler end Europas øvrige Stater. Sverige havde saaledes paa Nationalvelstandens Bekostning tilkæmpet sig et Principat, som det nu maatte vedligeholde, en Opgave, der næsten oversteg Oxenstjernas Kræfter, og hvilken Dronning Christina selv ei var voxen. Hun ønskede helst at sysle med Videnskaberne, hvori hun udmærkede sig; hun omgav sig med Lærde fra hele Europa, og Stockholm blev hende mere og mere kjedsommelig; Statsgjælden var trykkende; hvad der kom ind ved slette Finantsoperationer, f. Ex. Salg af Krongodser, forslog ikke paa langt nær, og Regjeringen blev hende omsider en saa utaalelig Byrde, at hun resignerede, og overdrog Sveriges Krone til sin Fætter, Wittelsbacheren Karl Gustav, Pfaltzgreve af Zweibrücken, en Dattersøn af Karl IX og opdragen i Sverige (1651) [sic]. Forlængesiden ked af den svenske Geistligligheds [sic] Eensidighed og Intolerance, og dreven af en næsten barnagtig Higen efter noget Nyt, antog hun den katholske Religion, angrede siden, da det var for silde, sit Skridt, og døde i Rom, hvor hun levede den meste Tid (1689). ...

With modernised spelling:

... Gustavs tronarving var kun en datter, Kristina, som tilmed var et barn, og Rigsrådet, som fik regeringen, måtte føle stort ansvar ved at fortsætte en krig, der, hvor ærefuld den var, dog i grunden oversteg Sveriges hjælpekilder. ...

—

... I Norden virkede Trediveårskrigens følger så meget mere iøjnefaldende, som de nordiske lande havde færre naturlige hjælpemidler end Europas øvrige stater. Sverige havde således på nationalvelstandens bekostning tilkæmpet sig et principat, som det nu måtte vedligeholde, en opgave, der næsten oversteg Oxenstiernas kræfter, og hvilken dronning Kristina selv ej var voksen.

Hun ønskede helst at sysle med videnskaberne, hvori hun udmærkede sig; hun omgav sig med lærde fra hele Europa, og Stockholm blev hende mere og mere kedsommelig; statsgælden var trykkende; hvad der kom ind ved slette finansoperationer, f. eks. salg af krongodser, forslog ikke på langt nær, og regeringen blev hende omsider en så utålelig byrde, at hun resignerede, og overdrog Sveriges krone til sin fætter, wittelsbacheren Karl Gustav, pfalzgreve af Zweibrücken, en dattersøn af Karl IX og opdragen i Sverige (1651) [sic].

For længe siden ked af den svenske gejstligheds ensidighed og intolerance, og, dreven af en næsten barnagtig higen efter noget nyt, antog hun den katolske religion, angrede siden, da det var for silde, sit skridt, og døde i Rom, hvor hun levede den meste tid (1689). ...

English translation (my own):

... Gustav's heir to the throne was only a daughter, Kristina, who was also a child, and the Council of the Realm, which took over the government, had to feel great responsibility by continuing a war that, however honourable it was, fundamentally exceeded Sweden's sources of aid. ...

—

... In the North, the consequences of the Thirty Years' War were all the more striking, as the Nordic countries had fewer natural resources than the other states of Europe. Thus, at the expense of national wealth, Sweden had won for itself a principality, which it now had to maintain, a task that almost exceeded Oxenstierna's strength, and which Queen Kristina herself was not up to.

She preferred to pursue the sciences, in which she excelled; she surrounded herself with scholars from all over Europe, and Stockholm became increasingly boring to her; the national debt was oppressive; what came in through bad financial operations, for example the sale of Crown estates, was nowhere near enough, and the government finally became such an intolerable burden to her that she resigned and handed over the crown of Sweden to her cousin, the Wittelsbacher Karl Gustav, Count Palatine of Zweibrücken, a grandson of Karl IX and raised in Sweden (1651) [sic].

Long since fed up with the one-sidedness and intolerance of the Swedish clergy, and driven by an almost childish longing for something new, she adopted the Catholic religion, later regretting her step when it was too late, and she died in Rome, where she lived most of the time (1689). ...

Above: Kristina.

Above: Peter Andreas Munch.