Source:
Almindelig Verdens-Historie i Udtog, pages 194 to 195, by Hans Ancher Kofod, 1842 (published posthumously); original at the New York Public Library
The account:
... [Gustav Adolfs] Datter Christina blev ved hans Død Sverrigs Dronning. Hun var da kun 6 Aar gammel, hvorfor 5 Rigsraader styrede Regjeringen, og blandt dem den kloge Axel Oxenstjerne, der især forestod de udenlandske Anliggender. Trediveaarskrigen fortsattes af duelige Feldtherrer, der vare dannede i Gustavs Krigsskole: Hertug Bernhard, Banner, Horn, Torstenson, Wrangel, Königsmark og Carl af Zweibrücken. Vel tabte de Svenske Slaget ved Nördlingen, men en nøiere Forening med Frankerig satte dem istand til at føre Krigen med nyt Eftertryk. Torstenson vandt blandt flere Seire een ved Leipzig og trængte ind i de østerrigske Arvelande. Pludseligt vendte han igjen sine Vaaben derfra og stod efter hurtige Marscher uventet i Danmark, som ved et saa uformodet Angreb kom i stor Forlegenhed, og efter flere Tab maatte slutte den høist ufordeelagtige Fred i Brømsebroe. I Tydskland fortsattes Krigen, indtil alle Magterne, kjede af den, sluttede den westphalske Fred i Münster og Osnabrück. I samme fik Sverrig Forpommern, en Deel af Bagpommern, Bremen, Verden, Wismar og 5 Mill. Rigsdaler. Christina, som imidlertid var bleven myndig, erhvervede sig vel Navn af en lærd Dronning, men gavnede ei herved Riget. Hun stiftede Universitetet i Abo og indkaldte fremmede Lærde, som dog ei kunde virke til Folkeoplysningen, da de ei forstode det svenske Sprog. Christina var ustadig og lunefuld og blev ved sin Ødselhed sat i den Nødvendighed, at afhænde Krongodserne. Kjed af Regjeringen nedlagde hun den og fik Stænderne til at vælge hendes Fætter, Carl af Zweibrücken, til Konge. Hun antog derpaa den katholske Religion og begav sig til Rom, men fortrød sikkert siden det Skridt, hun havde gjort. ...
With modernised spelling:
... [Gustav Adolfs] datter Kristina blev ved hans død Sveriges dronning. Hun var da kun 6 år gammel, hvorfor 5 rigsråder styrede regeringen, og blandt dem den kloge Axel Oxenstierna, der især forestod de udenlandske anliggender.
Trediveårskrigen fortsattes af duelige feltherrer, der vare dannede i Gustavs krigsskole: hertug Bernhard, Banér, Horn, Torstensson, Wrangel, Königsmarck og Karl af Zweibrücken. Vel tabte de svenske slaget ved Nördlingen, men en nøjere forening med Frankrig satte dem i stand til at føre krigen med nyt eftertryk. Torstensson vandt blandt flere sejre, én ved Leipzig, og trængte ind i de østerrigske arvelande. Pludseligt vendte han igen sine våben derfra og stod efter hurtige marcher uventet i Danmark, som ved et så uformodet angreb kom i stor forlegenhed, og efter flere tab måtte slutte den højst ufordelagtige fred i Brømsebro.
I Tyskland fortsattes krigen, indtil alle magterne, kede af den, sluttede den westfalske fred i Münster og Osnabrück. I samme fik Sverige Forpommern, en del af Bagpommern, Bremen, Verden, Wismar og 5 millioner rigsdaler.
Kristina, som imidlertid var bleven myndig, erhvervede sig vel navn af en lærd dronning, men gavnede ej herved riget. Hun stiftede universitetet i Åbo og indkaldte fremmede lærde, som dog ej kunne virke til folkeoplysningen, da de ej forstode det svenske sprog.
Kristina var ustadig og lunefuld og blev ved sin ødselhed sat i den nødvendighed at afhænde krongodserne. Ked af regeringen nedlagde hun den og fik Stænderne til at vælge hendes fætter, Karl af Zweibrücken, til konge. Hun antog derpå den katolske religion og begav sig til Rom, men fortrød sikkert siden det skridt, hun havde gjort. ...
English translation (my own):
... [Gustav Adolf's] daughter Kristina became Queen of Sweden upon his death. She was only 6 years old at the time, which is why 5 councilmen governed the regency, among them the wise Axel Oxenstierna, who was especially in charge of foreign affairs.
The Thirty Years' War was continued by capable generals who had been trained in Gustav's school of war: Duke Bernhard, Banér, Horn, Torstensson, Wrangel, Königsmarck and Charles of Zweibrücken. The Swedes lost the battle of Nördlingen, but a closer union with France enabled them to wage the war with renewed vigour. Torstensson won several victories, one at Leipzig, and penetrated into the Austrian hereditary lands. Suddenly he turned his arms away from there and, after rapid marches, unexpectedly found himself in Denmark, which was greatly embarrassed by such an unexpected attack, and after several losses had to conclude the highly disadvantageous peace at Brömsebro.
In Germany, the war continued until all the powers, fed up with it, concluded the Peace of Westphalia in Münster and Osnabrück. In the same treaty, Sweden received Fore Pomerania, part of Further Pomerania, Bremen, Verden, Wismar and 5 million Reichstalers.
Kristina, who in the meantime had come of age, acquired the reputation of a learned queen, but did not benefit the kingdom. She founded the university in Åbo and invited foreign scholars, who, however, could not contribute to the education of the public, as they did not understand the Swedish language.
Kristina was unsteady and capricious, and through her extravagance she was forced to sell the Crown estates. Fed up with the government, she abdicated and had the Estates elect her cousin, Karl of Zweibrücken, as king. She then converted to Catholicism and went to Rome, but probably later regretted the step she had taken. ...
Above: Kristina.
Note: Åbo is the Swedish name for the Finnish city of Turku, in the Southwest Finland/Finland Proper region.
No comments:
Post a Comment