Source:
Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, pages 79 to 81, published by H. E. Friis, 1896; original at Harvard University
The account:
Det var et andet Dødsfald, der havde Betydning for Dronning Christina, som paa samme Tid kom til hendes Kundskab, idet nemlig Pave Innocents d. 10 var død i Rom i Januar samme Aar. Kardinal Chigi blev nu valgt til Pave under Navn af Alexander d. 7de. Denne Kardinal Chigi havde været Pavestolens Repræsentant ved den westphalske Freds Afslutning. Han havde ogsaa indledet Dronning Christinas Trosforandring, ligesom hun tidligere havde vekslet flere Breve med ham. Denne nye Pave var altsaa at betragte som en gammel, god bekendt, saa nu faldt det Dronning Christina meget læt, især ved Kongen af Spaniens velvillige Mellemkomst, at blive enig om Betingelserne for hendes fremtidige Ophold i Rom, hvorhen hun droges med en Trækfugls hele instinktmæssige Trang.
Den nyvalgte Pave Alexander d. 7de udtalte i et Brev til Dronning Christina sin store Glæde saavel over hendes Trosforandring som over hendes Ønske om senere at tage Ophold i Rom, hvilket vilde være lige hædrende for ham og for Rom. Da Pave Alexander d. 7de ikke fandt, at den for lukkede Døre i Bryssel foregaaede Trosbekendelse var fyldestgørende nok, idet han ønskede, at en saa herlig Sejr for den katolske Kirke burde have et offentligt Præg, fordrede han, at inden Dronning Christina kom til Rom, skulde hun højtideligt og offentligt gaa over til den romerske Kirke; thi først da, føjede Paven til, kunde hun blive modtaget i Rom med al den Højtidelighed og alle de Æresbevisninger, som tilkom hendes Rang, Person og Stilling.
Pave Alexander og Dronning Christina bleve da enige om, at denne kirkelige Højtidelighed skulde foregaa i Ærkehertugdømmet Tyrols Hovedstad Innsbruck, forinden hun overskred Kirkestatens Grænser. Imidlertid blev denne Plan holdt hemmelig foreløbigt, da Dronning Christina nødigt vilde have, at der skulde strømme flere ubudne fremmede til denne kirkelige Højtidelighed i Innsbruck end højst fornødent. Der kan jo vel heller ikke være Tvivl om, at Situationen dog alligevel trykkede hende noget.
Dronning Christina, som ellers nok holdt af Hyldest, Æresbevisninger og Optog, afslog nemlig paa denne forestaaende Rejse, imod al Sædvane, mange Indbydelser fra forskellige Byer, som vare beliggende i de Dele af Tyskland, hvor hendes berømmelige Fader tidligere var dragen igennem paa sine Krigstog, og hvor han overalt havde vundet Hjerterne ved sin elskværdige, ridderlige Personlighed, som ogsaa ved den udmærkede Mandstugt, den svenske Armé var i Besiddelse af, hvor den kom frem, saalænge han selv førte den.
Dronning Christina vilde paa denne Rejse nødigt opholdes under Vejs og afslog derfor at gøre større Ophold end fornødent; hun lod, som om hun havde travlt, og foregav som Aarsag, at den sig nærmende Vinter nødte hende til at haste, for at ikke det usikre Vejrlig paa den sene Aarstid skulde lægge hende for betydelige Hindringer i Vejen med Hensyn til at rejse over Alperne. For de Svenske, der hidtil havde været ansatte ved hendes Hof i Bryssel, og som hun ikke vilde have med paa Rejsen, foregav hun, at hun agtede at rejse til Sundhedsbrøndene i Spaa, hvad hun ogsaa Aaret forud havde tilkendegivet som sin Hensigt, men paa Grund af den fremrykkede Aarstid dengang ikke havde faaet Held til at iværksætte.
Til Mineralkilderne i Spaa eller noget andet Badested kom Dronning Christina imidlertid ikke, — da hun i sit stille Sind aldrig havde tænkt derpaa. Da man senere i Sverrig fik det at vide, undrede man sig der over, at hendes Svagelighed bedrede sig saa hurtigt uden nogen Kur.
With modernised spelling:
Det var et andet dødsfald, der havde betydning for dronning Kristina, som på samme tid kom til hendes kundskab, idet nemlig pave Innocens den tiende var død i Rom i januar samme år. Kardinal Chigi blev nu valgt til pave under navn af Alexander den syvende. Denne kardinal Chigi havde været Pavestolens repræsentant ved den westphalske freds afslutning. Han havde også indledet dronning Kristinas trosforandring, ligesom hun tidligere havde vekslet flere breve med ham.
Denne nye pave var altså at betragte som en gammel, god bekendt, så nu faldt det dronning Kristina meget læt, især ved kongen af Spaniens velvillige mellemkomst, at blive enig om betingelserne for hendes fremtidige ophold i Rom, hvorhen hun droges med en trækfugls hele instinktmæssige trang.
Den nyvalgte pave Alexander den syvende udtalte i et brev til dronning Kristina sin store glæde såvel over hendes trosforandring som over hendes ønske om senere at tage ophold i Rom, hvilket ville være lige hædrende for ham og for Rom. Da pave Alexander den syvende ikke fandt, at den for lukkede døre i Bryssel foregåede trosbekendelse var fyldestgørende nok, idet han ønskede, at en så herlig sejr for den katolske Kirke burde have et offentligt præg, fordrede han, at inden dronning Kristina kom til Rom, skulle hun højtideligt og offentligt gå over til den romerske Kirke; thi først da, føjede paven til, kunne hun blive modtaget i Rom med al den højtidelighed og alle de æresbevisninger, som tilkom hendes rang, person og stilling.
Pave Alexander og dronning Kristina bleve da enige om, at denne kirkelige højtidelighed skulle foregå i ærkehertugdømmet Tyrols hovedstad Innsbruck, forinden hun overskred Kirkestatens grænser. Imidlertid blev denne plan holdt hemmelig foreløbigt, da dronning Kristina nødigt ville have, at der skulle strømme flere ubudne fremmede til denne kirkelige højtidelighed i Innsbruck end højst fornødent. Der kan jo vel heller ikke være tvivl om, at situationen dog alligevel trykkede hende noget.
Dronning Kristina, som ellers nok holdt af hyldest, æresbevisninger og optog, afslog nemlig på denne forestående rejse, imod al sædvane, mange indbydelser fra forskellige byer, som vare beliggende i de dele af Tyskland, hvor hendes berømmelige fader tidligere var dragen igennem på sine krigstog, og hvor han overalt havde vundet hjerterne ved sin elskværdige, ridderlige personlighed, som også ved den udmærkede mandstugt, den svenske armé var i besiddelse af, hvor den kom frem, så længe han selv førte den.
Dronning Kristina ville på denne rejse nødigt opholdes undervejs og afslog derfor at gøre større ophold end fornødent; hun lod, som om hun havde travlt, og foregav som årsag, at den sig nærmende vinter nødte hende til at haste, for at ikke det usikre vejrlig på den sene årstid skulle lægge hende for betydelige hindringer i vejen med hensyn til at rejse over Alperne.
For de svenske, der hidtil havde været ansatte ved hendes hof i Bryssel, og som hun ikke ville have med på rejsen, foregav hun, at hun agtede at rejse til sundhedsbrøndene i Spa, hvad hun også året forud havde tilkendegivet som sin hensigt, men på grund af den fremrykkede årstid dengang ikke havde fået held til at iværksætte.
Til mineralkilderne i Spa eller noget andet badested kom dronning Kristina imidlertid ikke, — da hun i sit stille sind aldrig havde tænkt derpå. Da man senere i Sverige fik det at vide, undrede man sig der over, at hendes svagelighed bedrede sig så hurtigt uden nogen kur.
English translation (my own):
It was another death that was important to Queen Kristina, which came to her knowledge at the same time, namely because Pope Innocent X had died in Rome in January of that year. Cardinal Chigi was now elected Pope under the name of Alexander VII. This Cardinal Chigi had been the representative of the Holy See at the conclusion of the Peace of Westphalia. He had also initiated Queen Kristina's conversion, just as she had previously exchanged several letters with him.
This new Pope was therefore to be considered an old, good acquaintance, so it was now very easy for Queen Kristina, especially through the benevolent intervention of the King of Spain, to agree on the conditions for her future stay in Rome, to which she was drawn with all the instinctive urge of a migratory bird.
The newly elected Pope Alexander VII expressed in a letter to Queen Kristina his great joy both at her conversion and at her desire to later reside in Rome, which would be equally honourable for him and for Rome. Since Pope Alexander VII did not find the confession of faith that took place behind closed doors in Brussels to be sufficient, as he desired that such a glorious victory for the Catholic Church should have a public character, he demanded that before Queen Kristina came to Rome, she should solemnly and publicly convert to the Roman Church; for only then, the Pope added, could she be received in Rome with all the solemnity and all the honours that were due to her rank, person and position.
Pope Alexander and Queen Kristina then agreed that this church ceremony should take place in Innsbruck, the capital of the Archduchy of Tyrol, before she crossed the borders of the Papal States. However, this plan was kept secret for the time being, as Queen Kristina did not want more uninvited strangers to flock to this church ceremony in Innsbruck than was absolutely necessary. There can be no doubt that the situation nevertheless weighed down on her somewhat.
Queen Kristina, who otherwise loved tribute, honours and pageantry, on this upcoming journey, contrary to all custom, declined many invitations from various cities located in the parts of Germany where her famous father had previously traveled on his military campaigns, and where he had won hearts everywhere by his amiable, chivalrous personality, as well as by the excellent discipline the Swedish army possessed wherever it appeared, as long as he himself led it.
Queen Kristina did not want to be delayed on this journey and therefore refused to make any longer stops than necessary; she pretended to be in a hurry and claimed as a reason that the approaching winter forced her to hurry, so that the uncertain weather at this late time of year would not put significant obstacles in her way in terms of traveling over the Alps.
For the Swedes who had hitherto been employed at her court in Brussels, and whom she did not want to take with her on the journey, she pretended that she intended to travel to the health springs in Spa, which she had also indicated as her intention the year before, but had not been able to implement because of the advanced season at that time.
Queen Kristina, however, did not go to the mineral springs in Spa or any other bathing resort, as she in her mind had never thought of it. When people in Sweden later learned of it, they were surprised that her weakliness improved so quickly without any cure.
Above: Kristina.
Above: Pope Innocent X.
.jpg)
Above: Pope Alexander VII.
No comments:
Post a Comment