Source:
Dronning Christina af Sverrig 1626-1689, pages 67 to 69, published by H. E. Friis, 1896; original at Harvard University
The account:
Forinden Dronning Christina rejste videre paa dansk Grund, iførte hun sig mandlig Klædedragt for mere let og ukendt at kunne færdes. Hun rejste under Navnet «Greve af Dohna», og hendes Herredragt var efter fransk Snit; en Sabelgehæng over den ene Skulder og en Bøsse over den anden, en sort Paryk og Herrehat samt Ridestøvler fuldendte den hele mandlige Paaklædning.
I ovennævnte Paaklædning og til Hest fortsattes Rejsen til Helsingborg, hvorfra Overfarten til Helsingør skete.
Da Dronning Christina jo ikke havde den bedste Samvittighed overfor den danske Konge Frederik d. 3dje, formedelst hendes taktløse Holdning i den Ulfeldtske Sag, vilde hun vel ogsaa nødigt rejse under sit eget Navn igennem Danmark eller antræffes der, da hun ikke havde anmeldt sin Gennemrejse.
Om Dronning Christinas Rejse igennem Danmark skrev den spanske Gesandt, Grev Berna[r]dino de Rebolledo i København, til sin Herre, Kong Philip d. 4de af Spanien: «Dronning Christina af Sverrig kom til Kolding, hvor den danske Kongefamilie var, og der saa hun alt uden at give sig tilkende, men da Dronning Sofie Amalie af Danmark havde faaet det at vide, efterat Dronning Christina var rejst videre, forklædte hun sig som Bondepige og fulgte efter hende til Vogns til Haderslev, hvor Svenskedronningen gjorde Ophold; Dronning Sofie Amalie gik ind i samme Gæstgiversted og saa hende holde Maaltid sammen med de Herrer, der vare i hendes Følge, hvorefter hun begav sig tilbage til Koldinghus Slot uden at have talt med hende.»
For Grev de Rebolledo var det en meget stor Skuffelse, at han ikke havde været saa heldig selv at faa Dronning Christina at se paa hendes Gennemfart; til en Ven i Hamburg skrev han bagefter, idet han beklagede, at han ikke havde set denne mærkelige Kvinde eller, som han udtrykte sig, «denne uventede Messias af Kvindekønnet.»
Rejsen gik for Resten uhindret for sig igennem Danmark til Hamburg, hvortil hun ankom efter 6 Dages Rejse. Forinden Hamburg naaedes, antog Dronningen sin kongelige Værdighed, sit rette Navn og vante Klædedragt igen. Hun blev modtaget med store Æresbevisninger af Hamburgs Magistrat og tog ind hos den rige Bankier Texeira, som fra den Tid af var Mellemmand for hende i hendes Pengesager med Sverrig. I Hamburg optraadte Dronning Christina med fornøden Glans, idet de af hendes Hoffolk fra Sverrig, som ikke havde kunnet følge hende paa hendes incognito-Rejse igennem Danmark efterhaanden samlede sig om hende efter at have benyttet en anden Rejserute for at naa deres Herskerinde.
Til Hamburg strømmede der en stor Masse fremmede, deriblandt en Del fyrstelige Personer, for at se denne mærkværdige Dronning, dette Underværk, der var blevet saa højt besunget og lovprist af de mange, der forhen havde nydt Gæstfrihed hos hende i den svenske Hovedstad.
Blandt de fyrstelige Personer, der gjorde Dronning Christina deres Opvartning, vare ogsaa to holsten-gottorpske Prinsesser, Søstrene Magdalene Sybille og Hedevig Eleonore. Dronning Christina syntes saa godt om den ældste, den førstnævnte Prinsesse, at hun foreslog sin Efterfølger, Carl Gustav, at tage denne tilægte; imidlertid syntes han ved nærmere Undersøgelse bedre om den yngre Søster, Hedevig Eleonore, som ogsaa kronedes til Carl Gustavs Dronning i Stockholm d. 24de Oktbr. 1654.
Under Opholdet i Hamburg overværede Dronning Christina med stort Følge Gudstjenesten i en af Stadens Kirker. Præsten talte om Dronningen af Saba og hentydede i sin Prædiken til den tilstedeværende høje Tilhørerinde. Til Ære for denne var der ogsaa indstuderet et større Arbejde af Kirkemusik til at udføres henimod Gudstjenestens Slutning; men til Kirkestyrelsens store Ærgrelse tog Dronning Christina intet Hensyn dertil, men forlod Kirken med Følge, forinden den tiltænkte festlige Musik havde taget sin Begyndelse. I Kirkestolen, hvori Dronning Christina havde siddet, fandt man senere et Eksemplar af Vergil, som hun havde glemt. Bogen blev hende overleveret, og hun modtog den med et Smil, dette tavse Vidne om Dronning Christinas Andagt. Præsten ved vedkommende Kirke sendte hun for Resten en Guldkæde til Tak for haft Umage og Ulejlighed.
Omtrent 14 Dage tilbragte Dronning Christina i Hamburg; Tiden gik med uafbrudte Festiviteter. Den 16de Juli var Dronning Christina til en stor Fest, som varede til Kl. 1 om Natten, og allerede 3 Timer efter, Kl. 4 om Morgenen, forlod hun Hamburg uden at sige Farvel eller forud at have ladet det blive almindeligt bekendt, at hun vilde rejse. Hele hendes Rejseselskab bestod af 6 Personer, Resten fik enten deres Afsked eller bleve tilbage, afventende nærmere Ordre. Blandt de afskedigede vare de to ovennævnte hollandske Piger, som vare fulgte med fra Sverrig, og som hidtil vare de eneste kvindelige Personer i Dronningens Følge.
With modernised spelling:
Forinden dronning Kristina rejste videre på dansk grund, iførte hun sig mandlig klædedragt for mere let og ukendt at kunne færdes. Hun rejste under navnet «greve af Dohna», og hendes herredragt var efter fransk snit; en sabelgehæng over den ene skulder og en bøsse over den anden, en sort paryk og herrehat samt ridestøvler fuldendte den hele mandlige påklædning.
I ovennævnte påklædning og til hest fortsattes rejsen til Helsingborg, hvorfra overfarten til Helsingør skete.
Da dronning Kristina jo ikke havde den bedste samvittighed overfor den danske konge Frederik den tredje, formedelst hendes taktløse holdning i den ulfeldtske sag, ville hun vel også nødigt rejse under sit eget navn igennem Danmark eller antræffes der, da hun ikke havde anmeldt sin gennemrejse.
Om dronning Kristinas rejse igennem Danmark skrev den spanske gesandt, grev Berna[r]dino de Rebolledo i København, til sin herre, kong Philip den fjerde af Spanien:
«Dronning Kristina af Sverige kom til Kolding, hvor den danske kongefamilie var, og der så hun alt uden at give sig tilkende, men da dronning Sofie Amalie af Danmark havde fået det at vide, efterat dronning Kristina var rejst videre, forklædte hun sig som bondepige og fulgte efter hende til vogns til Haderslev, hvor svenskedronningen gjorde ophold; dronning Sofie Amalie gik ind i samme gæstgiversted og så hende holde måltid sammen med de herrer, der vare i hendes følge, hvorefter hun begav sig tilbage til Koldinghus slot uden at have talt med hende.»
For grev de Rebolledo var det en meget stor skuffelse, at han ikke havde været så heldig selv at få dronning Kristina at se på hendes gennemfart; til en ven i Hamburg skrev han bagefter, idet han beklagede, at han ikke havde set denne mærkelige kvinde eller, som han udtrykte sig, «denne uventede messias af kvindekønnet.»
Rejsen gik for resten uhindret for sig igennem Danmark til Hamborg, hvortil hun ankom efter 6 dages rejse. Forinden Hamborg nåedes, antog dronningen sin kongelige værdighed, sit rette navn og vante klædedragt igen. Hun blev modtaget med store æresbevisninger af Hamborgs magistrat og tog ind hos den rige bankir Texeira, som fra den tid af var mellemmand for hende i hendes pengesager med Sverige.
I Hamburg optrådte dronning Kristina med fornøden glans, idet de af hendes hoffolk fra Sverige, som ikke havde kunnet følge hende på hendes inkognito-rejse igennem Danmark efterhånden samlede sig om hende efter at have benyttet en anden rejserute for at nå deres herskerinde.
Til Hamborg strømmede der en stor masse fremmede, deriblandt en del fyrstelige personer, for at se denne mærkværdige dronning, dette underværk, der var blevet så højt besunget og lovprist af de mange, der forhen havde nydt gæstfrihed hos hende i den svenske hovedstad.
Blandt de fyrstelige personer, der gjorde dronning Kristina deres opvartning, vare også to holsten-gottorpske prinsesser, søstrene Magdalene Sybille og Hedevig Eleonore. Dronning Kristina syntes så godt om den ældste, den førstnævnte prinsesse, at hun foreslog sin efterfølger, Karl Gustav, at tage denne til ægte; imidlertid syntes han ved nærmere undersøgelse bedre om den yngre søster, Hedevig Eleonore, som også kronedes til Karl Gustavs dronning i Stockholm den 24. oktober 1654.
Under opholdet i Hamborg overværede dronning Kristina med stort følge gudstjenesten i en af stadens kirker. Præsten talte om dronningen af Saba og hentydede i sin prædiken til den tilstedeværende høje tilhørerinde. Til ære for denne var der også indstuderet et større arbejde af kirkemusik til at udføres henimod gudstjenestens slutning; men til kirkestyrelsens store ærgrelse tog dronning Kristina intet hensyn dertil, men forlod kirken med følge, forinden den tiltænkte festlige musik havde taget sin begyndelse.
I kirkestolen, hvori dronning Kristina havde siddet, fandt man senere et eksemplar af Vergil, som hun havde glemt. Bogen blev hende overleveret, og hun modtog den med et smil, dette tavse vidne om dronning Kristinas andagt. Præsten ved vedkommende kirke sendte hun for resten en guldkæde til tak for haft umage og ulejlighed.
Omtrent 14 dage tilbragte dronning Kristina i Hamborg; tiden gik med uafbrudte festiviteter. Den 16. juli var dronning Kristina til en stor fest, som varede til kl. 1 om natten, og allerede 3 timer efter, kl. 4 om morgenen, forlod hun Hamborg uden at sige farvel eller forud at have ladet det blive almindeligt bekendt, at hun ville rejse. Hele hendes rejseselskab bestod af 6 personer, resten fik enten deres afsked eller bleve tilbage, afventende nærmere ordre. Blandt de afskedigede vare de to ovennævnte hollandske piger, som vare fulgte med fra Sverige, og som hidtil vare de eneste kvindelige personer i dronningens følge.
English translation (my own):
Before Queen Kristina traveled further on Danish soil, she put on male clothing to move more easily and anonymously. She traveled under the name "Count von Dohna", and her male clothing was in the French style; a saber hanging over one shoulder and a gun over the other, a black wig and a man's hat, as well as riding boots, completed the entire male attire.
In the above attire and on horseback, the journey continues to Helsingborg, from where the crossing to Helsingør took place.
As Queen Kristina did not have the best conscience towards the Danish King Frederik III, due to her tactless attitude in the Ulfeldt affair, she would probably also be reluctant to travel through Denmark under her own name or be encountered there, as she had not reported her transit journey.
About Queen Kristina's journey through Denmark, the Spanish envoy, Count Bernardino de Rebolledo in Copenhagen, wrote to his lord, King Philip IV of Spain:
"Queen Kristina of Sweden came to Kolding, where the Danish royal family was, and there she saw everything without making herself known, but when Queen Sophie Amalie of Denmark had heard of it, after Queen Kristina had traveled on, she disguised herself as a peasant girl and followed her in a carriage to Haderslev, where the Swedish Queen was staying; Queen Sophie Amalie went into the same inn and saw her having a meal with the gentlemen who were in her retinue, after which she went back to Koldinghus Castle without having spoken to her."
For Count de Rebolledo it was a great disappointment that he had not been lucky enough to see Queen Kristina on her passage; he wrote to a friend in Hamburg afterwards, regretting that he had not seen this remarkable woman or, as he put it, "this unexpected messiah of the female sex".
The journey went on without any hindrance through Denmark to Hamburg, where she arrived after a 6-day journey. Before reaching Hamburg, the Queen assumed her royal dignity, her real name and her usual clothing again. She was received with great honours by the Hamburg magistrate and went to the house of the rich banker Texeira, who from that time was her intermediary in her financial affairs with Sweden.
In Hamburg, Queen Kristina appeared with the requisite splendour, as those of her courtiers from Sweden who had not been able to follow her on her incognito journey through Denmark gradually gathered around her after having used another travel route to reach their mistress.
A large crowd of strangers, including a number of princely persons, flocked to Hamburg to see this remarkable queen, this wonder who had been so highly praised and praised by the many who had previously enjoyed her hospitality in the Swedish capital city.
Among the princely persons who attended Queen Kristina were also two Holstein-Gottorp princesses, the sisters Magdalena Sybilla and Hedvig Eleonora. Queen Kristina liked the eldest, the first-named princess, so well that she suggested to her successor, Karl Gustav, that he marry her; however, upon closer examination, he liked the younger sister, Hedvig Eleonora, better, who was also crowned as Karl Gustav's queen in Stockholm on October 24, 1654.
During her stay in Hamburg, Queen Kristina attended a church service in one of the city's churches with a large entourage. The priest spoke of the Queen of Sheba and alluded to the high-ranking listener present in his sermon. In her honour, a large work of church music had also been rehearsed to be performed towards the end of the service; but, to the great annoyance of the church board, Queen Kristina took no notice of this, but left the church with her entourage before the intended festive music had begun.
In the pew in which Queen Kristina had been sitting, a copy of Virgil, which she had forgotten, was later found. The book was handed to her, and she received it with a smile, this silent witness to Queen Kristina's devotion. She also sent the priest at the church in question a gold chain as thanks for his effort and inconvenience.
Queen Kristina spent about 14 days in Hamburg; time passed with uninterrupted festivities. On July 16, Queen Kristina attended a large feast that lasted until 1 o'clock at night, and already 3 hours later, at 4 o'clock in the morning, she left Hamburg without saying goodbye or having previously made it generally known that she wanted to leave. Her entire travelling party consisted of 6 people; the rest were either dismissed or stayed behind, awaiting further orders. Among those dismissed were the two aforementioned Dutch girls who had come with her from Sweden and who had so far been the only female persons in the Queen's suite.
Above: Kristina.
No comments:
Post a Comment