Source:
Rigsarkivet (VA XI, Tyske Kancelli II, s. 312 TKUA, Speciel del, Sverige 79-81), pages 8 to 9 in Sverige: Forskellige akter og dokumenter (1450 - 1769) (1648 - 1720)
The letter (copy):
Serenissime ac Potentissime Rex
Domine Consangvinee Plurimum honorande.
Redditæ Nobis sunt R[egiæ] V[estræ] D[ignita]tis literæ 17 prætenti Mensis Junij Upsaliæ exaratæ, quibus Jlli placuit Nos edocere, quod Divina Providentia nutuqz illius qui Reges in solio collocat, simul accedente cura plus quam materna Serenissimæ ac Potentissimæ Principis Dominæ Christinæ Svecorum Gothorum, Vandalorumqz Reginæ Magnæ Principis Finlandiæ, Ducissæ Esthoniæ, Careliæ Bremæ, Verdæ, Stetini Pomeraniæ, Cassubiæ & Vandaliæ, Principis Rugiæ, necnon Dominæ Jngriæ & Wismariæ: necnon adstipulante Omnium Ordinum Regni Svecici consensu illud ipsum regnum, postquam modè Commemorata Serenissima Regina eo se abdicavit, in Reg[ia]m V[estra]m Dig[nita]tem translatum sit. Quanto Nos gaudio lætissimum hoc nuntium affecurit, vix verbis exprimere licet; idqz non immeritò. Quem enim lubentiùs in eo Solio, à quo spontaneo & liberrimo motu admiranda orbi Regina abijt, Collocari vel Conceptis Votis Optare potuissemus quam Reg[ia]m V[estra]m D[ignitate]m quæ uti ex sanguine Regio enum ducit, & gloriosissimorum Regum nomina gerit, ita quin etiam quaqz virtutes sit repræsentatura eò minùs dubitare licet, quod ab incomparabili Jlla & summo Judicio prædita Regina, ob excelsas & vore Regias animi dotes in suum locum R[egia] V[est]ra Dign[itas] sit lecta, ut ægrè se dimittentium, Regni sui Ordinum desiderium leniret, atqz Cunctis in Successore restitueret, quod in abeunte admitterēt. Nobis vero Nostræqz Domui gratius nihil accidere potuisset, cum quod sæpius Commemorata Serenissima Regina sposponderit, transijsse cum Regno in Reg[iam] V[estra]m Dig[nitate]m singularem illam animi propensionem & affectum tenerrimum, quo dum Jlla rerum potiretur, Nos Nostraqz semper amplexa est. tum etiam quod non vulgaris benevolentiæ indicia nunquam non in R[egi]a V[est]ra Dign[ita]te perspexerimus, de qua quo minus dubitaremus Jlla ipsum[m]et literis suis amore plenis eandem obsignavit: & ut arctioribus vinculis astringeretur optavit.
Gratias igitur agimus Suprimo Numini submissas, cuius directione hæc facta sunt, Jlludqz ipsum supplices veneramur, ut quemadmodum R[egi]am V[estra]m Dig[nita]tem ad summum Honoris & Dignitatis fastigium evexit /: de quo Jlli ex animo gratulamur :/ ita thronum illius Corroborare, atqz auspicatissima non solum Regni primordia largiri, sed & R[egiam] V[estram] D[ignitate]m felici rerum successu abundantum; quam diutissimè Regno suo præesse velit, ita ut Omnia in Divini suï Nominis gloriam, totiusqz Orbis Christiani tranquillitatem vertant.
Gratias quoqz agimus quas animo Concipere possumus maximas Reg[iæ] V[estr]æ Dign[ita]ti quod de adepto Regio fastigio Certiores Nos reddere, & affectus summè benevoli tam clara indicia edere voluerit. Dabimus operam ut R[egia] V[estr]a Dig[ni]tas reipsa experiatur non minori Nos veneratione Jllam prosequi, quam laudatissimos Jllius antecessores, Coluimus, neqz ullam unquam occasionem prætermissuros esse; qua promtissima Nostra officia Ei testificari possimus. Quibus Reg[ia]m V[estra]m Dign[itate]m Divinæ Protectioni etiam atqz etiam Commendamus. Dabantur in arce Nostra Gottorpiensi ad d. 8 Julij Anno 1654
FRIDERICUS DEJ gratia Hæres Norwegiæ, Dux Slesvici Holsatiæ, Stormariæ & Ditmarsiæ, Comes in Oldenburg & Delmenhorst.
Reg[iæ] V[est]ræ Dign[ita]ti
ad quævis Officia paratiss[imus]
Fridericus R.
With modernised spelling:
Serenissime ac Potentissime Rex,
Domine consanguinee plurimum honorande,
Redditæ Nobis sunt Regiæ Vestræ Dignitatis litteræ, 17 prætenti mensis junii Upsaliæ exaratæ, quibus illi placuit Nos edocere, quod Divina Providentia nutuque illius qui reges in solio collocat, simul accedente cura plus quam materna serenissimæ ac potentissimæ principis dominæ Christinæ, Suecorum, Gothorum, Vandalorumque reginæ, magnæ principis Finlandiæ, ducissæ Estoniæ, Careliæ, Bremæ-Verdæ, Stetini-Pomeraniæ, Cassubiæ et Vandaliæ, principis Rugiæ, necnon dominæ Ingriæ et Wismariæ; necnon adstipulante omnium Ordinum Regni Suecici consensu illud ipsum regnum, postquam mode commemorata serenissima regina eo se abdicavit, in regiam Vestram Dignitatem translatum sit. Quanto nos gaudio lætissimum hoc nuntium affecurit, vix verbis exprimere licet; idque non immerito.
Quem enim lubentius in eo solio, a quo spontaneo et liberrimo motu admiranda orbi regina abiit, collocari vel conceptis votis optare potuissemus quam Regiam Vestram Dignitatem quæ uti ex sanguine regio enum ducit, et gloriosissimorum regum nomina gerit, ita quin etiam quaque virtutes sit repræsentatura eo minus dubitare licet, quod ab incomparabili illa et summo judicio prædita regina, ob excelsas et vore regias animi dotes in suum locum Regia Vestra Dignitas sit lecta, ut ægre se dimittentium, Regni sui Ordinum desiderium leniret, atque cunctis in successore restitueret, quod in abeunte admitterent.
Nobis vero Nostræque domui gratius nihil accidere potuisset, cum quod sæpius commemorata serenissima regina sposponderit, transiisse cum regno in Regiam Vestram Dignitatem singularem illam animi propensionem et affectum tenerrimum, quo dum illa rerum potiretur, Nos Nostraque semper amplexa est. Tum etiam quod non vulgaris benevolentiæ indicia nunquam non in Regia Vestra Dignitate perspexerimus, de qua quo minus dubitaremus illa ipsummet litteris suis amore plenis eandem obsignavit; et ut arctioribus vinculis astringeretur optavit.
Gratias igitur agimus Suprimo Numini submissas, cujus directione hæc facta sunt, illudque ipsum supplices veneramur, ut quemadmodum Regiam Vestram Dignitatem ad summum honoris et dignitatis fastigium evexit (de quo illi ex animo gratulamur) ita thronum illius corroborare, atque auspicatissima non solum regni primordia largiri, sed et Regiam Vestram Dignitatem felici rerum successu abundantum; quam diutissime regno suo præesse velit, ita ut omnia in divini sui nominis gloriam, totiusque orbis christiani tranquillitatem vertant.
Gratias quoque agimus quas animo concipere possumus maximas Regiæ Vestræ Dignitati quod de adepto regio fastigio certiores Nos reddere, et affectus summe benevoli tam clara indicia edere voluerit. Dabimus operam ut Regia Vestra Dignitas reipsa experiatur non minori Nos veneratione illam prosequi, quam laudatissimos illius antecessores, coluimus, neque ullam unquam occasionem prætermissuros esse; qua promtissima Nostra officia ei testificari possimus. Quibus Regiam Vestram Dignitatem divinæ protectioni etiam atque etiam commendamus. Dabantur in arce Nostra Gottorpiensi, ad diem 8 julii anno 1654.
Fridericus, Dei gratia hæres Norwegiæ, dux Slesvici-Holsatiæ, Stormariæ et Dithmarsiæ, comes in Oldenburg et Delmenhorst.
Regiæ Vestræ Dignitati
ad quævis officia paratissimus
Fridericus Rex.
French translation (my own):
Sérénissime et Très Puissant Roi,
honorant beaucoup Notre seigneur cousin,
Nous vous devons la lettre de Votre Dignité Royale, écrite le 17 juin à Upsal, dans laquelle il vous a plu de Nous apprendre que la Divine Providence et le signe de tête de celui qui place les rois sur le trône, augmentant en même temps les soins plus que les soins maternels de la sérénissime et très puissante princesse et dame Christine, reine des Suédois, des Goths et des Vandales, grande princesse de Finlande, duchesse d'Estonie, de Carélie, de Brême-Verden, de Stettin-Poméranie, de Cachoubie et de Vandalie, princesse de Rugie, ainsi que dame d'Ingrie et de Wismar, et aussi par stipulation, avec le consentement de tous les Ordres du Royaume de Suède, que ce royaume lui-même sera transféré à Votre Dignité Royale après l'abdication de ladite sérénissime reine. Nous pouvons difficilement exprimer avec des mots à quel point ces bonnes nouvelles Nous ont procuré de la joie, et non sans raison.
Car sur ce trône, d'où, par un mouvement spontané et libre, la reine du monde s'est levée pour être admirée, Nous aurions pu choisir, ou voulu vouloir, plus volontiers que Votre Dignité Royale, qui dirige le royaume du sang et porte les noms des rois les plus glorieux, de sorte que quelles que soient les vertus que vous puissiez représenter, il ne peut y avoir moins de doute que par cette reine incomparable, qui est douée du plus haut jugement, Votre Dignité Royale ait été choisie pour prendre sa place à cause de vos hauts et nobles dons royaux, afin d'apaiser le désir des Ordres de son Royaume, qui se résignaient amèrement, et de restituer à tout dans son successeur ce qu'ils avaient admis à son départ.
Mais rien ne pouvait Nous arriver de plus favorable, à Nous et à Notre maison, car ladite sérénissime reine a promis qu'avec le royaume, et avec cette singulière tendance d'esprit et la plus tendre affection avec laquelle, tandis qu'elle était en possession des choses, elle Nous a toujours embrassés, Nous et Notre maison, elle a passé le royaume à Votre Dignité Royale. Et aussi que Nous n'avons jamais vu de signes d'une moindre bienveillance dans Votre Dignité Royale, dont nous devrions avoir le moindre doute que vous-même l'ayez scellée dans vos lettres pleines d'amour, et que vous ayez voulu être lié par des liens plus étroits.
Nous rendons donc grâces et soumission à la Divinité Suprême, par la direction de laquelle ces choses ont été faites, et Nous l'adorons lui-même, de ce que, tout comme il a élevé Votre Dignité Royale au plus haut pinacle d'honneur et de dignité (ce dont Nous vous félicitons chaleureusement), de même puisse-t-il renforcer votre trône et accorder de la manière la plus propice non seulement les débuts du royaume, mais aussi à Votre Dignité Royale l'abondance dans le succès des affaires aussi longtemps que vous souhaiterez présider votre royaume, afin que tous puissent se tourner vers la gloire de son nom divin et vers la tranquillité de tout le monde chrétien.
Nous rendons également grâces, ce que Nous pouvons concevoir dans Notre cœur, à Votre Dignité Royale de Nous avoir informés de l'obtention du royaume, et avec les sentiments les plus bienveillants d'avoir voulu Nous donner une information aussi claire. Nous ferons de Notre mieux pour que Votre Dignité Royale en fasse l'expérience elle-même, et Nous y parviendrons avec tout le respect que Nous lui témoignerons. Nous avons admiré vos prédécesseurs très éminents et ne négligerons jamais les occasions de vous témoigner Nos meilleurs services. Nous recommandons à nouveau Votre Dignité Royale à la protection divine. Donné en Notre château de Gottorp, le 8 juillet 1654.
Frédéric, par la grâce de Dieu, héritier de Norvège, duc de Slesvig-Holsace, Stormarn et Dithmarse, comte d'Oldenbourg et Delmenhorst.
De Votre Dignité Royale
prêt à tout service
Frédéric, roi.
Danish translation (my own; using the archaic formal 2nd person pronouns "I/Eder" rather than the modern "De/Deres"):
Durchlauchtigeste og Stormægtigeste Konge,
ærende Vor herre fætter meget,
Vi skylder Eder Eders Kongelige Værdigheds brev, skrevet den 17. juni i Uppsala, hvori det har behaget Eder at lære Os, at det guddommelige forsyn og nik fra den, der sætter konger på tronen, samtidig øger omsorgen mere end moderpleje af den durchlauchtigeste og stormægtigeste fyrstinde og frue Kristina, Sveriges, Gotes og Vendes dronning, storfyrstinde til Finland, hertuginde udi Estland, Karelen, Bremen-Verden, Stettin-Pommern, Kassubien og Venden, fyrstinde til Rügen, såvel som fruen af Ingermanland og Wismar, og også ved bestemmelse, med samtykke af alle Sveriges Riges Stænder, at selve dette rige skal overføres til Eders Kongelige Værdighed, efter at den førnævnte durchlauchtigsste dronning har abdiceret. Vi kan næppe udtrykke med ord, hvor meget glæde disse lykkelige nyheder har givet Os, og ikke ufortjent.
For på den trone, hvorfra verdens dronning ved en spontan og fri bevægelse er rejst sig for at blive beundret, kunne Vi have valgt, eller ønsket at ønske, mere villigt end Eders Kongelige Værdighed, som leder riget af blod og bærer de herligste kongers navne, så at uanset hvilke dyder, I måtte repræsentere, kan der ikke være mindre tvivl om, at af den uforlignelige dronning, som er udstyret med den højeste dom, blev Eders Kongelige Værdighed udvalgt til at tage hendes plads på grund af Eders høje og ædle kongelige gaver, for at dulme længslen hos hendes Riges Stænder, som bittert resignerede, og for at give alt i hendes efterfølger tilbage, hvad de havde admitteret ved hendes afrejse.
Men intet kunne være sket mere gunstigt for Os og Vort Hus, for den nævnte durchlauchtigeste dronning har lovet det med riget og med den enestående sinds tilbøjelighed og den mest ømme hengivenhed, som hun var i besiddelse af ting med, hun omfavnede os og Vort Hus altid, hun har overdraget riget til Eders Kongelige Værdighed. Og også, at Vi aldrig har set tegn på en ringe velvilje i Eders Kongelige Værdighed, hvorom Vi skulle have den mindste tvivl om, at I selv har beseglet det samme i Eders breve fulde af kærlighed, og I har ønsket at blive bundet af strammere bånd.
Vi takker derfor i underkastelse til den Højeste Guddom, ved hvis ledelse disse ting blev gjort, og Vi tilbeder ham selv, at ligesom han har hævet Eders Kongelige Værdighed til den højeste tinde af ære og værdighed (som vi hjerteligt lykønsker Eder med), så må han styrke Eders trone og mest lykkebringende skænke ikke kun rigets begyndelse, men også Eders Kongelige Værdighed overflod i sagernes vellykkede succes, så længe I ønsker at præsidere over Eders rige, så alle kan vende sig for æren af hans guddommelige navn og for roen i hele den kristne verden.
Vi takker også, hvad Vi kan koncipere i Vort hjerte, til Eders Kongelige Værdighed for at have underrettet Os om rigets erhvervelse og med de velvilligste følelser for at have ønsket at give Os så klare oplysninger. Vi skal gøre Vores bedste for at få Eders Kongelige Værdighed til at opleve det selv, og Vi skal forfølge det med ikke mindre respekt. Vi har beundret Eders højlovlige forgængere og ville aldrig forsømme de muligheder, hvormed Vi kan vise Vores bedste tjenester til Eder. Vi rekommanderer igen Eders Kongelige Værdighed til guddommelig beskyttelse. Givet på Vort slot i Gottorp, den 8. juli 1654.
Frederik, af Guds nåde, arving af Norge, hertug af Slesvig-Holsten, Stormarn og Dithmarschen, greve af Oldenburg og Delmenhorst.
Eders Kongelige Værdigheds
klar til enhver tjeneste
Frederik, konge.
Swedish translation (my own):
Durchlauchtigste och Stormäktigaste Konung,
hedrande Vår herr kusin mycket,
Vi är skyldiga Er Ers Kungliga Värdighets brev, skrivet den 17 juni i Uppsala, i vilket det har behagat Er att lära Oss att den gudomliga försynen och nicken av den som sätter konungar på tronen, samtidigt ökar vården mer än den mödravård av den durchlauchtigste och stormäktigaste furstinnan och frun, Kristina, Sveriges, Götes och Vendes drottning, storfurstinna till Finland, hertiginna uti Estland, Karelen, Bremen-Verden, Stettin-Pommern, Kassuben och Venden, furstinna till Rügen, samt fru över Ingermanland och Wismar, och även genom stadgande, med samtycke av alla Sveriges Rikes Ständer, att det riket själva skall övergås till Ers Kungliga Värdighet, sedan den förutnämnda durchlauchtigste drottningen abdikerat. Vi kan knappt uttrycka i ord hur mycket glädje dessa lyckliga tidender har givit Oss, och inte oförtjänt.
Ty på den tron, från vilken världens drottning genom en spontan och fri rörelse har rest sig upp för att bli beundrad, kunde Vi ha valt, eller önskat, mer villigt än Ers Kungliga Värdighet, som leder riket av blod och bär namnen på de mest ärofulla konungar, så att vilka dygder som än må representeras av Er, det inte kan råda mindre tvivel om att av den ojämförliga drottning, som är begåvad med den högsta domen, Ers Kungliga Värdighet utvaldes att ta hennes plats på grund av Era höga och ädla kungliga gåvor, för att lugna längtan hos Ständerna i hennes Rike, som bittert höll på att avgå, och för att återställa till allt i hennes efterträdare vad de vid hennes avresa admitterade.
Men ingenting kunde ha hänt mer gynnsamt för Oss och Vårt hus, ty den nämnda durchlauchtigste drottningen har lovat det, med riket och med den enastående sinnesstämning och den ömmaste tillgivenhet som, medan hon var i besittning av saker, hon omfamnade alltid Oss och Vårt Hus, hon har överlämnat riket till Ers Kungliga Värdighet. Och även att Vi aldrig sett tecken på en ringa välvilja i Ers Kungliga Värdighet, om vilken Vi borde hysa det minsta tvivel om att Ni själv har beseglat detsamma i Era brev fulla av kärlek, och Ni har önskat att bindas av starkare band.
Vi tackar därför i underkastelse till den Högste Gudomen, genom vars ledning dessa saker gjordes, och Vi dyrkar honom själv, att precis som han har upphöjt Ers Kungliga Värdighet till den högsta höjdpunkten av ära och värdighet (som Vi hjärtligt gratulerar Er till), så må han stärka Er tron och mest gynnsamt skänka inte bara början av riket, utan också Ers Kungliga Värdighet överflöd i framgångsrika angelägenheter så länge Ni vill presidera över Ert rike, så att alla kan vända sig för äran av hans gudomliga namn och för lugnet i hela den kristna världen.
Vi tackar också, som Vi i Vårt hjärta kan koncipiera, till Ers Kungliga Värdighet för att Ni underrättat Oss om erhållandet av riket och med de mest välvilliga känslor för att ha velat ge Oss så tydlig information. Vi kommer att göra Vårt bästa för att få Ers Kungliga Värdighet att uppleva det själv, och Vi skall fullfölja det med inte mindre respekt. Vi har beundrat Era höglovliga föregångare och skulle aldrig försumma de möjligheter genom vilka Vi kan betyga om Våra bästa tjänster för Er. Vi befaller återigen Ers Kungliga Värdighet till gudomligt skydd. Givet på Vårt slott i Gottorp, den 8 juli 1654.
Frederik, med Guds nåd, arvtagare av Norge, hertig av Schleswig-Holstein, Stormarn och Dithmarschen, greve av Oldenburg och Delmenhorst.
Ers Kungliga Värdighets
beredd för alla tjänster
Frederik, konung.
English translation (my own):
Most Serene and Most Powerful King,
Honouring Our lord cousin very much,
We owe you Your Royal Dignity's letter, written on June 17 at Uppsala, in which it has pleased you to teach Us that the Divine Providence and the nod of He who places kings on the throne, at the same time increasing the care more than the maternal care of the Most Serene and Most Powerful Princess and Lady Kristina, Queen of the Swedes, Goths, and Vandals, Grand Princess of Finland, Duchess of Estonia, Karelia, Bremen-Verden, Stettin-Pomerania, Kashubia and Vandalia, Princess of Rugia, as well as Lady of Ingria and Wismar, and also by stipulation, with the consent of all the Orders of the Kingdom of Sweden, that that kingdom itself shall be transferred to Your Royal Dignity after the aforementioned Most Serene Queen has abdicated. We can scarcely express in words how much joy these glad tidings have given Us, and not undeservedly.
For on that throne, from which, by a spontaneous and free movement, the Queen of the world has gotten up so as to be admired, We could have chosen, or wished to wish, more willingly than Your Royal Dignity, who leads the kingdom from blood and bears the names of the most glorious kings, so that whatever virtues may be represented by you there can be no less doubt that by that incomparable Queen, who is endowed with the highest judgment, Your Royal Dignity was chosen to take her place because of your high and noble royal gifts, in order to soothe the longing of the Orders of her Realm, who were bitterly resigning themselves, and to restore to everything in her successor what they had admitted at her departure.
But nothing could have happened more favourably to Us and to Our House, for the said Most Serene Queen has promised that, with the kingdom, and with that singular tendency of mind and the most tender affection with which, while she was in possession of things, she always embraced Us and Our House, she has passed the kingdom to Your Royal Dignity. And also that we have never seen signs of a lowly benevolence in Your Royal Dignity, about which We should have the least doubt that you yourself have sealed the same in your letters full of love, and you have wished to be bound by tighter bonds.
We therefore give thanks in submission to the Supreme Deity, by Whose direction these things were done, and We worship Him Himself, that just as He has raised Your Royal Dignity to the highest pinnacle of honour and dignity (on which We heartily congratulate you), so may He strengthen your throne and most auspiciously bestow not only the beginnings of the kingdom, but also Your Royal Dignity abundance in the successful success of affairs for as long as you wishes to preside over you kingdom, so that all may turn for the glory of His divine name and for the tranquility of the whole Christian world.
We also give thanks, which We can conceive in Our heart, to Your Royal Dignity for informing Us of the obtaining of the kingdom, and with the most benevolent feelings for having wished to give Us such clear information. We will do Our best to make Your Royal Dignity experience it yourself, and We will pursue it with no less respect. We have admired your most lauded predecessors and would never neglect the opportunities by which We may testify to you Our best services. We again commend Your Royal Dignity to divine protection. Given at Our castle in Gottorp, July 8, 1654.
Frederik, by the grace of God, Heir of Norway, Duke of Schleswig-Holstein, Stormarn and Dithmarschen, Count of Oldenburg and Delmenhorst.
Your Royal Dignity's
ready for any service
Frederik, King.
_(David_Beck)_-_Nationalmuseum_-_17258.tif.jpg)
Above: Kristina.
Above: Karl Gustav.
Above: King Frederik III of Denmark.
Note: In accordance with the nobility's ideals in the early modern era, kings and queens considered themselves siblings and sometimes also as cousins, regardless of whether or not they were related.
No comments:
Post a Comment